No Lies, Just Love

Lola! .. Er navnet på selveste Elbanco's datter. Elbanco er navnet på en af Mafia's største bander's chef, og navnet på Lola's far. Og selvfølgelig når man er chef for en af verdens største Mafia bander, ha man da røven fuld af penge. Og det er lige hvad Lola's familie har. Lola er en '18' årig pige. Hun har alt, bedste veninde, som vil gå gennem ild og vand for hende, og det samme med hendes bedste ven. Emilio, er derimod navnet på en af medlemmerne af Elbanco's bande. Emilio, kommer til at bo hjemme hos Lola og hendes familie, i noget tid. Og det meste af den tid, er faktisk sammen med Lola. Lola, falder skam meget hurtigt for Emilio, og det er også det man tror Emilio kommer til ... men er det rigtige følelser? .. eller er det bare en leg han har leget, og Lola har fundet ud af?.. hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Hvordan kommer det hele til at ende med, når Emilio går fuldstændig fra forstanden, efter at have mistet Lola?. Selvmord? .. Læs med og find ud af det!:)

13Likes
23Kommentarer
1336Visninger
AA

8. Right but! also wrong!.


Det var forkert. Men rigtigt. Jeg ville ikke lave problemer, men selvfølgelig, hvad havde jeg regnet med, jeg havde forhelved lige løget over for pigen i mit liv. 

Fortalt hende at kyssende intet betød for mig, men gud og jeg ved udmærket godt det var en omgang BULLSHIT!. 

Det hva' hende som var kvinden i mit liv, hvilket jeg ikke kunne ændre på, jeg kan ikke styre mine følelser når jeg er i nærheden af hende, jeg får lyst til at holde om hende hele tiden, kys hende så hårdt at hun falder død om. -Ikke ses som jeg ville dræbe hende, men pointen er jeg vil have hende ved mig hele tiden-. 

Jeg kan ikke klare tanken om en eller anden ànden ville kunne få lov til at kramse, eller bare smage hendes læber. 

 

Roligt åbnede jeg min øjne, for at se Lola's smukke ansigt, men det kunne jeg godt glemme. Da jeg havde vendt mig om, lå ingen smuk Lola der. Derimod lå der bare en gul lap, med et smuk skrå skrift

 

Emilio♥

Jeg elsker dig ... og som sagt, det har jeg altid gjordt ... og det vil jeg altid gøre. 

Jeg valgte at forlade .. huset, inden du vågnede. 

Jeg kan ikke klare tanken om jeg har været sammen med en der ingengang føler det samme for mig. 

Jeg har kysset, dig krammet dig .. og hvad har jeg ik alt?. 

Jeg føler ... jeg er blevet misbrugt! 

Som om du kun ville have mig, for at blive gode venner med min mor, så hun kan godkende dig, og min far bliver overlykkelig, og du får dobbelt i løn. 

Jeg følte ikke jeg burde være her længere, jeg burde ikke være hos dig ... din familie. 

Bare nogle der kendte dig i det hel taget, ingengang min mor eller min LILLEBROR?. 

Jeg er taget væk ... ikke borte, men blot væk, fra alt det her mareridt.

Jeg har en til at passe på mig, mens jeg vil være alene. 

Men, jeg syndes jeg skal til at komme til sagen. 

Jeg vil have vi stopper kontakten derfra, så når du ser det her, slet mig på twitter, instagram, facebook osv .. ogs .. mit nr. 

Jeg håber du får det godt, jeg ønsker alt godt for din fremtid!. 

Jeg ønsker dig det bedste!♥

~ Love Lola♥

Jeg krøllede brevet sammen, hvorefter jeg kastede det, rejste mig op, og uden jeg selv havde lagt mærke til det, havde jeg revet min lampe ud af stikkontakten, og hyret den ind i væggen, så det gav et ordenligt brav, samt glas stykkerne lyn hurtigt røg fra væggen og ned i sengen, andre stykker på natbordet, og ikke mindst gulvet. 

Og inden man kunne når at sige 'queso precioso' kom min mor løbende ind, og så forskrækket på mig. "Emilio dog!, hvad sker der?" spurgte min mor i en rolig men stadig forskrækket tone. Queso precioso = Dejlige ost. 

Opgivende, og ked af det, satte jeg mig ned i sengen, med glas op i røven. "Emilio" lød der endnu en gang fra min mor. 

Pludselig, hamrede jeg min hånd ind i væggen, hvilket gav et hul i væggen, og fik en smerte spredt rundt i min hånd. Dog tog jeg mig ikke af det, eftersom jeg var for sur til det. "LA' MIG VÆRE!" skreg jeg efter min mor. 

Jeg vidste mine øjne, var fyldt med vand lige nu. Og tro mig, jeg kunne begrave mig selv i tåre lige nu. 

*

Efter lang tid, hvor jeg havde siddet og skabt mig, havde jeg endelig løftet min røv fra sengen af, trukket i tøjet fra igår, og løbt ud til bilen, for derefter at køre hjem til Lola, og se om hun var hjemme. 

Dog var hun ik hjemme, jeg havde fået at vide af Zona, at hun meget snart ville vende hjem igen, også ville hun skrive når hun kom hjem. 

Hun havde åbenbart fået alt at vide af Lola, også har jeg selvfølgelig sagt at kyssende og sådan faktisk betød noget for mig. Hun troede også på det, og hun kunne også se at jeg virkelig kunne li' Lola, eftersom jeg åbenbart kiggede på en 'speciel' måde på hende. Fortalte hun. 

Men, jeg havde derimod fået alt mit lort, ud i bilen, og var så begyndt at køre hjem imod min mor og far. Eftersom jeg ikke har min lejlighed mere, og jeg kan bo gratis hos dem. 

*

Et højt grin, fløj ud af mine læber, inden jeg tog et ordenligt sug af min joint, mens jeg nussede den halv nøgne kælling der sad på mit lår. 

"Det godt at have dig tilbage igen dude" lød der fra Cameron, der hva' ved at få røgen galt i halsen. "Og det er godt at være tilbage" grinte jeg, tog rundt om patterne på kællingen. 

Jeg fortrak helt klart Lola's patter istedet for det her bullshit, det jo ikke andet end silikone. 

Lola havde en C-D Skål, no joke!. Og intet af lortet var silikone, men okay, se hendes mor, mormor, alle kvinderne i hendes familie. 

Jeg tror ik jeg har fået nok, jeg blir stadig ved at tænke på Lola. 

"Gir mig den der flaske vodka" grinte jeg smørret, og så ved siden af Cameron, hvor alkoholen stod. "Har du ikke fået nok?" grinte Cameron. 

Jeg sendte ham dræberblikket, og han rakte mig straks vodka flasken. 

 

"DIOS! Hvad sker der dog for dig Emilio" lød der skuffet fra min mor. "Hvad sker der mon med mig?" grinte jeg flabet, og fik sparket mine sko af, og var næsten ved at vælde, hvis væggen bad mig ikke havde været der. 

"Orh ... JOSEPH! HAN ER BEGYNDT IGEN" græd min mor pludselig. "Ohh søde dog, intet at være bekymret for, jeg er helt okay, har ... al .. aldrig følt mig bedre" grinte jeg, og prøvede at få løftet mit ben op af trappen. 


Daaaom? Drikker man nu også sine sorg væk Emilio?. 

Så, jeg fik endelig lagt et kap ud med Emilio's synsvinkel. 

Glem nu ikke at side et like!;) og føj til favorit, og ikke mindst, kom med en feedback!:)♥

- Mullemus!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...