Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21638Visninger
AA

7. Kapitel 7 - You complete me

Kapitel 7 - You complete me

 

Louis' synsvinkel


Og når man snakker om solen, kommer Fea ind i rummet. Hendes våde hår hænger ned af ryggen på hende. Hun har sorte, stramme, lidt slidte bukser på. En grå løs t-shirt og en halskæde. Halskæden er lavet af guld, med et lille hjerte som vedhæng hvor på der står: "You complete me" på den. Nu tænker du sikkert, hvordan mon jeg kan læse det på afstand? Og det kan jeg, fordi jeg har superkræfter.

Ej, okay. Jeg har givet hende det.

Faktisk for lang tid siden, utroligt hun stadig går med den.

Drengene begynder at fnise, ret piget.. Haha.

Men ikke Harry, han opfører sig altså lidt underligt.

"Hvad snakkede i om?" Hun kigger mistroisk skiftevis på os, og hun har med gang ti lagt mærke til, at vi snakkede om hende.

"Ikke noget" og "Hvem der tog din mødom" Blev sagt på samme tid. Jeg sagde 'ikke noget', mens Niall sagde det andet. Logisk nok.

"Underligt samtaleemne, men hvem gjorde det så?" Hun skyder øjenbrynene i vejret, og ligger det ene ben over det andet, da hun nu sidder i sofaen ved siden af mig.

"De har denne her underlige idé om, at det var mig" Siger jeg, mens jeg klør mig akavet på skulderen.

"Det ved vi begge godt ikke passer" Hun klapper mit lår, og det giver et stød igennem min krop. Hvorfor havde hun den virkning på mig?

"Men ved du det ikke?" Hun får en rynke i panden. Hvorfor kigger hun på mig på den måde? Burde jeg vide det? Hun har ikke sagt det før, og det jeg sikker på.

"Nej?"

"Nå men, så behøver du hellere ikke at vide det"

"Så du siger, at hvis jeg ved det må jeg godt vide det. Men hvis jeg ikke ved det, behøver jeg ikke at vide det?" Omg, hun forvirrer mig.

"Ja" hun prikker mig på næsen, og rejser sig op. "Skal vi komme afsted?" Spørger hun så, mens hun tager hendes hvide conserve på.

Nogle gange ville jeg gerne vide, hvad der foregik oppe i hendes hoved.

*****
Felicas synsvinkel

"Og du er sikker på, at jeg ikke er for tung?" Et spørgsmål jeg nok har spurgt ham for mange gange nu.

"Nej, det hel fint" Det var så Niall.

Og hvis du er i tvivl, så ridder jeg på ryggen af Niall. Vi besluttede os (og med vi mener jeg Niall, Louis, Harry og mig) at tage en tur ned i byen. Bare for at gå, og måske shoppe lidt. Men det har jeg selvfølgelig ikke fortalt dem.

Fea du er et geni.

Mentalt skulderklap.

"Jeg tror at han lyver" Det var så krøltoppen, bedre kendt som Hr. Styles.

"Sig mig, kalder du mig tyk?!" Jeg sender ham mit bedste dræberblik, selvom jeg ikke er særlig god til det, og det ligner nok at jeg lukker mine øjne.

Men fuck det.

Fuck ham.

"Ja, det gør jeg faktisk" Han sender mig et blændede smil, så man kan se hans smilehuller.

Hvorfor skal han havde sådan nogle fandens søde smilehuller?

"Fuck dig, Styles" Godt comeback... (Mærk sarkasmen)

"I lige måde, Weslynn" Ja det er så mit navn, Felica Weslynn... Jeg hader mit efternavn, Weslynn like wtf?

"Stop med at kalde mig det!" Harry griner bare af mig.

Nogle gang har jeg lyst til, at slå ham ned.

Men efter som jeg ikke vil i fængsel for vold, ruller jeg bare øjne af ham.

"Uhh! Topshop! Please, kan vi ikke gå derind?" Jeg klapper Niall på hovedet, fordi jeg kan.

Oh yeah.

Fordi jeg kan. Badasssssss.

"Fik du ikke nok tøj den anden dag?" Louis hæver et øjenbryn, og kigger skeptisk på mig.

"Jeg er en pige, Lou" Og jeg ruller igen øjne.

Fordi jeg kan.

Elsker den sætning.

Elsker den så meget som, I don't give a fuck.

Because I don't.

"Nogle gange er jeg altså i tvivl"

"Fordi at jeg er mere mandlig end dig, Hazza?"

BURN

Mentalt skulderklap.

Klap klap.

Jeg ville ønske jeg havde sådan en trop, der kom frem bag mig og sagde "owwwww"

Men det har jeg ikke rød til at bestikke folk til at gøre.

Fordi jeg er nice nok til, at havde sådan en gruppe.

Det er et penge problem. Det grunden.

Jep.

*****

Her står jeg så i Topshop, med Harry.

Mens Louis har taget med Niall ud efter kaffe, og kakao til mig.

Fordi at jeg gerne vil finde en kjole til min date med Niall i aften. Også synes jeg ikke at, Niall burde være til stede.

Og Harry er ingen hjælp!

Han finder sådan nogle stramme og mega ned ringede nogle. Og det er ikke min stil.

Jeg kan godt lide dem som har et skørt, og går til inden knæene. Hvis den har en krave og små korte ærmer, så er det win win.

"Hvad med den her?" Siger Harry og viser mig den korteste kjole jeg har set! Altså jeg ville vædde med, at man ville kunne så min røv!

"I dine drømme" jeg ruller øjne af ham, og så fanger mit blik noget!

Jeg kan lige forestille mig engle, synge halleluja rundt om mig.
Jeg rev den af stativet.

Den var fersken farvet/ laksefarvet, sad stramt om kroppen indtil lidt over hoften hvor den blev løs. Du ved som et skørt. Den havde små ærmer som kun dækkede skuldrene. Den havde godt nok ingen krave. Men det var lige meget. Den var lidt åbnet i halsen, men ikke for meget.

Den var gudesmuk!

"Det den her!" Sagde jeg og knurrede den ind til mig.

"Okay... Måske burde du prøve den?" Harry hævede et øjenbryn. Han var tydeligvis ikke tilfreds med at den ikke viste noget.

Jeg tog fat i hans håndled og trakkede ham med hen til prøverummene.

Jeg træk forhænget for, og tog den hurtigt på.

Den fremhævede det den skulle. Og jeg følte mig faktisk rigtig smuk i den.

Jeg træk forhænget fra, og snurrede rundt engang, så Harry kunne se hvordan skørtet var i action.

"Ikke dårligt" Sagde Harry, mens han studerede min krop. Det gjorde mig faktisk utilpas.

"Ikke dårligt?" Jeg luftede et øjenbryn.

"Okay. Det ser så godt ud i den" Indrømmer han så.

Også rødmede jeg.

Fordi sådan var jeg.

Dårlig til at tage komplimenter.

"Det skal være den her!"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...