No Lies, Just Love

Lola! .. Er navnet på selveste Elbanco's datter. Elbanco er navnet på en af Mafia's største bander's chef, og navnet på Lola's far. Og selvfølgelig når man er chef for en af verdens største Mafia bander, ha man da røven fuld af penge. Og det er lige hvad Lola's familie har. Lola er en '18' årig pige. Hun har alt, bedste veninde, som vil gå gennem ild og vand for hende, og det samme med hendes bedste ven. Emilio, er derimod navnet på en af medlemmerne af Elbanco's bande. Emilio, kommer til at bo hjemme hos Lola og hendes familie, i noget tid. Og det meste af den tid, er faktisk sammen med Lola. Lola, falder skam meget hurtigt for Emilio, og det er også det man tror Emilio kommer til ... men er det rigtige følelser? .. eller er det bare en leg han har leget, og Lola har fundet ud af?.. hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Hvordan kommer det hele til at ende med, når Emilio går fuldstændig fra forstanden, efter at have mistet Lola?. Selvmord? .. Læs med og find ud af det!:)

13Likes
23Kommentarer
1337Visninger
AA

10. The memory


Hurtigt løber jeg ned i stuen, til Elly og Niels. "Fuck mit fucking liv, hvorfor har han gjort det her?" "Lol, hvad sker der?" Spøger Elly, jeg ryster på hovedet og bryder helt sammen. "Lola kom her," siger de men jeg kan ikke, jeg græder for meget. Hvis i undre jer over hvad der sket, så har jeg bare lige fundet ud af Emilio han.... Han er på stoffer, drikker sig fucking fuld og er sammen med en eller anden silikone snob hver dag. "Skat hvad er der sket?" Spørger Elly og kommer ned på gulvet til mig, jeg tager en dyb indånding og for så fremstammet. "Emilio den idiot, hvem ellers?" Og fuck hvor gør det ondt i hjertet. Jeg høre fortrin og mærker en løfter mig op, jeg åbner øjnene kort og ser Niels hvorefter jeg lukker dem i igen. "Han er så dum, hvorfor skal jeg lige elske ham så meget?" Hvisker jeg og flere tåre løber med af min kind, jeg mærker en blød overflade på min ryg og konstatere jeg nu er i sofaen. "Shh, sov lidt så snakker vi om det senere." Hvisker Niels, jeg gør som han siger og lukker mine øjne stille i. Det eneste jeg når at tænke inden jeg falder i søvn er (kan du oversætte det for mig? :D) Jeg elsker den idiot, meget enda.


"Mor du forstår det bare ikke!" Vrisser jeg, hun prøver bare at hjælpe jeg ved det godt. Men jeg har ikke brug for hjælp, ikke fra min mor. Jeg er ikke en lille dreng, jeg er en stor dreng der kan tage ansvar for sine egne handlinger.

Et fnøs forlader mine læber da det går op for mig at jeg lige har blandet voksen sprog og 'jeg er en lille dreng' sprog. "Skat, jeg vil dig bare det bedste." Siger min mor, jeg kigger surt på hende. Stop den der mor snak, jeg er træt af den.

Jeg vil ikke have min mor, det eneste jeg vil have er Lola. Det bare .. hendes lange smukke hår som hendes mor klipper og farver. Hendes smukke smil der kan lyse et helt rum op. Hendes dejlige latter der kan få en til at smile på nul komma 5. Og hendes dejlige silke bløde læber, der kan få hele min mave til at eksplodere og få mig til at føle jeg er verdens heldigste fyr.

Fuck jeg elsker den tøs, og tanken om at jeg løj hende lige op i hovedet gør så fucking ondt. Jeg hader mig selv for det. "Emilio hvorfor gør du det her? Er det Lola?" lyder min mors stemme igen, den bliver meget blid da hun nævner Lola.

"Ja det Lola, hvem ellers julemanden?" Vrisser jeg og løber op på mit værelse, jeg smækker døren i. Lader tårnede løbe ned, hvorfor er jeg pludselig så følsom? Måske fordi jeg har taget en smule mere end normalt. Måske er det derfor?


Som vi ved sover Lola, helt smadret efter nyheden om Emilio.

Det var hendes mor, der fortalte hende det, hun havde åbenbart fået det at vide af Donnica. 

Og Emilio .. ja, græder sig selv i søvn.

Begge sover helt uvidende om at de om få sekunder vil drømme om deres måske sjoveste minde.

(FLASHBACK)

De sider begge og griner, de igang med aftensmaden men Emilio kom lige i tanke om en 'joke' ham og nogle venner engang lavede. "Lola, du nød til at høre det her." Griner Emilio, hun nikker og sætter sig klar til at høre. "Engang da jeg gik i skole, var der en i min klasse der bruge så meget voks at hans hår var helt spidst. Så hver gang vi gik forbi ham eller omvendt, rørte vi hans hår og udbrød 'AAV JEG SKAR MIG' hvorefter vi flækkede af grin." Forklare Emilio, Lola flækker af grin ikke over historien men over hvor dårlig Emilio er til at forklare historier og hvor ringe historien aka 'joken' faktisk er. "Fuck du dårlig til at forklare historier, og den var jo ingengang sjov?" griner hun hvilket gør Emilio meget fornærmet, hun griner endnu mere og sender ham er luft kys.

"Jeg forstår ikke voks. Hvorfor vil man putte noget i håret der for ens hår til at se fedtet ud? Det giver ikke mening, jeg vil helst ikke have fedtet hår...." Siger Lola og pludselig bliver den sjove stemningen meget seriøs for dem begge."Du er heller ikke en dreng." Svare Emilio, Lola for et lille smil på læben inden hun svare; "Nej det rigtigt Emilio, men stadig det må da føles ubehagligt? og selvom man 'ikke er en dreng' kan man godt bruge voks" hendes smil smitter af, og hun for et så simpelt svar som "Nej," Lola griner let af hans enkle svar. "Min bror brugte voks og det kunne man altså godt mærke og se?! Altså til noget familie halløj engang." Svare hun på hans svar, for det undre hende en del. "Altså man kan ikke mærke hvis man har sådan noget i håret, med mindre man propper fingerne op til håret og mærker. Selvfølgelig kan man se det ... altså hvis du propper for meget i" svare Emilio enkelt, han tager lidt af maden i munden. "Nåårh ..." svare Lola, hun ved godt hun er meget nysgerrig men det ligger i generne. Emilio griner og åbner let munden. Lukker den, tager lidt vand og gør sig klar til at tale igen. "Og man kan jo sætte det så det ikke er fedtet. Og bruge forskællige ting. Det behøver jo ikke være et kilo voks så det er sygt fedtet." Svare han og de griner lidt af deres voks samtale. Tænk det kan være sådan en stort emne tænke de begge. "Jeg lære aldrig at forstå sådan noget." Griner Lola, hvilket smitter af på Emilio. De ender ud i et kæmpe grine flip begge to, ned på gulvet hånden på maven og det hele. "bare tanken om vi lige har haft sådan en seriøs samtale om fucking voks." Griner Lola, Emilio kommer til at udbryde et helt hysterisk grin hvilket for Lola til at grine endu mere. Som der selvfølgelig for Emilio til at grine helt hysterisk meget. Som for Lola til at grine hysterisk og sådan fortsætter de to i evigheder. 

(FLASHBACK SLUT)

 

De vågner begge med et smil efter drømme.

"Hvorfor sådan et stort smil?" lød der fra Elly, som sad ved siden af hende. For Lola's vedkommende betyder det hun har kræfter nok til at forklare hvad der alt hva' sket, og om hvorfor hun havde sådan et stort smil efter drømmen.

Men for Emilio? han lukkede sig inde på værelset. Græder om hvor meget han savner hende, samt flere af hans ting blive smadret. Håber hun vil komme ind af døren kysse ham og fortælle alt skal blive godt igen. Lidt tøset alligevel, men han kan ikke styre det. 


Jeg sad lige nu med min mobil i hånden. Jeg sad og overvejede om jeg skulle ringe til Lola eller ik. Jeg vil bare høre hendes stemme ... bare en sidste gang .. inden jeg ved det er ved at være forbi mellem os ... 

Uden jeg selv havde lagt mærke til det, hørte jeg nogle bip lyd. Jeg så ned på telefonen, inden jeg langsomt løftede den, og tog den hen til øret. Jeg havde ringet hende op.

"Det Lola?" lød en ... savnet stemme. 

Jeg svarede ikke ... men kiggede derefter bare hen på den anden side af sengen ... den side Lola sov på, inden hun valgte at forlade mig. 

"Hvem e-" hun stoppede sig selv midt i sin sætning. "Emilio?" lød hendes stemme, jeg svarede ikke. 

"Emilio? .. hvis det dig ... så skal du bare vide, det hele nok skal gå godt .. okay?. Hold dig oppe, Emilio. Du skal ikke tabe kampen imod dig selv!, det hele skal nok blive okay .. det lover jeg .. -LOLA!"  jeg ventede på hun skulle forsætte .. og at mine tåre skulle begynde, men .. der skete ikke noget, jeg lyttede bare til hendes stemme, den var så dejlig, afslappende .. men så kom der en anden stemme. Jeg kendte ikke stemmen. Men en skuffelse .. skyllede over mig. "Emilio, jeg blir nød til at smutte nu. Men pleas ... jeg ved du er en stærk dreng .. hvis mig du er stærk .. duuut duuut duuut" lød der, også blev der lagt på. 

Langsomt fjernede jeg mobil, lod den glide ned langs min kind, og ramme sengen. 

Jeg rejste mig hårdt op, hvorefter jeg tyrrede min mobil ind i væggen. Jeg fandt en ren t-shirt, og et par rene bukser, som jeg hurtigt fik mig beklædt i, derefter fandt jeg et par strømper, en cap og mine sko. 

Derefter fik jeg åbnet min dør, og stormet ned af trapperne, hvorefter jeg fik åbnet hoveddøren, og mit blik fangede hurtigt Zona, Lille Carlos og min mor. De så helt chokket på mig, men jeg valgte dog at igorere dem, og satte så kursen imod garagen hvor min højt elskede BMW stod parkeret. 

Jeg låste bilen op, satte mig ind på førersædet, nøglerne i hullet. Også i baggear. Mit blik fløj automatisk hen på min mor og Zona, som stod med et bekymret blik i ansigtet, hvor fanden min mor kendte Zona fra? havde jeg ingen ide om. 

Jeg rystede kort på hovedet, inden jeg begyndte at køre hen i mod vejen, ingen biler var at se, så derfor valgte jeg bare at køre ud, og så sætte speederen i bund, så den gav en høj lyd. 

Jeg kørte hurtigt ud af kvarteret vi boede i, og kørte så lige så hurtigt jeg ville ned imod den nærmeste natklub. 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...