Chatten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Færdig
Er det muligt at blive forelsket gennem internettet? Føle sommerfuglene i maven hver gang man ser deres navn? Glæde sig til at skrive med dem? Blive skuffet, når de svarer en time senere? Jeg ønskede mig bare en nat med en sjov chat på Chatten, og lige pludselig fandt jeg mig selv i noget helt nyt og grænseoverskridende.

224Likes
206Kommentarer
10032Visninger
AA

15. Epilog

”Mette, er du sikker på, at det er okay?”
Jeg sukkede højt. Det var femte gang Line spurgte mig, siden jeg fortalte hende, at Elias havde lavet en overraskelse til mig.
”Altså, du har fortalt Elias om det, ikke?”

”Line, Elias ved det udmærket godt. Selvfølgelig har jeg da fortalt ham det, han er min kæreste. Hvor stor er chancerne også for at jeg skal se ham, mens jeg er på ferie i Sverige? Jeg ved slet ikke, hvilken by han bor i. Hvor store er chancerne for at jeg tilfældigt møder ham?”

”Okay, ikke så store. Du ved godt, at jeg bare ikke vil have, at der skal ske dig noget. Du har det bare så godt,” sagde hun, og jeg kunne høre hendes stemme blive en tand følsom.

”Præcis, jeg har det godt. Elias er her, så der kommer ikke til at ske noget. Vi bliver her jo også kun et par dage. Jeg har en billedkunsteksamen, jeg skal nå på torsdag. Der er gået et halvt år, Line. Jeg har ikke engang skænket ham en eneste tanke i lang tid. Jeg ville slet ikke have forbundet ham med denne tur, hvis du ikke havde spurgt mig og mindet mig om ham.”

Løgn. Det var løgn. Det tog mig kun få uger at komme over det hele, men jeg tænkte stadig over det hver dag. Jeg savnede ham ikke. Jeg hadede ham, faktisk; men jeg kunne stadig ikke stoppe med at tænke over, hvad det var jeg gjorde forkert - eller om jeg gjorde det noget forkert. Måske havde han bare fundet en kæreste og var lykkelig sammen med hende.

”Line, Elias kommer nu. Vi ses om et par dage.”

Elias kom gående ud af tankstationen med en pakke tyggegummi og en flaske vand. Han fangede mit blik og sendte mig en stort smil. Hans tynde sweater sad en smule stram rundt om hans biceps, og hans mørke jeans fik ham til at se bedre ud. Han åbnede bildøren og smed flasken på mit skød, og satte sig ned på sædet.

”Er du klar til at tilbringe et par dage alene med mig?”

”Jeg er lidt bange, men jeg er altid klar,” sagde jeg med en drillende tone, før jeg lænede mig ind mod ham og plantede et kys på hans bløde læber.

I løbet af turen til Sverige, kunne jeg mærke mine øjenlåg blive tungere og tungere. Jeg havde ikke rigtig fået noget søvn i løbet af natten, fordi jeg havde været så nervøs. Jeg havde løjet for mig selv, siden Elias fortalte mig, at han havde planlagt en tur til Sverige før eksamenerne, så vi kunne slappe af og hygge os - og selvom chancerne for at jeg skulle se ham ikke var så store, så var jeg stadig nervøs.

 

Jeg åbnede mine øjne langsomt. Det tog mig et par sekunder, før det gik op for mig, at jeg var i Sverige. Bilen holdt foran en svensk sandwichbar, og jeg kunne se Elias derinde. Han fik øje på mig med det samme og viste mig hans fem fingre. Jeg regnede med, at det betød, at han var tilbage om fem minutter. Jeg var også ret sulten. Min mave var i gang med at holde sin egen koncert derinde.

Jeg åbnede døren og smuttede ud af bilen. Jeg kunne lige så godt få noget frisk luft, inden han kom tilbage igen. Vejret var køligt, men solen strålede ned over byen. Jeg lænede mig op ad Elias’ lille røde Chevrolet og nød den friske luft - og duften af kylling, der strømmede ud fra sandwichbaren.

Larmen af en flok drenge, fik mig til at åbne mine øjne igen og kigge den vej, larmen kom fra. En flok unge drenge var på vej over vejen, mens de grinede og skubbede hinanden ud foran bilerne. Jeg vendte mit blik igen, da en af dem fangede mit blik. Pinligt.

Jeg kunne høre dem komme gående hen mod mig, og det gjorde mig en smule bange. De så slet ikke farlige ud, men det var alligevel bare lidt ubehageligt at være i et andet land, hvor en flok drenge gik forbi en, mens man ventede på sin kæreste, der var virkelig langsom.

Da de kom tættere på, lod jeg som ingenting. Jeg kiggede bare ned på min telefon, som pludselig var meget mere interessant, selvom den var død som en fisk på land. Jeg kiggede op, da jeg kunne høre en af dem stoppe, og det var dét sekund hele verden frøs.

Bekendte mørkebrune øjne stirrede tilbage på mig. Pludselig vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg ville så gerne ind i bilen og vente på Elias derinde, men jeg kunne ikke bevæge mig. Det føltes som mine fødder var sømmet fast til jorden. Det gjorde pludselig ondt at trække vejret, og jeg kunne mærke tårerene presse på. Klumpen i min hals blokerede for min vejrtrækning og alle de ord, jeg havde tænkt på de sidste seks måneder.

”Skat, jeg har købt en med kylling til dig. Jeg håber, at det er okay.”

Elias’ stemme var fjern. Den var ligesom baggrundsstøjen som fjersynet lavede, mens man var koncentreret om at lave lektier. Jeg kunne høre ham komme nærmere. Jeg ville gerne vende mig om og fortælle ham, at kylling var perfekt; kysse ham og køre videre til hotellet - men jeg kunne ikke.

Hans perfekte lyserøde læber hviskede mit navn, og jeg kunne se hans pupiller blive større, og hans øjne blev tåget. Ingen af os brød øjenkontakten, og det føltes som om der kun var ham, mig og tvivlen, der havde omringet os begge.

”Skat, er du okay? Hvad sker der?”

Jeg kunne mærke Elias’ hånd på min skulder, men det var ikke nok for mig. Jeg kunne ikke vågne fra chokket. Min krop reagerede ikke på kaosset, der var ved at foregå inden i mig. Elias tog fat om min hage og vendte mit hoved, så jeg kunne se ind i hans beroligende nøddebrune øjne. Det øjeblik gik det op for mig, hvad der lige var sket.

”Jeg har det fint. Lad os smutte,” hviskede jeg og trak i hans hånd, men nu var det ham, der var som sømmet fast til jorden.

”Er det ikke ham?” spurgte Elias og trak sin hånd hårdt til sig igen. Han knyttede næverne og stirrede på ham, og det mindede mig om første jeg mødte Elias. Det var nytårsaften, og jeg ville bare drikke mig stiv og glemme alt, hvad der var sket de sidste par uger. Til festen begyndte en slåskamp, som Elias havde startet, og da jeg ville være med til at bryde den, kom han til at slå mig i hovedet med sin albue, og det øjeblik blev han pludselig meget sårbar og undskyldte hundrede gange i løbet af aftenen, selvom jeg havde sagt til ham, at det var i orden.

”Elias, lad os smutte. Det er lige meget.”

”Lige meget? Han er jo et svin!” råbte Elias og tog et skridt hen mod ham. Jeg tog fat om hans arm og trak ham hen mod bilen igen.

”Lad os nu bare køre,” hviskede jeg og skubbede ham så hårdt jeg kunne, og selvom det var mod hans vilje, så satte han sig ind i bilen, og inden jeg nåede at lukke min egen dør, holdt han for den.

”Mette, please. Let’s talk. Let me explain,” tiggede han og kiggede fortrydende på mig.

”Hey!”

Elias tog fat om håndtaget på min dør og smækkede den hårdt i, før han trykkede speederen i bund og kørte væk derfra i en fart. Det hele skete så hurtigt, at det føltes urealistisk. Det hele føltes som en drøm. Et mareridt.

Jeg kunne ikke tro, at det var sket. Han var det kapitel i mit liv, som jeg valgte at skrive og slette igen. Han var som den dæmon i mit hoved, som jeg troede, at jeg var sluppet væk fra.
Mine tanker havde omringet mig, så jeg ikke kunne se, at Elias havde stoppet bilen ved en sidevej.

”Skat, er du okay?”

Og der mistede jeg den. Jeg rystede voldsomt på hovedet og kastede mig om skuldrene på ham. Jeg kunne ikke være det bekendt; at græde på min nuværende kærestes skuldre over en dreng, som jeg engang elskede. Det kunne jeg ikke være bekendt, men Elias vidste, at jeg ikke elskede ham længere. Han vidste godt, at jeg var såret; at jeg pludselig så den dæmon, der altid var i mit hoved, i fysisk tilstand. Han vidste udmærket godt, hvor usikker jeg havde følt mig, fordi jeg troede, at der var noget galt med mig. Han vidste udmærket godt, at nogle ting altid vil være et sted mellem hjertet og hjernen - også selvom jeg ikke ville have det.

Det var lige meget om jeg hadede ham eller slet ikke tænkte på ham, for det var et kapitel, der allerede var blevet skrevet, og ordene vil altid være derude i evigheden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...