Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21637Visninger
AA

5. Kapitel 5 - Lovebirds

Kapitel 5 - Lovebirds

Felicas synsvinkel

 

"LOUIIIIIIS!" Råber jeg, og tramper ind i Louis' stue, hvor han sidder. Jeg har en hvid t-shirt på, et par shorts, et par strømper der går op til lige inden knæene, og mit hår har jeg sat in en sildebens fletning. "Hvaaaaaad?"

"Hvor er din fodbold trøje, du ved den jeg lånte sidst?"

"Var den på mit værelse?"

"Nej, så havde jeg nok fundet den, smarte!" Siger jeg, og skærer en grimasse.

"Så den smidt til vask"

"Nej, nej, nej" Mumler jeg mens jeg finder min vej ud til gangen. Puuuuuh, den er ikke blevet vasket endnu. Også tænker i sikkert klamt, men I don't give a fuck.

Jeg trækker min egen t-shirt over hovedet, og tager hans på. Jeg går ind i stuen, og smider mig i sofaen ved siden af Louis.

"Du må altså ikke smide den til vask, hvis du ikke bruger den inden jeg skal bruge den" siger jeg og kigger ind i hans klare øjne.

"Undskyld at jeg ikke er tankelæser, og viste du ville have den på" Siger han flabet. "Og hvorfor skal jeg bruge den inden?" Forsætter han.

"Fordi ellers så dufter den ikke af dig" Jeg rødmer lidt. Jeg har altid været meget ærlig, og sagt tingene som de var. Da jeg synes det det er nemmere, end at skulle snige det ind. For som man siger: man kommer længst med ærlighed.

"Hvor er du sød" Han prikker mig på næsen, og et smil breder sig på mine læber.

Jeg rækker ud efter min bog på Louis' sofabord. Jeg kører min finger og toppen af bogen, og finder mit bogmærke. Jeg åbner bogen, og bogstaverene er slørret. Jeg er måske lidt af en bogorm. Jeg elsker følelsen af at kan være end anden person, og opleve forskellige ting. Sådan flugte fra virkeligheden - selvom at virkeligheden er freaking god lige nu...

"Louis rækker du mig ikke lige min taske?" Spørger jeg, og peger mod den anden ende af sofaen. Han nikker, og rækker mig tasken. Jeg mumler et tak, og roder rundt efter mine læsebriller i den. Fundet. Jeg tager dem på. Der er ikke så mange der faktisk ved, at jeg bruger læsebriller, efter som jeg næsten altid kun læser når jeg er alene.

Jeg begynder at læse, men jeg kan mærke et par øjne på mig. Jeg bliver helt ukoncentreret, så jeg ligger bogmærket i og klapper bogen sammen. Jeg ligger den på bordet, og kigger så på Louis.

"Hvorfor stirrer du sådan på mig?"

"Jeg har bare savnet dig, tænk vi har undværet hinanden i omkring 3 år" Han smiler skævt til mig. Jeg rykker mig ind til ham, og han ligger en arm om mig. Mit hoved ligger op af hans bryst, og det medføre at jeg kan høre hans hjerte slå.

"Du må aldrig forlade mig igen" Siger jeg, og han tager hans hånd under min hage, så jeg kigger ham i hans øjne. "Felica - Det lover jeg"

Vi sidder på samme måde, mens vi har flettet vores finger. Vi sidder og ser tv, da 4 drenge kommer væltende ind af døren. De 4 drenge kan du nok godt regne ud hvem er...

"Hej turtelduer!" Siger Liam med et lille kækt grin. Vi rækker begge tunge af ham, hvilket får de andre til at grine. De sætter sig også i sofaerne. Jeg slår Louis blidt på hans ene bryst, da jeg lige kom i tanke om noget. "Louis, forresten! Vi skal huske at hente min kuffert!" Han nikker som svar. "Skal du flytte ind?" Spørger en forvirret Harry. "Vi slipper ikke for dig forløbene!" Griner Zayn. "Jeg vil forfølge jer resten af jeres liv!" Siger jeg, og sender Zayn et kæmpe smil. "Men nej" Forstætter jeg "Jeg flytter ikke ind"

"Er du sindsyg, så ville hun bare bruge alt mit tøj", siger Louis, og giver min hånd et klem.

Han har nok ret, jeg ville nok låne hans tøj. Låne som i han ikke får det tilbage forløbene, ooops. Men jeg elsker at have en af hans trøjer på, fornemmelsen af at han har haft den på, og så dufter den af ham!

Han må vel også godt låne mit tøj. Som om han kan passe det, haha. Genialt.

"Men hvad skal du så bruge dine ting til?" Kommer det fra Liam.

"Hun er her jo hele tiden, så stedet for hun tager metroen i en halv time hver dag, kan hun jo ligeså godt også sove her" Louis smiler til mig.

"Uha" og med det samme det ord kom ud fra Harry, får han et slag på baghovedet af Louis. Det får de andre drenge til at grine, og Harry til at tage sig til bag hovedet.

"Så teknisk set flytter du ind? Bare sådan på ubestemt tid?" Spørger Liam.

"Sådan kan man vel godt sige det" Svarer jeg, og prikker Louis på næsen.

"Så ved man hvor man kan finde dig" Siger Niall og smiler til mig. Jeg kommer til at rødme, der er bare noget over ham.

 

*****

Felicas synsvinkel

 

"Louiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiis" Siger jeg og trækker i'et ud med vilje. Klokken er omkring 23, og jeg har lyst til chips. "Jaaaaaaaaaa?" Siger Louis, mens han prøver at efterligne mig. "Hent nogle chiiiiiiiiiiips" Jeg prøver at lave hundeøjne. "Hent dem seeeeeeeeelv!" Svare han med et lumsk smil. Jeg rejser mig mud op fra sofaen, og trasker ind i køkkenet. Jeg åbner et skab. Typisk! Ingen chips, så må jeg lave microovns popcorn. Det kommer til at tage tid, da en pose ikke er nok til 6 mennesker. Jeg folder den første pose op, ligger den i microovnen og sætter tiden til 2 minutter. "Brug for hjælp?" Niall kommer ind i køkkenet, og åbner køleskabet. Han finder noget Cola frem, og 6 glas. Jeg nikker, og der kommer et par bib fra microbøgleovnen. Jeg tager posen ud, åbner den og hælder popcornene op i en skål. "Jeg tænkte på noget..." Begynder Niall. "Spyt ud" Siger jeg, og snupper en popcorn. "Jeg tænkte bare på... om du måske ville gå på en date med mig?" Wow. Den havde jeg ærligt ikke set komme. Jeg har da haft et godt øje til ham, i forhold til de andre. Men altså han er jo verdenskendt, så jeg havde bare slået det hen. Om jeg ville sige ja - Selvfølgelig vil jeg det.

"Så lad da gå, Horan" Sagde jeg og sendte ham et smil, som han med det samme gengældte.

 

Jeg bærer 2 skåle med popcorn, så jeg åbner døren til stuen med hoften. Lige bag mig kommer Niall med 1 skål popcorn, cola og glas. Vi stiller det på bordet, og sætter os på vores pladser. Jeg rækker ud efter nogle popcorn, da det ligesom var grunden til jeg lavede dem. For at spise dem. Da jeg har taget en håndfuld, kan jeg godt se de ikke varer længe. Så jeg tager skålen op, og stiller den i mit skød. Meget nemmere. Så slipper jeg for at stærke mig - Dovenskab, jeg ved det.

 

Louis stikker hånden ned i min skål. Jeg slår ham over fingrene, inden han får fat i nogle popcorn, og han trækker hurtigt hånden tilbage. "Find dine egne popcorn!" Siger jeg lidt mud, men stadig på en useriøs møde. De andre drenge, begynder at grine, og jeg sender dem dræberblikket. Louis skynder sig at tage skålen, mens jeg var ukoncentreret. Jeg hopper op på ham, og rækker ud efter skålen, men han holder den bare længere og længere væk. Han sender mig et lumsk smil, og jeg rækker tunge af ham som svar. Han begynder at kilde mig med den anden hånd, og jeg giver et spjæt. Jeg kommer til at sparke til skålen, så der kommer popcorn ud over det hele. De andre er flade af grin, mens et suk forlader Louis' læber.

 

*****

Louis' synsvinkel

 

"Pssssst Louis!" Kan jeg høre en stemme sige. Jeg mumler noget der skulle lyde som et ja, men nok kom ud som en brummende lyd. Jeg åbner mine øjne lidt, men mine øjenlåg er alt for tunge, så de lukker i igen. Det medføre så, at efter et par sekunder får jeg en pude slået i hovedet. "Louis!" Jeg kan høre det er Fea, men hvorfor hun skal vække mig ved jeg ikke. Det da ikke morgen endnu. Jeg åbner øjnene lidt, ja det mørkt. "LOUIS" Jeg får et slag mere med puden. "Hvad!" Jeg vender mig om, og kigger ind i hendes blå øjne. "Jeg kan ikke sove"

"Så derfor må jeg ikke sove?"

"Jeg tænkte nu hvor du var vågen, kunne jeg fortælle dig noget" Hun glemmer vist at det var hende der vækkede mig. Men den gider jeg ikke tage nu, det er jeg alt for træt til.

Jeg nikker bare som svar.

"Niall har inviteret mig på en date" Hun kigger ikke væk fra den øjenkontakt, vi har holdt indtil videre.

"Jaså, og hvad svarede du så?" Jeg ved jo godt, at Niall havde tænkt sig det. Og nu kommer det jeg har venter på... Hvad mon hun svarede?

"Jeg svarede ja... Men jeg skal nok aflyse det, hvis det ikke er okay med dig. Det jo en af dine bedste venner." Hun smiler et lille skævt smil.

 

Nu låg den på mig. Hun ville jo have mig til at godkende det... Det ville være ondt af mig, at sige at jeg ikke synes om det... Også vil hun have grund, som jeg faktisk ikke har. Hun kan jo også date hvem hun vil. Jeg skal ikke bestemme over hende - Eller Niall. Jeg er nu smigret over, at hun kommer med det til mig. Hun er så dejlig, jeg kunne kysse hende.

Vent havd?

Nej jeg kunne ikke.

Jeg er bare træt.

Ja, ja det er det.

 

"Fea, det fint" Hun sender mig et kæmpe smil. Hun mimer et tak, og tager mig i hånden. Jeg kan se hendes øjenlåg ligeså stille falde i. Hun ser så fredsfuld ud når hun sover, og inden længe sover jeg også selv.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...