uvidenhed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 5 okt. 2014
  • Status: Færdig
ikke et digt, ikke en historie noget midt imellem.

1Likes
0Kommentarer
95Visninger

1. x

det startede faktisk helt normalt. 

vi var ude og spise, jeg og ham den høje, solbrændte fyr med de mørkebrune øjne og det sorte hår. 

vi diskuterede papvin og kvalitetsvin frem og tilbage. han bød mig op til en dans. jeg kunne dufte hans hvide, nyvaskede skjorte. alt, jeg sansede, var ham. 

vi smeltede sammen til én. han var mig, jeg var ham. vi var uadskillige.

 

indtil verden begyndte at ryste. gulvet under os begyndte at revne. han bandede og trak mig ind til sig. 

loftet eksploderede i en kaskade af tagplader og pus. verden blev hvid af støv.

ingen skreg. der var ikke en lyd.

 

jeg lukkede øjnene. 

 

red mig

 

red mig

 

hviskede jeg ud i mørket.

han bar mig. længe. ligeud. 

dage

måneder

indtil han stoppede

 

hvorfor stopper du spurgte jeg

han sagde ingenting

 

stod stille som en statue

 

overvejede flugt

 

men noget

 

noget hørtes. først stille. langt væk.ufarligt. højere. potentiel fare. højt. løb.

frygten lyste ud af hans øjne. 

 

panik

panik

panik

 

greb fast om mig 

 

gav mig et sidste kys inden

 

dét.

 

nu vil jeg aldrig nogensinde se hans 

chokoladebrune øjne

 

aldrig nogensinde purre op i hans

sorte fløjlsbløde hår

 

aldrig nogensinde mærke hans 

tilstedeværelse 

igen

nogensinde

 

jeg venter

 

lytter

 

lys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...