Kære December

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Færdig
// Det er som om, at kulden ikke vil give slip. Træerne vil ikke blive grønne. Solen vil ikke skinne. Vi er begyndt at blive desperate.

46Likes
76Kommentarer
928Visninger
AA

13. Kære December

10. december, 2015

Kære december,

Du har vist dig ikke kun at være enden på et år. Du har vist dig at være enden på det hele.
Vi mærker det alle sammen. Vi føler sulten, lugter stanken, fornemmer den efterfølgende stilhed af jorden, der udstøder sit sidste suk. Vi prøver ihærdigt at finde skønhed i hvad som helst omkring os. Tanken om død har efterhånden bundfæstet sig hos alle, men det er så svært at finde en sidste positiv ting at holde fast i, før vi selv forsvinder. De andre ser indad; de kigger tilbage på de tider, hvor de sad med deres familie, hvor træernes blade var grønne, og hvor maven ikke føltes som et tomt hul, der æder en op indefra. Jeg ønsker at sige, at jeg blot kunne kigge på Andrew, men den sidste gnist af skønhed har langt om længe forladt ham også. Hans krop er kold, kold ligesom dig, helt ind til den inderste knogle. Hans hånd ligger i min, og jeg forsøger så koncentreret at huske, hvordan han plejede at springe smilende over rækværket med stearinlys, for hvad der synes at være en tidsalder siden.
Du har slået alt ihjel. Du har været dommedagen over dem alle. Så fortæl mig, december – hvis det ikke er januar, hvad kommer så nu?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...