Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21637Visninger
AA

20. Kapitel 20 - I can talk, just not with him

Ikke rettet

 

Kapitel 20 - I can talk, just not with him

Harrys synsvinkel

To måneder senere

"Jeg har lige snakket med Niall, og han siger at hun stadig ikke vil snakke med ham", hvisker jeg til Liam, som jeg står i Louis' køkken med.

"Der er gået to måneder nu, det må havde været værre end vi troede", hvisker Liam tilbage, og kører hans hånd igennem hans hår.

"Men hvad har gjort dem så sure på hinanden?". Jeg kigger på Liam, som svarer med et skuldertræk, og jeg kommer selv med et suk. Det er frustrerende nå to mennesker man holder af, ikke kan finde ud af det sammen. Hvad det så end er de kom op og skændes over, så må det havde været et større problem end vi først troede. Især nu hvor de endelig er en del af hinandens liv igen, så er det underligt de ikke har haft kontakt i to måneder. Vi snakker heller ikke om hende mere, i starten spurgte vi meget ind til det, men efter at havde fået det samme svar igen og igen, havde vi givet op på at få det ud af dem. Felica vil ikke snakke med Niall om det, og Louis vil ikke snakke med os om det.

Jeg nikker mod stuen, som hentydning til at jeg går der ind, og han burde følge med. Hvilket sker, jeg går ind i stuen, og han følger med. Da vi kommer ind i stuen, er det der møder mit blik, Louis som sidder med sin mobil, det samme som jeg så da vi forlod stuen. Jeg ved ikke hvorfor, men i dag skal altså være dagen hvor vi får det af vide. Hvorfor har de ikke snakket sammen i over to måneder, er et spørgsmål jeg forhåbenligt for svar på.

Jeg sætter mig ned overfor ham, og Liam placerer sig ved siden af ham. "Lou ...", kommer det tøvende fra Liam. Vi ved det er et emne han ikke vil snakke om, og tro mig det har han sagt mange gange.

Det så ud som om Liam ikke rigtig vidste, hvordan han præcis skulle forsætte, så jeg tog over og var pænt direkte. "Fortæl os hvad der skete", ryger det ud af mig. "Altså mellem dig og Felica".

Han sukker kort inden han låser sin mobil, og putter den i hans lomme. "Jeg har sagt at jeg ikke gider tale om det, og at Felica og mig nok ikke kommer til at snakke sammen forløbelig. Så lad det ligge", siger han helt roligt. "Det ved vi skam godt, men der er gået to måneder nu", kommer det venligt fra Liam. "Og vi vil bare gerne vide hvorfor", forsætter jeg.

"Hvorfor er det så interessant? Kan i ikke bare acceptere det, det påvirker jo ikke jer". Jeg kan mærke han begynder at blive irretreet, men det betyder ikke at jeg giver op endnu.

"Det påvirker da også os, Fea er da også vores ven".

"Jamen så tag da hen og hæng ud med hende, hvis hun er så vigtig for dig!" Snerrer han, og jeg modtager et blik fra Liam, der tydeligt siger jeg ikke skal gøre det værre, og jeg kan nærmest læse i hans blik, at han siger jeg skal respektere at Louis ikke vil tale om det. Men alligevel kan jeg ikke lade være.

"Hun må da også være vigtig for dig, hvorfor prøver du ikke engang at få kontakt til hende?", jeg kom måske til at hæve stemmen, hvilket ikke var meningen, det er bare så frustrerende.

"Tror du ikke jeg prøver?! Det er da ikke min skyld hun ikke vil have kontakt til mig!" Han slår ud med armene, og jeg kan se at det faktisk går ham rigtig meget på. Men han har prøvet at få kontakt hvilket er et fremskridt, men hvilket også betyder det må være ham der har gjort "fejlen", der har været grunden til hun ikke vil i kontakt med ham.

"Men hvad er der så sk-", men jeg bliver afbrudt med det samme. "Hun valgte Niall, okay".

Felicas synsvinkel

Jeg kørte forsigtigt min finger ned over hans næseryg, for bagefter at læne mig frem, og kysse hans næsetip. Han laver en knurrende lyd, og strækker sig, inden hans øjenlåg forsigtigt bliver åbnet, og mit blik møder hans blå øjne. Hans læber trækker sig op i et smil. "Godmorgen smukke", siger han og kysser min pande. "Ved du hvilken dag det er i dag?", spørger jeg mens jeg tegner cirkler på hans arm.

"Hmm ...", han klør sig kort i hovedbunden inden han forsætter: "mon det er i dag, at det er tre måneder siden, at jeg fik lov til at bekræfte at denne fantastiske pige, der ligger overfor mig, rent faktisk er min?" Jeg laver et tænkende ansigt. "Mon ikke det er", siger jeg , og vi begge smiler et grinede smil, inden vi kysser hinanden kort. "Tillykke med tre månedsdagen, Felica".

Niall hentede morgenbrød ved bageren, som vi spiste sammen. Bagefter havde jeg taget et dejligt varmt bad, og jeg havde taget et par sorte jeans og en hvid t-shirt på. Jeg holdte det enkelt, og jeg kunne lide det. Nu havde jeg jo også vildt blåt hår. Som jeg forresten satte op i en rodet knold. Mine brune rødder var dog kommet pænt så meget til syne. Jeg havde nok lidt over fem centimeter brunt hår, hvilket nok ikke så for kønt ud, men jeg havde besluttet mig for at lade det kro. Jeg tog lidt babyhår ned ved ørene, for at knolden ikke lignet den var strammet tilbage, også indrammede totterne også yndigt mit ansigt. Jeg kiggede mig en sidste gang i spejlet, og på vej ud af badeværelset, modtager jeg en besked. Jeg tjekker hvem det er. Jeg sukker da jeg ser navnet, jeg var ved at blive godt træt af ham. Det var endnu en besked fra Louis, hvor der stod som i alle de andre, please ring. Jeg låste min telefon og lagde den i min baglomme.

Nogle gange fik jeg skyldfølelse over at jeg ignorerede ham, og jeg overvejede tit at tilgive ham. Men alligevel kunne jeg ikke. Han blev jaloux over ingenting, og beder mig vælge mellem ham og Niall. Og hvorfor? Tja det er et godt spørgsmål, og plus han havde selv sagt ok for det. Men en af det ting der sårer mig mest, var nok at han brugte et ømt punkt imod mig. Han vidste at jeg ikke ligefrem havde held i kærlighed, og så beskyldte han mig for at udnytte Niall. Han burde havde dårlig smag i munden, han virkede ikke engang som om han fortrød han sagde det.

Jeg havde heller ikke rigtigt set drengene siden, eller faktisk havde jeg ikke set dem. Skrevet lidt sammen, ja men ikke ordenligt. Jeg kunne godt regne ud at det ikke var okay, at hænge ud med dem alle og holde Louis udenfor. Det ville ikke være fair overfor drengene, at de skulle holde ham uden for det. Dog var jeg tit sammen med Niall, og det gav mig dårlig samvittighed. Ikke fordi jeg ikke ville hænge ud med Niall, jeg elskede at være i nærheden af ham. Men han vidste ikke hvad der foregik, og han var som et led mellem drengene og jeg. Det eneste led der gjorde at jeg ikke kunne forlade dem helt. Fordi Niall ville jeg ikke af med.

Jeg gik ind i stuen hvor Niall sad, jeg stillede mig bag sofaen, og lagde mit hoved på hans skulder. "Nå, har vi så nogle planer i dag?" Spurgte jeg nysgerrigt. Han smilte og lagde en finger for sin mund, og pegede på telefonen, for at signalere at han snakkede i telefon. Jeg kyssede ham kort på kinden, inden jeg satte mig ordenligt i sofaen ved siden af ham. Han tøvede inden han sagde: "Jeg skal nok". Lidt efter sagde han ses og lagde på. "Hvem var det?", spurgte jeg undrende og kiggede på ham. "Harry", svarede han kort. Der var stille et stykke tid, inden han kiggede op på mig, og forsatte: "Han har snakket med Louis, og han har fortalt hvorfor i skændes". "Nå" mumlede jeg stille. Niall lagde en hånd på mit lår. "Jeg ved du ikke vil snakke om det, men jeg vil gerne snart have du fortæller mig din side af historien, så jeg kan forstå det. For jeg føler mig pænt meget i midten, af to personer jeg holder meget af, og jeg vil ikke vælge side", sagde han så. Jeg sukkede. "Jeg forstår det godt, men kan det ikke bare være lige meget?" Jeg forstod ham hundrede procent, det må ikke være sjovt at stå i midten af det her. På den ene side hans bedste ven, og på den anden hans kæreste. Det gav stadig sommerfugle i maven, når jeg tænkte på os som kærester. Selvom vi havde været det i tre måneder nu.

"Please, bare snak med mig". Hans blå øjne kiggede direkte inde i mine, og jeg vidste at jeg ikke kunne holde det inde mere. Det var ikke fair. "Jeg blev bare såret over hans ord ...", startede jeg ud. Jeg kiggede ned i mit skød, og fumlede lidt med mine hænder. "Hvad sagde han?" Jeg kunne mærke Nialls blik borre sig ind i mig, men jeg følte mig flov. Jeg har altid synes at når man skal snakke om problemet, virker det så meget mindre. Og det var måske derfor, at det var sådan en god idé at snakke om det.

"Bare noget med at jeg ikke var god til kærlighed, og derfor udnyttede dig", jeg kunne se at det ikke lige var det Niall forventede, og det lige skulle synke ind. "Også sagde han jeg skulle vælge mellem dig og ham", sluttede jeg af. Jeg kunne se på Niall, at han vidste den sidste del, men han dog stadig blev lidt overrasket. Jeg tror ikke han regnede med det var helt sandt.

Der var stille et stykke tid. "Og du valgte mig", sagde han så, efter stilheden havde varet lige længe nok. Jeg nikkede som svar. Og så sagde han det spørgsmål, jeg havde prøvet at undgå. Det var nærmere et ord, men det var grunden til, at jeg havde prøvet at undgå at snakke om det. "Hvorfor?", spurgte han. Jeg havde nemlig ikke valgt Niall, fordi at det var ham jeg holdte mest af. Jeg valgte Niall fordi at jeg var sur på Louis, og han tvang mig til at vælge. Jeg elsker Niall og holder så meget af ham, jeg vil på ingen måde leve uden ham. Men sandheden er nok, at Louis er sådan en kæmpe del af mig, at det gør ondt. Men jeg har en stolthed, jeg er jo en ninja. Men det er ikke en sandhed, jeg sådan vil ud med. Men at lyve, var specielt heller ikke noget jeg har lyst til, tværtimod.

"Tjo, det var meget impulsivt, altså nej ikke fordi jeg ikke ville vælge dig, jeg mener. Jeg var sur, altså", jeg sukkede højt. Flot Felica, ikke dum dig nu. Niall er den eneste du har lige nu. Fuck hvor trist alligevel. "Jeg mene-" "Rolig Fea", Niall kiggede på mig, inden han sagde: "Træk vejret". Jeg træk vejret dybt, inden jeg forsatte: "Louis betyder rigtig meget for mig, og det gør du også. Jeg havde overholdet ikke lyst til at vælge. I to er noget vidt forskelleligt for mig. Louis sårede mig og gjorde mig vred. Derfor valgte jeg dig, men jeg ville slet ikke vælge hvis det stod til mig. Jeg ville aldrig kunne vælge mellem jer to". Sluttede jeg af, det var delvist sandt. "Men jeg vil stadig ikke snakke med ham", tilføjede jeg hurtigt.

"Det forstår jeg godt", han lænede sig ind, og kyssede mig kort på munden. "Og ja vi har planer i dag, vi skal ud og spise og fejre!" Jeg smilede tilbage til ham som svar.

Sandheden var dog, at hvis jeg skulle vælge, for real. Så havde jeg nok valgt Louis.

 

Så tænker i sikkert ENDELIG, og det samme gør jeg. Endelig et nyt kapitel. 

GODT NYTÅR!

I'm back, FiskeBasse over and out xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...