Chatten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Færdig
Er det muligt at blive forelsket gennem internettet? Føle sommerfuglene i maven hver gang man ser deres navn? Glæde sig til at skrive med dem? Blive skuffet, når de svarer en time senere? Jeg ønskede mig bare en nat med en sjov chat på Chatten, og lige pludselig fandt jeg mig selv i noget helt nyt og grænseoverskridende.

224Likes
206Kommentarer
10038Visninger
AA

11. Ellevte

”Skal jeg skrive til ham?” spurgte jeg og kiggede på Katerina, der var godt i gang med at sætte sig til rette på togsædet.

”Var I ikke oppe og skændes i går?”

”Jo, men altså, jeg vil ikke være sur på ham, og jeg vil slet ikke have, at han skal være sur på mig,” svarede jeg og kiggede ud af vinduet, hvor træerne langsomt begyndte at glide hen ad vejen. Så var vi på vej hjem igen.

”Skriv til ham. Det er nu eller aldrig. Spørg ham, om han stadig har humørsvingninger. Du skal stadig lyde kostbar, selvom det er dig, der skriver først,” sagde Katerina og satte sine høretelefoner i sine ører.

 

Dig: Har du stadig humørsvingninger?

Momo2609: Jeg er ok

Dig: Ok?

Momo2609: Ja <3

Dig: nåh, okay

 

”Han siger, at han har det ok. Hvordan kan han bare sige det efter den opførsel fra i aftes? Fuck, hvor jeg hader ham nogen gange.”

”Fortæl ham nu bare hvad du føler, søde skat,” sagde hun uden at tage blikket fra byerne, der gled forbi os uden for vinduet.

”Han har endda åbnet min besked, og han vælger ikke at svare. Godt, jeg er færdig. Jeg gider ikke mere.”

Jeg smed min telefon på det lille bord imellem os og lænede mig tilbage på mit sæde. Hvis han var ligeglad, så var jeg også ligeglad. Hvor var han altså bare en nar nogen gange. Jeg ville ønske, at jeg kunne tage over til ham lige nu og give ham et par lussinger.

”Hvad fuck venter du på? Kom nu bare ud med det hele. Fortæl ham, hvor sur du er, og hvor meget du prøver på at starte en samtale op for at gøre det godt igen, men at han vælger at være sådan en lille møgunge.”

 

Dig: Du ved, jeg prøver virkelig. Jeg prøver virkelig. Jeg vil gerne starte en samtale op, men det ser ud til at det denne gang er dig, der ikke har lyst til at skrive med mig? Ved du hvad? Bare skriv til mig, når du er i humør til det.

Momo2609: Jeg har jo sagt, at jeg har det fint?

Dig: Fint?

Momo2609: Ja <3

Dig: okay.

Momo2609: Så hvad laver du?

Dig: På vej hjem… hvad med dig?

Momo2609: Hvor har du været?

 

”Han spurgte mig lige om hvor jeg har været,” sagde jeg opgivende og viste hende beskeden på min telefon. Hun rullede øjne og bankede hovedet ned i bordet.

 

Dig: Hos min søster hele weekenden for at fejre min fødselsdag. Jeg hader tog.

Momo2609: Jeg elsker tog

Dig: lol

 

Det samme øjeblik jeg kom hjem, smed jeg mig selv i min seng og lod som om der var sket ingenting - for det var der jo også. Der var sket absolut ingenting, og det var præcis dét, som irriterede mig grænseløst.

Hvorfor spillede han så kostbar? Jeg prøvede virkelig at starte en samtale op, og jeg følte, at det altid var mig, der prøvede at starte en samtale op. Jeg forstod det ikke. Hvorfor kunne han ikke også prøve lidt?

Jeg var ikke sikker på, om hvad vi var. Vi var jo ikke kærester - det kunne man da ikke være uden at møde hinanden, kunne man? Jeg sukkede højt og begravede mit hoved ned i min bløde bamse.
Vi var jo ikke kærester, men vi var jo mere end bare venner. Han var vel bare min flirt, men hvad var jeg for ham? Det var jo hamrende lige meget, hvad han var for mig, fordi jeg kunne virkelig godt lide ham, men hvad var jeg for ham?

Tankerne i mit hoved fløj fra højre til venstre, og jeg orkede ikke at holde styr på dem. Jeg lod dem løbe og hoppe rundt, måske kunne jeg få noget ud af det. Jeg endte dog det samme sted som altid; hvad var det her?

Jeg kunne høre min lillesøster rumstere i køkkenet, og jeg var for doven til at rejse mig op og spørge, hvad hun lavede, selvom jeg var sulten. Jeg håbede bare, at hun ville lave noget tilovers. Klokken var allerede blevet ti minutter over ni. Jeg burde måske også gøre klar til at gå i seng. Jeg skulle op tidligt i morgen. Det var jo mandag, yay…

”Nogen, der skal have noget varm kakao?”

Min søsters stemme lød som en varm melodi på en kold vinterdag. Jeg rejste mig op med det samme og fløj ud af mit værelse.

”Selvfølgelig… Du kan aldrig sige nej til varm kakao,” sagde hun og skubbede en kop varm kakao over til mig, og jeg smilede bare tilbage som svar. ”Du ser træt ud; var togturen lang?”

”Ja,” svarede jeg bare kort og marcherede tilbage til mit værelse. Man kunne da vel godt sige, at togturen var lang. Denne tur var generelt bare meget lang.

 

_____________________________________________________________

Halløjsa, smukke mennesker.
Glædelig jul derude! Jeg fejrer ikke selv jul, da jeg er muslim,
men jeg håber, at I alle sammen nyder denne dag!
Jeg vil også bruge denne lejlighed til at fortælle,
at historien langsomt kommer til en ende.
Der er få kapitler tilbage, og jeg skal være ærlig og sige,
at det godt kan tage et stykke tid at få dem skrevet.

God jul!
-TeenIdle

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...