Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21645Visninger
AA

2. Kapitel 2 - Blood Brothers

Kapitel 2 - Blood Brothers 

Felicas synsvinkel

*****

Louis løber hen mod mig, i rask trav. Han løfter mig op, og snurrer mig rundt. Til sidst stiller han mig let på jorden. Han har dets støreste smil på læben. Sødt. "Dit hår! Det blåt?!" Råber han næsten op, mens han leger med et tot af mit hår. Han tager så fast om mine hofter, og twister mig lidt frem og tilbage. Hvis i forstår? Sådan fra side til side?

Når ikke?

Det lige meget!

"Og du har tabt dig!" Jeg ved ikke om jeg skal blive fornærmet eller ikke, for han sagde jo faktisk, at engang synes jeg var buttet. Buttet er nuttet. Jeg begynder at grine. Han er helt ivrig. Han fjerner så noget hår fra mit øre. "Og du har mindst 5 huller i hvert øre!" Udbryder han. "Fortæl mig noget jeg ikke ved" griner jeg. "Og du" jeg prøver at efterligne ham, og forsætter: "har vist fået skægstupper" "Det gør mig mandlig" Svare han, og vi bryder begge ud i grin.

Jeg mærker 4 par forundrende øjne på mig. Louis vender sig om "Drenge i kan vel huske Felica? Min bedste ven for sådan 4 år siden" Det begynder at går op for dem, og der farer han og giver mig et kæmpe gruppe kram. "Luft!" Stammer jeg, og de træder tilbage, imens de griner. "Du har forandret dig" Siger Liam, "Meget" forsætter Harry. "No shit" Siger jeg, med et smil på læben. "Hvad laver du egentlig her?" Spørger Louis, og kigger afventende på mig. "Jeg ville bare se dig igen" Siger jeg, og kan mærke varmen stige til mine kinder. "Nuhrrrrr" kommer det fra dem. "Har du så betalt for billet og VIP?" Spørger han, og jeg nikker. "Ej, det behøvede du ikke! Du kunne bare havde skrevet, også havde du fået det. Jeg betaler altså for det!" Siger han, med det støreste smil. "Det er lige meget, jeg måtte bare have et lorte job i 8 måneder" Ja, 8 måneder... Lønnen var også lort sååååå. Lort på lort. Ad.

"Du er den bedste" siger han, og trækker mig ind i et kram. Det minder mig om den gang, hvor vi blandede blod - Ja vi blandede blod, for vi mente at det betød at vi ville forbliver venner. For altid.

*Flashback*

"Louis... Jeg er bange" Jeg kigger nervøst på en 12 årig Louis. Jeg er bange for smerte, men tanken om at vi nu bliver bedste venner for evigt, beroligere mig. "Bare rolig, det gør ikke ondt" Siger han, og prikker mig forsigtigt i fingeren. Jeg kniber mine øjne sammen, han havde ret, det gjorde ikke ondt. Han prikker med nålen, i hans egen finger. Vi presser vores fingre sammen, det svir en smule. "Bedste venner for evigt" Siger Louis. Min Louis.

"Fea?" Louis river mig ud af mit flashback. "Øhhh.. Hvad?" Jeg kigger forvirret rundt, og de bryder ud i grin. Igen. "Vil du have et lift hjem?" Spørger Louis. Altså efter jeg har siddet i en bus i over en time for at komme her hen, så takker jeg mere end ja til et lift. "Jooo, tak".

*****

"Tak for liftet" Siger jeg, og spænder min sele op. "Så lidt. Hey jeg eller vi, har fri de næste par dage. Vi burde hænge ud" Siger Louis, og sender mig et stort smil. Han må være meget glad for at se mig, men ikke så glad som jeg er for at se ham. "Klart. Har du noget jeg kan skrive på?" Vi burde have hinandens numre, men jeg er pæn sikker på en af os har fået nu mobil - og med det mener jeg mig. Han rækker mig en kuglepind. Jeg skriver på hans arm, det ser ikke for kønt ud, men det er læseligt. "Faaaaaarvel" kommer det fra de andre drenge på bagsædet. "Farvel" siger Louis, og kysser mig på kinden, inden jeg stirrer ud af bilen. Jeg smækker døren, og de kører væk bag mig. Jeg mærker på min kind. Hans læber mod min hud, minder mig om mit første kys - Jeps, Louis var mit første kys. Men det betød ikke noget. Jeg var 15 år, ja jeg havde ikke fået det endnu. Louis syntes, at det burde jeg da havde prøvet, så han skulle nok "Ofre sig for min skyld" som han sagde. Så det skete, og mig og Louis snakkede aldrig om det igen.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...