Det som ingen forstod

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 4 okt. 2014
  • Status: Igang
Lejligheden var fyldt med politifolk og falckreddere. De rendte op og ned ad trappen til soveværelset. Det var fredag morgen klokken halv ti. Jeg sad på en stol i køkkenet, havde mine pyjamasbukser og en t-shirt på og et stort håndklæde viklet omkring hpndleddet. Jeg var bange og forvirret. Jeg så forfærdeligt ud, blod over det hele, på mit tøj, i håret, under neglene og på fødderne. Jeg følte mig så alene og sad bare der og græd.

1Likes
1Kommentarer
68Visninger

1. Til Christian

Der er gået ni år nu siden din død, alligevel tænker jeg på dig hver dag.

Jeg sender tusinder af tanker til din mor og far og alle dine andre efterladte. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrue tiden tilbage og ændre på den morgen i februar 1995. Havde jeg da bare bedt dig om at gå, så var du her stadig iblandt alle dem, der elsker dig og savner dug. Jeg gennemlever vores mareridt hver eneste dag, og min største sorg er, at jeg lod dig dø alene. Jeg ville så genre have været hos dig og holdt dig i hånden, men jeg var bange, bange for døden og dens lyde.

Jeg håber, at du kan tilgive mig, og din familie hr det godt, selv om de hver eneste dag resten af deres

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...