Kære December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
// Det er som om, at kulden ikke vil give slip. Træerne vil ikke blive grønne. Solen vil ikke skinne. Vi er begyndt at blive desperate.

46Likes
76Kommentarer
922Visninger
AA

10. Kære September

4. september, 2015

Kære september,

Jeg havde sådan ventet på at plukke æbler, og det er det første, jeg tænker på, når jeg vågner om morgenen. Men så går det op for mig, at vi ikke er hjemme, og at vi hver nat sover i en skov af grå aske og sorte grene.
Jeg ved ikke, hvem Andrew er længere. Men jeg ved heller ikke, hvem jeg selv er. Jeg ved kun, at vi ikke har andre end hinanden at stole på i denne verden.
Vi er begyndt at gå mod nord ligesom alle andre, selvom vi har valgt at tage en omvej, så vi kan være alene. At gå mod nord er den eneste mening med livet efterhånden. Jeg er næsten ligeglad med, om vi finder noget eller ej – selv hvis vi gør, hvad skal det næste så blive?
Vi er på rette spor, men Andrew er blevet syg. Han nåede at pakke nogle af mors sylteglas, og jeg har givet ham noget af min ration, men det bliver ikke bedre. Han hoster og er bleg, og hans ribben stikker ud, selvom det efterhånden er et normalt træk hos alle.
Jeg ved, at vi er utrolig tæt på. Menneskemængden bliver større, og der er håb at se i deres ansigter. Jeg tror, at det passer, at lejren virkelig eksisterer, men jeg frygter også, at jeg ankommer alene.
Jeg beder dig, september. Tag ikke det sidste, jeg har tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...