Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21638Visninger
AA

3. Kapitel 3 - Blue Direction

 

Kapitel 3 - Blue Direction

Felicas synsvinkel 

"Banke, banke på" Siger jeg, og trækker ned i håndtaget, til Louis' hus. Klokken er knap 18. Mig og Louis havde skrevet sammen i går, og blev enige om at vi skulle spise sammen i dag. "Hej Fea" Siger Louis, og giver mig et bamsekram. Han dufter godt. Vent hvad? "Hej Louis" "bare føl dig hjemme!" Siger han, og blinker venligt til mig. Og med det sætter jeg mig hen ved siden af Niall, i den store sofa. Harry og Liam sidder i den anden sofa. Den er lidt mindre. Louis kommer hen, og sætter sig ved siden af mig. Jeg slår fødderne op, på hans sofabord og siger: "Hvad skal vi så have at æde?" De andre griner lidt. "Vi har bestilt pizza. "Lækkert!" Siger jeg, med mit kæmpe smil der nok ser skide underligt ud. Men. Jeg. Er. Ligeglad. "Du vist lidt mad glad, hva?" Spørger Louis, mens han prikker mig i siden, så jeg begynder at grine. "Så vi 2!" Siger Niall, og jeg giver ham fem. Drengene nikker helt vildt, og sender mig blikket 'han elsker mad' Altså hvis det blik findes? Nu tænker i sikkert, hvordan kan hun elske mad så højt, med det hun har været igennem. Og jeg kan lige så godt sige, at jeg ikke løber eller spiser sundt. NEJ jeg brækkede ikke maden op igen, da det er livsfarligt og klamt. Jeg skar ned på det usunde, og lavede nogle øvelser hver aften. Jeps det var nok. Jeg ligger mit hoved i Louis skød, og kigger op på ham. Mine fødder er ikke længere på bordet, da det ville være en meget garv stilling, at ligge i. Jeg prikker ham på næsen, og han sender mig et smil. Han har et flot ansigt, det må man give ham. "Du har ikke ændret dig, hva?" "Kun udseendet" Svare jeg, og smiler. Han sidder og leger med en tot af mit hår. "Du havde ellers sådan noget flot lyst brunt hår" Jeg sætter mig op. "Siger du at jeg er grim med blå hår?" Jeg løfter et øjenbryn, og kigger afventede på ham. Jeg driller ham, for jeg ved godt det ikke var det han mente. "Nej, nej, nej" Skynder han sig at sige. "Det var du heldig, Tomlinson!" Siger jeg, og prikker ham på næsen igen. Der er stille et par sekunder. "Kommer den pizza, eller hvad?" Udbryder jeg, og med det samme ringer det på døren. Mig og Niall rejser os op må samme tid, og siger "Mad" i munden på hinanden. Drengene bryder ud i grin. Vi går begge målrettet mod døren. Niall åbner døren, og vi tager pizzaen og går hen smider os i sofaen. Vi tager et stykke hver, og skåler med det, inden vi begge tager et bid. Jeg vender mig mod Louis, og med mad i munden siger jeg: "Betal manden" De bryder alle ud i grin, nøj jeg er sjov i dag. "Javel" siger Louis med et smørret grin, og går hen mod døren. Liam sukker " Nu har vi 2 Nialls at fodre"

*****

Louis' synsvinkel

Hun ligger med hovedet i mit skød, og hendes fødder ligger i Nialls skød. Hun ligger og sover. Hun er smuk når hun sover. Fea er ligesom en rose.

Smuk som en rose.

Skrøbelig som en rose.

Men man kan også prikke sig på hende.

"Vi må hellere komme hjem" Hvisker Harry, og de rejser sig op fra sofaen. Niall løfter forsigtigt hendes fødder, og ligger dem i sofaen igen. De vinker farvel, inden de lukker døren efter sig.

Det næsten synd at vække Fea, bare for at sende hende hjem. Jeg løfter hendes hoved, og rejser mig. Jeg lægger en pude, hvor jeg før sad, og lægger hendes hoved forsigtigt på puden. Jeg giver hende et tæppe på, og kysser hende på panden. Der kommer et lille smil fra hende. Sødt. Jeg begynder selv at smile. Hun er så dejlig. Jeg går så ind på mit eget værelse.

*****

Felicas synsvinkel 

Jeg står og leder i Louis tøj skab. Har han slet ikke noget pige tøj? Ej, okay hvorfor skulle han. Jeg bliver nåd til at beholde de sorte slidte bukser fra igår på, da jeg umuligt kan passe hans bukser. Den her vil jeg have på! Jeg holder en af Louis' fodbold trøjer. Den her står der Tomlinson og 1D på. Jeg trækker den over hovedet, en duft af ham rammer min næse. Han dufter godt. Jeg stopper tanken, og vakler ind i stuen. Det lyder som om Louis er i bad, så jeg udnytter chancen, og sætter min mobil til hans højtalere. Den passer i stikket, belejligt. Jeg skruer fuld op for 'Steal my girl' og jeg kan høre klaverstykket begynde. Jeg går hen i køkkenet, og åbner køleskabet mens jeg synger "She's been my queen since we where sixteen" Jeg synger hvert et ord, da jeg kan hele teksten. Jeg får et chok da Niall træder ind i stuen, og synger: "I know, I know, I know for sure" Pludselig kommer de andre drenge ind, og vi begynder alle på omkvædet. "Everybody wanna steal my girl" Louis kommer ud fra badeværelset og joiner os hurtigt. Vi står i en stor cirkel, og alle synger deres egnen solo, undtagen mig, jeg synger det hele. Fordi I don't give a fuck. Da Louis synger: "The world doesn't turn" snurrer han mig rundt, jeg er lige ved at falde men han når at gribe mig. "Nanananananana" synger vi alle, med et kæmpe smil. "Alright" Kommer det fra Zayn. Da sangen er slut, løber jeg hen og slukker for anlægget. "Der er vist en der er fan" smiler/ griner Liam. Hvis i forstår?

"Det skal jeg jo være" Siger jeg, og holder om Louis, der med det samme ligger en arm om mig. "Dygtig pige" siger han, og jeg rækker tunge af ham.

*****

"Hvorfor skal du også være så stædig?" Spørger en lidt mopset Louis. Jeg griner bare. "Og du er 100 procent sikker på hvad du gør?" Han er åbenbart meget nervøs. "Nej, det derfor jeg gør det" siger jeg ironisk. Jeg vikler sølvpapir rundt om totter af han strit pandehår

Jeg gnider farve i en tot, og pakker den ind i sølvpapir. "Det var det" siger jeg, og smider handskerene ud. Louis rejser sig fra toilettet, og kigger sig i spejlet. Det er kun spidserne af hans strittende pandehår som jeg har farvet, da jeg ved at fuldt blå hår, ville han aldrig gå med til. "Så skal det bare sidde 20 minutter" Han kigger nervøst på mig. "Og du er sikker på det går ud igen?"

"Ja, for 117 gang. Efter du har været i bad et par gange."

"Du er ikke rigtig klog"

"Det var du hellere ikke, da du sagde jeg var pænere som brunette" Jeg smiler lumsk til ham.

"Det sagde jeg jo hellere ikke"

"Det ved jeg da godt" Siger jeg mens jeg smiler, og prikker ham på næsen. Vi har bare noget med at prikke hinanden på næsen.

 

Jeg holder et håndklæde foran Louis' ansigt. "Er i klar til at se resultatet?" Spørger jeg drengene, som sidder i Louis' sofa. De nikker som svar. Jeg fjerner håndklædet og siger: "Tadaaaaaaa" Drengene klapper og pifter, mens jeg bukker. "Et mesterværk!" Siger Niall. Jeg smiler lidt skævt til ham. Louis bliver lidt forlegen. "Hvad hedder det så?" Spørger jeg, og kigger ventende på ham. "Tak, din bæ" Siger han, og begynder at kilde mig. "Pas på eller jeg farver hele dit hår blåt" får jeg fremsagt i mellem mine grin. Louis tager hænderne over hovedet, sådan jeg giver op agtigt. "Jeg er stoppet!" Skynder han sig at sige. De andre begynder at grine. "Skal jeg farve jeres hår blåt, eller hvad?" Spørger jeg, med er lumsk smil. "Så kunne i være Blue Direction." Drengene tier stille med det samme. "Det tænkte jeg nok!" Siger jeg, og smider mig i sofaen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...