No Lies, Just Love

Lola! .. Er navnet på selveste Elbanco's datter. Elbanco er navnet på en af Mafia's største bander's chef, og navnet på Lola's far. Og selvfølgelig når man er chef for en af verdens største Mafia bander, ha man da røven fuld af penge. Og det er lige hvad Lola's familie har. Lola er en '18' årig pige. Hun har alt, bedste veninde, som vil gå gennem ild og vand for hende, og det samme med hendes bedste ven. Emilio, er derimod navnet på en af medlemmerne af Elbanco's bande. Emilio, kommer til at bo hjemme hos Lola og hendes familie, i noget tid. Og det meste af den tid, er faktisk sammen med Lola. Lola, falder skam meget hurtigt for Emilio, og det er også det man tror Emilio kommer til ... men er det rigtige følelser? .. eller er det bare en leg han har leget, og Lola har fundet ud af?.. hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Hvordan kommer det hele til at ende med, når Emilio går fuldstændig fra forstanden, efter at have mistet Lola?. Selvmord? .. Læs med og find ud af det!:)

13Likes
23Kommentarer
1342Visninger
AA

14. Let the past be past.


Nogle dage var gået. 

Jeg havde hørt at Emilio kom hjem i forgås. 

Elly, har været der for mig i vildt langtid, og for første gang i laaang lang tid, var hun taget hjem for cirka en halv time siden. 

Jeg havde lige været i bad, fået tøj på, som bestod af; Sort og hvide stribet bukser, sort ... ting ting, jeg ikke ved hvad hedder(husk billede nede i enden af kap), hvide All Star, sort beanie, og et par helt sorte RayBan solbriller. Ja, jeg havde mange tusinde forskellige solbriller. 

"Hey, er du kommet hjem?" smilte jeg for mig selv, samt jeg humpende fik mig bevæget ned af trapperne. "Ja, eller. Vi er faktisk lige ude foran huset nu. Shawn har angreret et eller andet til senere" lød der glad fra hende, samt man tydeligt kunne høre det store smil som spillede på hendes læber. "Fedt fedt. Skal smutte nu, stay beautiful" smilte jeg for mig selv, inden jeg tog det sidste trin ned af trappen, og rettede på min krykke. 

Jeg lænede mig stille op af det fine hvide gelænder til trappen, samt jeg træk min mobil op fra min lomme, trykkede højtaler fra, inden jeg bevægede min mobil op til øret, "Mega. Hold mig opdateret, held og lykke, elsker dig prinsesse. Say strong and beautiful" derefter blev der lagt på. 

"Er du klar Bela?" lød der smilende fra døren, hvor min mor kom gående ud, iført; Et par stramme lyse bukser, løs top ting ting, med flotte mønstre, ørering machende, armbånd, og et par velkendte sommer stiletter, med diamanter som flotte detaljer, ligesom topen. 

Hendes velkendte brystlange hår, sad som altid bølget. Hun strakte kort sine arme op i luften for at få hendes sorte blazer ned fra knagerne i skabet ude ved entreen. 

"Ja" smilte jeg, og bevægede mig hen imod hoveddøren som hun havde åbnet for mig. 

"Du ringer bare, eller skriver hvis du vil før hjem ik?" smilte hun inde fra bilen af. "Jojo, rolig nu" grinte jeg, og smækkede døren i, inden jeg bevægede mig op imod hoveddøren. 

"Hyg jer Bela. Elsker jer" råbte hun, inden hun begyndte at bakke ud af indkørslen, for derefter at forsætte hen i børnehaven hvor Carlos opholde sig. 

Jeg bankede på døren, og stod tålmodigt og ventede. 

Døren blev åbnet i et roligt tempo, og Donnica kom til syne i døren. Og et stort smil blev plantet på hendes læber. "Ohh gud, min smukke hermana" nærmest råbte hun, helt stolt og glad. 

"Heeeey hey" grinte jeg med det største smil på læberne, træk hende ind i et kram og gav hende et kindkys. "Er Emilio hjemme?" spurgte jeg en smule usikkert og så afventende på hende. 

"Ja, ja .. kom ind, kom ind, min smukke pige" desperat efter at jeg skulle komme ind og vær en del af deres fællesskab. "Han er oppe på sit værelse. Skal jeg hjælper dig med at komme op?" lød der glad fra hende. 

"Det behøver du ikke, det går" smilte jeg og bevægede mig i mit nuværende tempo hen imod trapperne. 

Jeg forsat videre hen af gangen, efter at være kommet op at trappetrinende. Jeg nåede sidste dør på venstre side af gangen. 

Uden af banke på rev jeg døren op, hvilket gav et sæt i Emilio, og fik mig så til at grine. 

"LOLA!" lød der fra Emilio, som havde klappet sin Macskærm i, og lagt fra sig. "Emilio!" smilte jeg, gik ind, lukkede døren, smed min krykke, og løb nærmest hen i sengen til ham. 

Jeg kastede mig hen i sengen, og svang så min arm omkring ham. Og jeg ville lyve hvis han ikke hva' hurtig til at strække grebet om mig, og trække mig tæt tæt indtil sig. For første gang i langtid, føler jeg mig endelig tryg! samt sommerfuglende i min mave hva' voldsomt begyndt at snore rundt. 

"Behøver vi at gennemgå alt det lort?.. af fejl?" lød der fra Emilio. "Vi lægger det bag os og begynder forfra" smilte jeg. 

Og træk mig, inden jeg bukkede mig ned for at plante mine læber på hans. 

♥!SLUT!♥

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...