Boy-Friend And Boyfriend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 13 jan. 2016
  • Status: Færdig
Felica - som alle bare kalder Fea, er 19 år. Da hun var yngre, var hun bedste venner med Louis Tomlinson. En dag melder han sig til x-factor, og hun støtter ham i gennem det hele. One Direction skal på deres første tour, og det er tid til at sige farvel. De holder kontakten, men snakker dog mindre og mindre sammen, indtil de mister kontakten. År går og nu beslutter Fea sig for, at det er nu hun vil møde Louis igen. Men hvad sker der efter så mange år, og når folk har ændret sig? Fea bliver forelsket i en af bandmedlemmerne, og måske ikke ligefrem den person Louis havde regnet med ... Der er følelser, løgne og forvirrende sandheder på kryds og tværs, og så bliver det kompliceret.

43Likes
15Kommentarer
21643Visninger
AA

13. Kapitel 13 - Make up, make out and make a food fight

Kapitel 13 - Make up, make out and make a food fight

Felicas synsvinkel

Jeg ville gøre det godt med Louis igen, det var også derfor jeg var ude foran hans lejlighed. Igen.

Jeg var ikke sikker på han ville lukke op, så jeg havde gået på nettet. Jeg ved det lyder underligt, men nu skal du høre. Jeg var gået på nettet, og fundet en video, hvor Liam siger: "Det' Liam"

Det var lidt svært, men jeg fandt det, og optog det på min mobil.

Jeg klikkede igen, som jeg havde gjort dagen før, på den røde knap på dørtelefonen.

"Ja, det' Louis"

Jeg trykkede afspil på min mobil, og lidt efter kom: "Det' Liam"

"Åh, Hej Liam! Hva' så?" Jeg gik i panik, da jeg ikke havde tænkt så langt med min plan.


"Det' Liam" Jeg krusede min fingre, og håbede på han snart ville lukke op.

"Ja, okay.. Vil du ind?" Hvorfor har han så mange spørgsmål?

"Det' Liam" Jeg skar ansigt, og håbede på at han ville falde for det.

"Okay, jeg tror bare jeg lukker op" Også blev døren åbnet. Jeg lavede nogle smås glædes hop, og gik indenfor.  Da jeg stod i elevatoren, tjekkede jeg lige mig selv ud i spejlet. Jeg har et par slidte lyseblå jeans på, en hvid crop top, en sort strikket cardigan, og mine sorte støvler. Ud over det hele har jeg min vinterjakke, som er lys sandbrun. Mit blår hår er sat op i en høj hestehale. I min hånd har jeg en pose, med gaver til Louis.

Da jeg hørte den berømte bling lyd, gik jeg ud af elevatoren, og hen til Louis' dør hvor jeg bankede på. Lidt efter åbnede Louis (Eller jeg forventer det er ham) døren.

"Liaaaa....m.... Fea?" Hans smil ændrede sig til et overrasket ansigt.

"Må jeg komme ind?" Jeg smiler til ham, og selvom han stadig står i døren, træder jeg ind, hvilket gør at han træder et trin tilbage. Ellers ville jeg stå helt op af ham. Jeg tager mine sko og jakke af, og går ind i stuen. Jeg sætter mig i sofaen, og kigger afventende på Louis.

"Fea, hvad laver du her?" Jeg klapper ved siden af mig, på sofaen. Han ligger hovedet på skrå, men efter et stykke tid, tøffer han hen og sætter sig ned ved siden af mig.

"Undskyld... Jeg overeagede, men når du bliver sur, så bliver jeg sur. Og jeg kan ikke lide at være uvenner med dig, så jeg er kommet for at sige undskyld. Og du er nød til at tilgive mig, fordi jeg har gaver med" Siger jeg, og sender ham et smil.

Han kigger på mig, uden at fortage en mine. Men pludselig bryder han ud i et kæmpe smil, det gjorde mig faktisk lidt forskrækket.

Et snige smil...

Jeg burde lærer det, jeg er jo en ninja!

Det minder mig om, at jeg skal finde et ninja navn.

"Jeg tilgiver dig" Kommer det fra Louis, inden han giver mig et kram. Jeg lægger hurtigt mine arme om ham.

Jeg er så glad lige nu, jeg er så glad for at han tilgav mig.

Vi trækker os fra hinanden, og jeg stikker min hånd ned i min pose.

"Den første gave" Siger jeg og rækker ham en pakke oreo kiks. Jeg havde ikke tid til at pakke den ind, da jeg købte den på vejen.

"Oreo kiks?" Han kigger fra pakken i hans hånd, og hen på mig.

"Du ved mig og Harry smadrerede dem, du gav mig" "Tog fra mig"  Afbryder Louis mig. Jeg rækker  tunge af ham som svar.

Ja okay, måske tog jeg dem. Men det var meningen de skulle gå til et godt formål. Min mave. Men den plan ødelagde Harry.

"Jeg ved godt der var 3 pakker inden du tog afsted, men jeg er glad for denne pakke kiks. Som jeg håber du ikke tager med dig igen om lidt" Griner han, og prikker mig i siden, så jeg begynder at grine.

"Ey! Stop så ellers får du ikke din anden gave!"

"Fint fint" Siger han, og ligger kiksen hen på sofabordet.

Jeg tager den anden gave op, og smider posen hen på bordet.  Jeg rækker Louis gaven, som er pakket ind i avispapir, og med jeg ved ikke hvor meget tape på.

Jeg indrømmer det... Jeg kan ikke finde ud af, at pakke gaver ind. Jeg synes det er svært, okay!

Det er også en af grundene til jeg ikke ejer indpaknings papir.

Hvorfor skal man også pakke gaver ind, bare for at folk kan flå papiret af?

Det giver ingen mening!

"Efter flere år, kan du stadig ikke pakke en gave ind?" Han ryster grinende på hovedet, men han åbner gaven.

"Til mit forsvar så det altså svært!" Siger jeg, mens jeg lufter mine hænder i forsvars-mode.

Hvis du forstår?

Forsvars-mode... Wow sjovt ord jeg egentlig lige brugte.

Forsvars-mode... Prøv lige at tykke lidt på den.

"Så typisk dig" Siger han, mens han folder det sidste avispapir af.

"Min fjernbetjening?" Han lægger den på bordet.

Jeg droppede lidt idéen med, at jeg skulke skifte kanal mens han så tv. Men det var fordi jeg tænkte det var den helt rigtige gave. Og hvis han aldrig tilgav mig, ville han mangle sin fjernbetjening.

Men det kan jo være den forsvinder igen...

Blink, blink.

Hvis du forstår den.

"Den havde jeg sjovt nok ledt efter, siden den sjovt nok forsvandt samme dag som dig"

"Jeg aner ikke hvad du snakker om"

"Så det siger du?" Jeg nikker med det samme med svar. Lidt efter kan jeg mærke Louis kilder mig igen, og jeg hader det. For jeg er så kilden!

Jeg begynder selvfølgelig at vride mig, og slå ud med armene, men jeg griner.. Sjovt nok, er det det man går når man bliver kildet. Griner, altså. Men mine vilde bevægelser gør så, at Louis for mig ned at ligge, mens han sætter sig på min mave. Jeg vrider mig nu endnu mere, da jeg er mega kilden, og jeg sidder fast. "Stop!" Skriger jeg mellem mine grin.

"Indrøm at du tog den!"

"Jeg aner ikke hvad du snakker om!" Får jeg fremstammet mellem mine grin.

Jeg ser mit snit, og vrider mig til siden, mens jeg tager Louis med i faldet, ud over sofaen. Vi lander begge på gulvet med et bump. Jeg lander ikke så hårdt som Louis, da jeg lander oven på ham. Mens han får min vægt oven på ham. Haha... Karma is a bitch.

Vores pludselig bump på gulvet, får os begge til at bryde ud i grin.

Efter noget tid, og grinet er dødet hen. Tager Louis fat i min halskæde, han vender den frem og tilbage, imens han studere den.

"Du har den stadig" Siger han, mens han stadig kigger på det lille guld hjerte. Jeg kigger selv ned på det lille guld hjerte, som er helt faldt. Halskæden er ikke meget lang, men den er heller ikke kort. Den er en passende længde, som passer til alt tøj. Den har nok en længde, som de fleste halskæder du køber i en smykkebutik (Vi snakker en butik der sælger ægte guld og sløv) har. Guld hjertet er ikke særligt stort, men stort nok til der kan stå:

"You complete me" Kommer vi til at sige i kor, og vi begge kigger på hinanden. Jeg kigger i hans øjne, og jeg føler jeg forsvinder i dem. At jeg kunne kigge i dem forevigt. Jeg har det som om alt forsvinder om os, og det er lige meget at vi ligger på gulvet lige nu. Det som om j-

Hvad har jeg gang i?

Jeg rømmer mig, og sætter mig op, og Louis er også hurtigt til at sætte sig op. Så vi sidder nu op af sofaen, op gulvet. Jeg kigger ned i mit skød, og krater lidt hvid neglelak rester af.

"Tænk du har haft noget med Harry." Louis bryder stilheden.

"Det burde ikke være en overraskelse, han er jo the ladies man" Jeg vrikker med mine øjenbryn, hvilke får Louis til at grine dæmpet.

"Siger du at Harry er mere tiltrækkende end mig?" Han former sin mund til et O, og kigger for sjovt chokkeret på mig.

"Se det i øjnene Louis, han er da lækker!" Jeg klapper ham kort på låret, og rejser mig op, for at sætte mig i sofaen.

"Som min bedste ven, burde du så ikke sige, at jeg er den lækkereste? Du ved for jeg hjælpe min selvtillid, som en sand ven ville gøre?" Han satte sig ved siden af mig, og lagde armene over kors.

"Din selvtillid kan ikke hjælpes mere" Han kigger mud på mig, og skal til at kilde mig, men jeg er for hurtig og rejser mig op, jeg løber ud i køkkenet.

Ninja-Fea.

Det lyder stadig ikke sejt.

Øv.

Jeg skal seriøst snart finde på et ninja navn.

Jeg griber det første jeg får øje på, som er en grydeske, og holder den i retningen mod Louis, som står i dørkammen.

"Et skridt mere, og det bliver værst for dig selv!" Jeg hæver den stille, for at understrege det.

Louis går langsomt hen mod en skuffe, jeg følger hans bevægelser nøje. Han åbner skuffen, og tager en plastic pølsetang op, og lukker stille skuffen igen.

Han hopper pludselig hen imod mig, og slår tangen mød min træ grydeske. Vi begynder at fægte.

*****

Fægtekampen har udviklet sig til en brutal kamp, i hele hans lejlighed. Jeg sidder lige nu i min base, og venter på min forstærkning. Jeg har lagt Louis' spisebordet ned, ved døren ved entréen. Så entréen er min base, og bordpladen er muren der skal beskytte mig, for krigsmarken som er stuen. I den anden ende af stuen, til døren til Louis' soveværelse, har han stillet en kommode. Louis' base er nemlig hans soveværelse. Stuen er fuldt op med forskellige møbler, som en slags forhindringsbane, med stole, puder, og sofaerne stillet forskellige steder.

Jeg har også fundet noget mel, som jeg har lavet krigsmaling med. En streg på hver kind. Jeg havde smidt min sorte cardigan et eller andet sted, efter som jeg havde fået det varmt, da vi blev enige om vi måtte bygge baser, og det var først til mølle. Jeg er team hvid, efter som min crop top er hvid, og det matcher med melen.

Smart ikke?

Jeg har også taget nogle flere køkkenredskaber som våben.
 
Vi har også valgt hold, uden de andre drenge har vidst noget om det. Jeg har endt med Niall og Liam, hvilket gør mig tilfreds, efter som jeg vidste at en af Zayns svage punkter, er hans hår.

Ja du hørte rigtigt.

Jeg Felica Weslynn vil angribe selveste Zayn perfekt Maliks hår.

Døren gik op, og fire forvirrede drenge kom ind. De kiggede septisk ned på mig, efter som jeg sidder på gulvet, bag et væltet bord, med en masse køkkenting, med mel i ansigtet.

Det er da et normalt syn, ikke?

"Vi fik en besked om, at vi skulle komme hurti-" Jeg stoppede Zayn, med at tysse på ham.

"Niall, Liam, tag noget mel i ansigtet. Zayn, Harry, mine modstandere er ikke velkommen her."  De kigger stadig alle underligt på mig, men fokusere nu på noget bag mig, jeg kigger over bordpladen, og ser Louis' ansigt stikke op fra reolen. Han har sort krigsmaling på, og jeg tror det er tusch.

"Harry og Zayn, kom!" Han vifter dem hen, og sender mig et dræberblik, som jeg hurtigt gengælder. Harry og Zayn tøver lidt, men kravler over bordpladen, og går hen til Louis.

Jeg kigger hen på Niall og Liam, som stille sætter sig på gulvet ved siden af mig.

"Hvad sker der?" Kommer det fra Liam, som ser pænt forvirret ud, og jeg forstår ham godt.

"I er trådt ind i en krigszone." Siger jeg, og kigger hurtigt over bordpladen, for at se hvad Louis laver. Han snakker med Harry og Zayn, og jeg skal vist skynde mig, for jeg skal nå i køkkenet før dem.

"Okay, så her er reglerne. I er på mit hold, vi er team hvid, og er imod team sort, aka. Louis, Zayn og Harry. I køkkenet er der gemt to dåser majs, den ene står der hvid på, og den anden står der sort på. Vi har gemt hver sin, så vi skal bare finde den sorte, og få fat på den hvide. Vi tager den hvide til sidst, da vi ellers vil afsløre hvor den er. Forstået?" De nikker begge, og laver en streg med mel på hver kind. Niall tager en hvid plastic grydeske som våben, og Liam tager en rød plastic suppeske.

Hvad er nu det rigtige ord for suppeske?

Op- et eller andet.

Arg, hvorfor kan jeg ikke huske det?

"Jo forresten, hvis i bliver ramt af kaffepulver, så i døde, ligesom hvis i rammer dem med mel, så er de døde. I kan skaffe mel her, og i stuen, ligesom de kan skaffe kaffepulver ved dem, og i stuen. Så hold jer forsynet." De nikker igen, og Niall begynder at grine.

"Hvad?" Jeg hæver det ene øjenbryn, og kigger septisk på ham? Hvad er så sjovt?

"Det bare du ser så seriøs ud."

"Niall, taberne skal bestille og betale aftensmad, det skam meget seriøst." Niall stopper med at grine, og prøver at se seriøs ud.

"Jamen så forstår jeg dig godt." Vi nikker os enige på samme tid. Det her er en krig om retten til mad. Vi skal vinde.

Liam prøver nok at holde et grin inde, efter som han smiler, men presser sin mund sammen til en streg.

Jeg kravler så lydløst over bordet som muligt, og Liam og Niall følger trop.

"I afleder dem, så går jeg efter majsene." Hvisker jeg, og lister hen bag den første sofa. Liam og Niall holder til bag den anden.

Jeg kigger mig omkring, og kigger forsigtig op over sofaen. Det eneste jeg skal er over den, gå 2 meter, og jeg er i køkkenet. Men der er en forhindring, det liggende sofabord, i nærheden af Louis' base, der med sikkerhed en person. Jeg kigger ned i min hånd, hvor jeg har en god håndfuld mel, som jeg tog med fra basen af. I min anden hånd har jeg min træ grydeske. Hvilket er ret upraktisk, da begge mine hænder nu er i brug.

Jeg hopper over ryglænet af sofaen, og lander i sofaen, som jeg hurtig rejser mig fra, og løber hen bag den modsatte side af sofabordet. Jeg kravler ud i køkkenet, efter som sofabordet ikke er særligt højt, og jeg vil ikke blive busted.

Jeg kommer ind i køkkenet, og kan se Louis rydder skuffer og skabe igennem. Jeg lister mig hen bag ham, og skal lige til at kaste mit mel på ham, da han dukker sig, og jeg rammer forbi. Han vender sig rundt, han har kaffepulver i sin egne hånd.

"Så mødes vi vist igen, Weslynn?" Han snakker til mig, som om vi er gamle fjender. Han går langsomt imod mig, imens jeg træder et skridt tilbage.

"Jamen goddag, Tomlinson." Jeg smiler selvsikkert, og følger hans arm, som forsigtigt hæver sig, og gør klar til at kaste. Jeg kan hører det andre, er godt i gang med kampen i stuen, og det er lidt sjovt, at det er lederne for hvert team, der kæmper om majsene.

Pludselig kaster Louis, men jeg når at dukke mig. Jeg slår ud efter ham med min grydeske, men han blokere med sin tang.

Altså jeg slår ikke sådan hårdt ud efter ham, vi skal jo ikke såre hinanden.

"Du er vidst løbet tør for kaffepulver?" Jeg hæver det ene øjenbryn, og smiler selvsikkert.

"Og du er vidst løbet tør for mel?" Han sender et selvsikkert smil tilbage.

"Og det er du sikker på?" Hans smil forsvinder, og han kigger septisk på mig.

Og så pifter jeg, og min backup kommer, jeg dukker mig, og min backup kaster mel på Louis. Det rammer plet, og han falder bag over i slowmotion.

Nej det skete ikke.

Desuden kan jeg ikke pifte.

"Nej, du har ret, jeg har ikke mere." Han griner stille.

Han slår sin pølsetang imod min grydeske igen, bare på den anden side, fordi jeg blokere.

"Hvor er dine majs?" Spørger jeg, og holder øjenkontakten.

Han smiler flabet. "Et sted du aldrig finder dem."

Tænk. Tænk. Tænk. Et sted jeg aldrig finder dem.

Aha!

Jeg går hen til køleskabet, og åbner det. Jeg rykker grønsags skuffen ud, og kigger under alle grønsagerne. Og der ligger den. Team sorts dåsemajs. Jeg tager den op, og når lige at vende mig om, og blokere mod Louis.

Og jeg spiser altså grønsager!

Nogen gange...

"Du så dum." Siger jeg flabet, og han ruller øjne.

Vi begynder at fægte, og Louis går fremad, hvilket får mig til at gå baglæns. Jeg har stadig dåsemajsen i min ene hånd. Vi bevæger os ind i stuen, og jeg skimter lokalet. Zayn og Liam sidder i en af sofaerne, og kigger ned i deres mobiler, det har sikkert givet op, uden særlig meget kamp. De har kun lidt mel og kaffepulver på sig. Typisk.

Jeg når lige at se Niall, undvige Harry, også selv kaste mel på Harry. Harry tager begge hænder op til brystet, og lader som om han falder om. Niall bryder ud i grin, og jeg kan heller ikke selv lade være med at grine.

Hvilket var virkeligt dumt. For jeg bliver distraheret, og træder på en pude, som får mig til at glide. Jeg taber min grydeske, og lander på numsen. Jeg kigger op på Louis, som står med et tilfredst smil, og peger sin tang mod mig.

"Giver du op?" Han smiler flabet, og blinker med det ene øje.

"Det noget du tror." Jeg blinker på samme måde som han gjorde, og kigger hen på Niall. Jeg fanger hans øjne.

"Niall, hylden med snacks, åben posen med salt chips, der er vores majs i" Siger jeg, og han nikker og løber ud i køkkenet.

"Gemte du dem i en chips pose?" Louis hæver sine øjenbryn, og kigger ned på mig.

"Jeg viste du ville kigge i skuffer og bøtter, men aldrig en pose chips." Jeg smiler overlegen, mens Louis nikker anerkende, som om han giver mig ret.

"Men det er ude med dig, jeg skal bare ramme dig, også have majsene fra Niall. Det skal nok blive nemt, efter som du ligger på gulvet."

"Du har glemt en detalje i din plan." Han kigger uforstående på mig.

"De går virkelig meget op i det her." Kan jeg høre Zayn mumle, sikkert til Liam og Harry som har tilsluttet dem i sofaen.

Jeg benytter mig af, at Louis er distraheret af Zayn, og sparker til hans tang, så den flyver ud af hans hånd. Under forvirringen over min pludselige bevægelse, rækker jeg ud efter noget mel, som står et stykke fra mig. Jeg fanger Louis forvirrede øjne, inden jeg kaster melet i hovedet på ham, så han lukker hans øjne. Niall kommer ud af køkkenet, og kaster majsene hen til mig. Jeg griber dem, ikke særligt elegant, men fuck det. Jeg strækker mine arme, og holder de to dåser majs op i luften.

"Du glemte at du ville tabe til en pige!" Jeg smiler flabet til Louis, som fjerner mel fra hans ansigt, han rækker tunge af mig, og mumler noget med, at jeg bare var heldig.

Jeg stiller dåserne på gulvet, og hopper rundt. Jeg peger på de forskellige drenge. "I tabte, og Ninja-Fea hun vandt!"

Det lyder stadig ikke særligt godt.

Ninja-Fea...

Jeg skal snart finde på noget bedre.

"Ninja-Fea?" Zayn kigger på mig, med hævet øjenbryn.

"Jeg ved det ikke lyder godt, da jeg starter med F. Men jeg kan ikke finde på noget bedre." Jeg slår ud med mine arme, for at vise det irritere mig.

Jeg ved godt at han gentog det, for at jeg kunne forklare hvorfor jeg kaldte mig selv det. Men jeg svarede lige på en anden måde.

Fordi jeg kan.

Damn. Jeg er så bad.

"Hey, jeg er på dit hold, så teknisk set har jeg også vundet." Kommer det fra Liam, som kigger op fra sin mobil.

Niall kommer op ved siden af mig. "Men du døde, sååå..." Svarer Niall for mig, og giver mig fem. Han lægger bagefter sin arm om livet på mig, og jeg kan mærke Louis' blik hvile på os.

Han læner sig ind mod mig, og kysser mig på munden. Jeg gengælder kort kysset, inden jeg trækker mig tilbage med et smil.

"Faktisk vandt mig og Niall, så vi skal bestemme hvad vi skal have. Og du Louis." Jeg kigger hen på ham, og sender et flabet smil, som han ruller øjne af. "Skal betale." Slutter jeg af.

"Fint, hvad vil i have?" Han virker lidt mud, det nok fordi han tabte. Han fik lige tæv af en pige, som faktisk er ret klodset. Og han ved, at jeg vil drille ham med det i lang tid.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...