Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21649Visninger
AA

8. Kapitel 8 - Ninja-Niall

Kapitel 8 - Ninja-Niall

 

Feas synsvinkel

Fuck. Fuck. Fuck. Fuck. Fuck. Fuck.

...

Fuck.

Der er ca. 10 minutter til Niall henter mig, og jeg er slet ikke klar! Så tænker du sikkert hvorfor? Jo, ser du... Der er en meget god forklaring...

Jeg kom måske - måske ikke til at stene Facebook. Jeg kunne jo godt lige nå, at se om der var sket noget nyt, men det endte med jeg sad der i 45 minutter.

Hvis nogen spørger så sig, at jeg blev holdt fanget af Louis.

For det skete... Teknisk set.

Han satte sig på mig, og kildede mig. Jeg fik ham godt nok væltet ham af mig igen, efter et par minutter. Men jeg bruger det stadig som en undskyldning.

Fordi jeg kan.

Jeg trak hurtigt mit slaske tøj af, som bestod af jogging bukser, og en stor sweater.

Jeg tog hurtigt kjolen over hovedet, da det er sådan man tager den på.

Logisk nok ville jeg ikke lyne en lynlås op, der ikke fandtes.

Selvom jeg har prøvet det før.

Men det er en anden historie.

Jeg tog hurtigt mine hvide vans på, og satte mit glattejern til.

Jeg tog deo på, og sprøjtede et sprøjt 'Miss Dior' på.

Efterfølgende løb jeg ud på badeværelset og børstede tænder.

Som en ninja, fik jeg glattet mit hår, og lagt en naturlig makeup.

Jeg tager hurtigt min bløde cardigan på, og løber ud i køkkenet.

Klokken viste 18.29, og det ville sige at jeg havde 1 minut.

Jeg er overrasket over jeg blev så hurtigt færdig.

Man burde kalde mig ninja-Fea.

Okay det lød ikke sejt.

Swag-Ninja-Fea

For-hurtig-Fea

Over-SWAG-mester-Fea

Jeg burde finde på et.

Jeg fik en pludselig trang til noget usundt, og lyv ikke for mig, og sig i ikke kender den følelse.

Man får lyst til at æde, også selvom man lige har spist. Hvilket jeg ikke har.

Men nogle dage, går jeg faktisk bare rundt og spiser underlige ting, som jeg kan komme til.

Jeg flåede køleskabet op, og blev hurtigt skuffet.

Jeg sukkede. "LOUIS, der er jo ikke noget at æde!"

Jeg smækkede køleskabsdøren i, og åbnede et skab i stedet.

Jeg blev overrasket over den pose taffelchips der lå, mine ynglings chips.

Louis måtte havde handlet ind.

Jeg smider posen på køkkenbordet, og flår den op.

Grådigt spiser jeg et par stykker.

"Jeg troede du skulle ud, og spise?" Jeg vender mig rundt, og får øje på Louis i døren.

"Det skal jeg også" Jeg spiser endnu et chips.

"Hvorfor spiser du så?" Han hæver det ene øjenbryn.

"Fordi jeg kan"

Shit just got real, bitchesss.

Louis er åbenbart også en ninja, for hurtigt har han taget posen, og holder den væk fra mig.

Som den ninja jeg er, hopper jeg op på hans ryk, for at få fat på den.

Louis strækker jeg, så meget han kan. Mens jeg fægter med min hånd for, at få fat på posen, med mine elskede taffelchips.

Louis stivner pludseligt, samtidigt med mig. Da et irsk grin finder vej til min øregang.

Vi kigger begge hen på Niall der står i døren, med et smørret smil på læberne.

Jeg hopper ned af Louis ryk, og benytter lejligheden til at tage mine chips tilbage.

Jeg tager min hånd op til panden, og former et L for loser.

Lidt efter bryder de begge ud i grin.

*****

Niall trak elegant min stol ud, som en sand gentleman ville gøre. Jeg placerede mig selvfølgelig på stolen, hvad ellers.

Niall gik hen på den anden side af bordet, og satte sig. Han sendte mig et skævt smil, inden han fandt menukortet, og begyndte at læse det.

Jeg gjorde det samme, fordi det nok ville være klogt.

Jeg læste lidt rundet omkring.

Uhh, man kan få sushi.

Vent, jeg kan ikke lide sushi.

Hvilket irritere mig for det er bare så fancy.

Det er vel ninjaer der laver sushi, med deres lange svær og deres HAJA!

Det minder mig om, at jeg skal finde på et ninja navn. Noget sejt og fængende.

"Hey, Niall. Hvilket ninja navn tror du vil passe til mig?" Jeg kiggede på ham, og han kiggede overrasket på mig, inden han begyndte at fnise.

Jeg kiggede på ham med et spørgende blik, altså det er jo et helt normalt spørgsmål.

"Jeg spurgte nu hvad du kunne tænke dig, men okay" Ups, jeg havde siddet i mine egne tanker... Igen.

"Undskyld" han rystede bare grinende på hovedet.

Jeg sender ham et smil, inden jeg kigger videre på menukortet.

Mit blik faldt på spagetti, men vil det ikke være for ufint til denne fine restaurant.

Men på den anden side, ville det nok ikke stå på menukortet, hvis det er for ufint.

"Ninja-Fea" jeg kigger overrasket hen på Niall.

"Hvad?"

"Ninja-Fea, det svært at finde på et ninja navn nær du starter med F" Sagde han så.

"Ja, du heldig Ninja-Niall. Se det lyder jo awesome!" Jeg sukkede, og Niall sendte mig et stort smil.

"Jeg er bare awesome i det hele taget!" Jeg kan godt fornemme det drillende i hans stemme. Så jeg dasker til ham, med min ene fød.

Det giver bagslag, og han vikler sine ben rundt om mine. Så de sidder i klemme i mellem hans.

Vi griner lidt, indtil jeg får øjenkontakt med ham. Det som om jeg bliver helt væk i hans blå øjne. Vi griner ikke mere, men sender bare et forsigtigt smil til hinanden.

Den måde han kigger på mig, giver et sug i maven. Det en helt underlig og ubeskrivelig følelse. Jeg hører en rømme sig lidt, og jeg slår med det samme blikket op på en ung pige der står, med en blok i hånden.

"Er i klar til at bestille?" Niall nikker som svar, og kigger ventende på mig.

"Øhm, jeg tager bare noget spagetti, og et glas citronvand. Tak" Jeg sender hende et lille smil, inden jeg kigger hen på Niall.

"Bare det samme, men et glas rødvin i stedet" Siger han med et sødt smil på læben.

Jeg kigger på hans outfit, og jeg lægger faktisk kun mærke til hvad han har på nu.

Han har en hvid skjorte på, og jeg par lidt stramme sorte jeans. Hans hår sidder perfekt.

Guuuuud, hvor er han egentlig lækker lige nu. Det er da til at dø over!

Lidt efter kom hun igen med vores drikkevarer.

Niall holder sit glas op, som en hentydning til, at han vil skåle. Så jeg gør det samme.

"Skål for denne aften" Sagde han, og sendte mig et smil.

"Skål" Svarede jeg med et nik, og vi slog vores glas sammen.

*****

Niall havde fulgt mig hele vejen op til min dør (eller Louis') faktisk stod vi på indersiden af den, hvis du forstår. Altså det jo nok ikke så smart, at vi står ude foran døren, da Niall jo er kendt.

"Jamen farvel, så" Sagde Niall, mens han vippede lidt frem og tilbage med sine fødder.

"Ja, vi ses vel" Sagde jeg, men ingen af os, flyttede sig. Og vi vidste begge to godt hvorfor...

Efter at havde ventet lidt, og havde stået og kigget på ham i lang tid. Gjorde jeg mine til, at jeg gik nu. Niall stoppede mig dog, med at tage fat om mit håndled. Jeg gik tilbage, og stod nu igen foran ham.

Han flettede langsomt sin hånd i min, og smilte et forsigtigt smil, inden han pressede sine læber mod mine. Jeg lukkede øjnene og kyssede med.

Vores læber var smedet sammen, som om de passede perfekt sammen.

Niall lagde så sin anden arm, rundt om livet på mig, og træk mig ind til ham, så vi stod lidt tættere.

Jeg lod min ene hånd glide op i hans nakke, hvor min ene finger legede lidt man hans nakkehår.

En følelse som om, at jeg havde en klump af sommerfugle i min mave, som nu blev sluppet fri og fløj rundt i min krop. Gav en varm og kildende følelse helt ud i mine fingerspidser.

Jeg kunne høre, at døren til gangen gik op.

Mig og Niall trak os fra hinanden, og så hen på en ret overrasket Louis. Dog havde Niall stadig sin ene hånd flettet sammen med min.

"Øhm, undskyld. Der blev bare så stille, så jeg troede bare at Niall var gået" Louis kløede sig akavet på albuen, inden han listede ud af gangen, og ind i stuen igen.

Også underlige mig og Niall er, syntes vi ikke det var akavet - mere lidt morsomt. Så vi begyndte at grine, vi prøvede at holde vores grin inde. Men vi kunne ikke.

"Farvel Niall" Sagde jeg efter jeg havde grinet lidt af, men jeg havde dog stadig et stort smil klistret i ansigtet.

"Vi ses" Sagde han, og kyssede mig på kinden, inden han forsvandt ud af døren.

Han anede ikke hvor mange usynlige brændmærker, han lige havde sat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...