Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21647Visninger
AA

23. Kapitel 22 - I need you to complete me part 1

Kapitel 22 - I need you to complete me part 1

Felicas synsvinkel


Jeg åbner mine øjne, og strækker mig. Jeg kigger rundt i værelset, og jeg befinder mig ikke hjemme. Eller hos Niall. Eller Louis. Men jeg kan genkende værelset, eller rettere sagt gæsteværelset.

Jeg slår dynen til side. Jeg ligger mærke til, at jeg har det samme tøj på som igår. Jeg rejser mig op, og går hen til døren, som jeg forsigtigt åbner. Jeg sætter retningen mod køkkenet. "Godmorgen", siger jeg, da jeg kommer ind i køkkenet. "Godmorgen solstråle", svarer Harry ironisk, mens han tænder for kaffemaskinen. Jeg vender bare øjne af ham. "Sovet godt?". Jeg trækker på skulderne. "Nogenlunde", jeg smiler kort til ham, og han gengælder det. "Forresten tak fordi jeg måtte sove her". Han smiler, inden han kigger væk, for at tage kaffen og hælde det i to kopper. "Intet problem", svarer han inden han tager de to kopper, og sætter sig ned ved køkkenbordet. Det samme gør jeg. Han placerer den ene kop foran mig, og jeg nikker som tak.

Det var blevet meget sent i går, så jeg havde lånt Harrys gæsteværelse. "Så fortalte han dig det endelig?", spørger han og løfter et øjenbryn. "Du vidste det?", jeg kigger overrasket på ham. "Det er ret så tydeligt", han trækker på skulderne. "Men hvordan vidste du, at han havde fortalt mig det?". Da jeg gik hjemme fra igår, for at få noget luft. Havde jeg endt hos Harry, som havde kigget forvirret på mig, fordi jeg sådan udmeldt stod foran hans dør. Og så måske også lige fordi, vi ikke havde set hinanden i lidt over to måneder. Jeg havde dog bare ikke fortalt ham noget. Vi havde set nogle film, og bare grinet og hygget os. Og det var præcis hvad jeg havde brug for.

"Louis skrev. Han fortalte også at du ligefrem ikke tog det så pænt". Jeg kigger ned bordet. Jeg reagerede voldsomt i går, og det ved jeg udemærket godt. "Det blev bare for meget du ved", siger jeg, og laver en bevægelse med hånden. Han nikker, og tager en slurk af sin kaffe. "Hvad så nu?", han kigger hen på mig. "Hvad så nu?", jeg gentager hans spørgsmål, og kigger uforstående på ham. "Du bliver vel nød til at tage en beslutning". Jeg kommer med et frustreret suk. Jeg gider ikke at tage flere valg, selvom at jeg ved at jeg er nød til det. "Der har været en grund til at du reagerede som du gjorde. Jeg tror godt du havde fornemmet, at Louis kunne lide dig. Men så fortalte han dig det, som du ikke ville høre, fordi det ville være nemmere hvis du ikke vidste det". Jeg kigger måbende på Harry. Hans ord trængte ind, hvordan kan det være at han kan læse mig som en åben bog? "Jeg hader når du har ret", mumler jeg, og lægger mit hoved på bordet, så jeg kigger ned i mit skød.

Efter et stykke tid med stilhed, bryder Harry den. "Kan jeg spørger dig om noget?". Jeg kigger op på Harry, og nikker som svar. "Har du følelser for Louis?". Jeg kigger ind i hans død seriøse grønne øjne. Det er et underligt spørgsmål, han ved at jeg er sammen med Niall. Hvordan kan han overhovedet være i tvivl. Men det er et godt spørgsmål, det må jeg give ham. "Jeg er sammen med Niall", lyder mit svar. Harry nikker, og kigger ned i sin kaffe. Stilheden breder sig igen.

Harry bryder den dog en sidste gang. "Tag nu det rigtige valg, ikke Weslynn?".

Jeg forlod Harry hus et par timer senere, og er nu på vej hjem. Tænk hvor stor en drejning mit liv har taget. Før var jeg bare en ukendt pige, med crazy blåt hår. Nu er jeg Felica Weslynn problemskaberen i One Direction. Dog stadig med blåt hår. Men mit liv er forandret, jeg har oplevet så meget her på det sidste. Jeg vil ikke ændre på noget af det.

Jeg kruser over vejen, og vinden tager fat i mit hår, og slynger det til siden. Shit der er koldt.

Bare træf et valg, det er det eneste du skal gøre. Det er ligesom at vælge mellem højre og venstre, man vælger bare. Niall gør mig glad, Niall gør mig lykkelig. Niall giver mig en følelse ingen anden kan give mig, når han bare så meget som rører ved mig. Bare tanken om Niall gør mig i bedre humør. Jeg kunne tilbringe hver dag sammen med ham, og aldrig blive træt af at kigge ind i de blå øjne, som kan få mig til at glemme alt omkring mig.

Men så er der Louis. Louis er den jeg vil tilbringe resten af mit liv med, jeg kan forstille os blive gamle sammen, og lave ballede på plejehjemmet. Louis giver mig en ro, han får mig til at føle mig tryg. Jeg kan ikke forstille mig at lave nye minder uden Louis i dem. Den eneste der gør mig hel.

Jeg stopper op, vejen deler sig i to. Højre eller venstre. Højre eller venstre. Venstre eller højre. Jeg vælger venstre og går ned af vejen. Nu ved jeg hvor jeg skal hen. Jeg har taget en beslutning. Jeg har truffet et valg, og det er nok det dummeste, men også det mest rigtige. Jeg begynder at sætte i løb, jeg skal nå der hen nu. Nu, inden jeg om bestemmer mig. Inden jeg tænker for meget over det. Inden jeg vender om, og alligevel vælger at gå til højre.

Jeg kender vejen, men der er en smule langt. For langt. En taxi, en taxi er løsningen. Jeg løber til det nærmeste sted, hvor jeg ved de kommer. Jeg behøver ikke vente så længe, før at der kommer en. Jeg hopper hurtigt ind i den, og giver adressen. Jeg overvejer at sige en anden adresse, han kan altid vende om. Jeg kan bare sige, at jeg byttede om på den adresse jeg ville sige og en anden. Men jeg gør det ikke. Jeg har besluttet mig, jeg har taget mit valg. Det er bare Harry der gør mig nervøs. Præcis, ja. Bare Harry, og hans ord om at jeg nu ikke skal gøre noget dumt.

Før jeg ved af det, holder taxien stille. Jeg rækker manden det beløb, som det nu har kostet, og åbner døren. Jeg siger kort tak, inden jeg smækker døren i. Jeg trækker vejret dybt, inden jeg med faste, men langsomme, skridt går mod døren. Jeg banker på døren, og venter på den bliver åbnet. Da døren går op, er jeg ikke længere i tvivl. Jeg ved at jeg har taget den rigtige beslutning. Nu skal jeg bare få det sagt.

Døren bliver åbnet helt, og jeg kigger ind i et par blå øjne. "Fea?".

"Niall".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...