Chatten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 18 jan. 2015
  • Status: Færdig
Er det muligt at blive forelsket gennem internettet? Føle sommerfuglene i maven hver gang man ser deres navn? Glæde sig til at skrive med dem? Blive skuffet, når de svarer en time senere? Jeg ønskede mig bare en nat med en sjov chat på Chatten, og lige pludselig fandt jeg mig selv i noget helt nyt og grænseoverskridende.

224Likes
206Kommentarer
10043Visninger
AA

2. Andet

Jeg vågnede igen klokken 8.23 og valgte ikke at lægge mig ned til at sove igen. Det nyttede ikke noget. Jeg ville bare vågne og tjekke min telefon. Selvfølgelig havde han ikke skrevet. Det var klokken lort om morgenen. Som om han ikke havde andet at lave end at skrive med mig. Burde jeg skrive til ham? Spørge ham om et eller andet? Eller ville jeg virke for desperat? Det kunne jo også bare være et ’one night chat’. Måske ledte han også efter en sjæl at klamre sig til ligesom jeg gjorde.

Jeg burde vente med at skrive. Det var stadig alt for tidligt. Han sov sikkert endnu. Hvis han ikke skrev til mig inden klokken fjorten, så ville jeg skrive til ham. Jeg kunne sikkert godt finde på noget at skrive indtil der.

Jeg rejste mig op fra sengen og stak hovedet ud af mit værelse. Mine forældre farede rundt mellem stue og køkken, mens de gjorde sig klar. De havde åbenbart en aftale med en fællesven i Videbæk, og de ville helst ikke komme for sent.

”Dejligt at se dig så tidligt oppe. Overraskende faktisk. Vi smutter til Videbæk. Du skal ikke regne med, at vi er tilbage inden i aften,” sagde min mor, mens hun skubbede min far ud af hoveddøren.

Min lillesøster gik ind på sit værelse uden at sige et eneste ord, og jeg stak hovedet ind igen. Jeg smed en gammel FC Barcelona trøje over hovedet og tog et par sorte gamacher på, før jeg gik ud på toilettet.

Efter klokken slog tolv, kunne jeg ikke vente længere. Det var nu eller aldrig. Jeg vidste ikke, hvorfor jeg forventede noget efter én samtale, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke på ham.

 

Dig: Hej. Har du så sovet godt? :)

 

Der gik mere end ti minutter inden han svarede. Jeg burde ikke være skuffet, men det var jeg. Han var jo ikke min kæreste - slet ikke min ven endnu, men jeg følte mig allerede en smule afhængig af ham. Afhængig af den opmærksomhed som han gav mig.

 

Momo2609: Det kan man godt sige. Jeg er bare fucking træt. Jeg stod op klokken syv, for at få privatundervisning. :(

Dig: Privatundervisning?

Momo2609: Ja. Jeg skal have huen til sommer, men jeg har lidt problemer med få fag.

Dig: Held og lykke med alt da!

Momo2609: Mange tak :D

 

Han skulle altså have huen om et skoleår. Spændende.
Jeg trak min bærbar op af min taske og tændte for den. Jeg fik lige pludselig lyst til at se American Horror Story. Jeg begyndte med at se det for få uger siden, og jeg havde kun set halvdelen af første sæson, og så fik jeg ikke tid til at se mere.

 

Momo2609: Må jeg gerne fortælle dig noget?

Dig: Ja, selvfølgelig.

Momo2609: Nu skal du ikke misforstå mig, og du skal slet ikke tro, at jeg prøver på at charmere mig ind til dig?

Dig: Nej, kom nu bare med det, helt ærligt

Momo2609: Jeg vil gerne kidnappe dig :I

Dig: Øh, uddyb ’at kidnappe’?

Momo2609: Du er simpelthen så sød, at jeg får lyst til at kidnappe dig. Du kan også frivilligt selv tage med, men det vil være sjovere, hvis jeg kidnappede dig.

Dig: Hahah, hvor er det sødt. Jeg venter spændt.

Momo2609: Super. Pak dine ting. Jeg er hos dig i aften.

 

Jeg smed min telefon væk fra mig, mens et stort smil strækkede sig frem på mine læber. Jeg afspillede ottende afsnit af American Horror Story, men selvom jeg prøvede at koncentrere mig om den, så kunne min hjerne ikke lade være med at vandre hen mod ham. Jeg glædede mig til at han skrev igen, men denne gang havde jeg ikke lyst til at starte samtalen. Jeg ville ikke irritere ham, og jeg ville ikke se desperat ud - selvom jeg var desperat, så ville jeg vente til at han skrev.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...