No Lies, Just Love

Lola! .. Er navnet på selveste Elbanco's datter. Elbanco er navnet på en af Mafia's største bander's chef, og navnet på Lola's far. Og selvfølgelig når man er chef for en af verdens største Mafia bander, ha man da røven fuld af penge. Og det er lige hvad Lola's familie har. Lola er en '18' årig pige. Hun har alt, bedste veninde, som vil gå gennem ild og vand for hende, og det samme med hendes bedste ven. Emilio, er derimod navnet på en af medlemmerne af Elbanco's bande. Emilio, kommer til at bo hjemme hos Lola og hendes familie, i noget tid. Og det meste af den tid, er faktisk sammen med Lola. Lola, falder skam meget hurtigt for Emilio, og det er også det man tror Emilio kommer til ... men er det rigtige følelser? .. eller er det bare en leg han har leget, og Lola har fundet ud af?.. hvordan kommer det til at gå i fremtiden? Hvordan kommer det hele til at ende med, når Emilio går fuldstændig fra forstanden, efter at have mistet Lola?. Selvmord? .. Læs med og find ud af det!:)

13Likes
23Kommentarer
1333Visninger
AA

2. Emilio.


"Lola! ... Det nu! Ellers kommer du forsent!" høre jeg min mors mexicanske/spanske accent sige i en hård tone, samt nogen rusker i mig. 

"Jaja" mumler jeg træt. Slår øjne op, og sætter mig op i sengen. Langsomt rejser jeg mig fra sengen, inden jeg åbner min dør, og forlader så mit værelse, for derefter at gå ind i et nyt rum. Badeværelset. 

Jeg fik smækket badvæselserdøren i, inden jeg tænde for vandet i bruseren, og begyndte så at strippe mit tøj af. 

Nu når jeg alligevel står her inde i vandet, kan jeg fortælle lidt om mig selv! :) Jeg hedder Lola, jeg er 17 år. Halv Spansker, og halv Mexicaner, jeg ser mig selv som en halv Englender os, eftersom jeg har boet i England siden jeg var 8.  Min mor er Spansker, og min far er Mexicaner. Ikke den helt store forskæl efter min menning .. men, okay?.. Jeg har en lillebror, Carlos, som er 6. Min bedsteveninde hedder Elly, hendes kæreste = min bedste ven, hedder Shawn. Min far hedder, Elbanco. Min mor hedder, Zona. Min far er leder af en af de største Marfia bander. Hvilket er grunden til vores familie har røven fuld af penge ... Jeg har selvfølgelig en flot brun hudfarve. 2 Piercinger. En i næsen, ægte diamant. Og en i navlen, eller  .. jeg har 4 huler i navlen.

 

Efter mit lange bad, havde jeg fundet noget tøj frem, som bestod af; Et par sorte skinny jeans med huller ved knæ'ene og lårende. Hvid løs t-shirt med V-neck. Sort læderjakke og et par sort og hvide Supra. 

Mit lange blonde, sorte/brune hår blev føntørret, derefter glattet. Derefter fik jeg lagt noget makeup, som bestod af Eyeliner og Mascara. 

"5 MINUTTER!" råbte min mor nede fra køkkenet af. "I AM ON MY WAY" råbte jeg tilbage, inden jeg stormede over til mit natbord, hvor min mobil fint lå og kaldte på mig. 

 

Jeg fik pakket, min pc, og mine oplader stik ned i en af mine tusinde tasker. Da jeg var færdig med at pakke de sidste ting lod jeg mine øjne glide rundt i værelset. Det var helt rent og skindene. Dog var der en lipglos og en beanie som lå på gulvet. 

Hurtigt fik jeg mine tusinde tasker op over skulderne og sådan, inden jeg maste min mobil ned i min baglomme, rev fat i den sort beanie der lå på gulvet og kaldte/råbte 'TA-MIG-PÅ!'. Jeg gik hen til spejlet i mit værelse, inden jeg fint fik den placeret beanie'en ovenpå mit hoved. 

 

*

"Bela, kan du tage din lillebror, så kan jeg tage taskerne" smilte min mor til mig, samt hun åbnede døren til min lillebrors side. Bela = Smukke, jeg ved ikke hvorfor?, men min mor har altid kaldt mig det. Med mindre hun er sur!, så er det mit fulde navn .. og efternavn, som er;     Lola Zola Adella, García Fernández Deagos. Hvorfor jeg skulle have sådan et skide langt navn + efternavn skal du virkelig ikke spørger mig om. Nok om det.

"Kom her din Hottie" grinte jeg, og åbnede mine arme, så han kunne hoppe op. "Lola?" spurgte Carlos stille hvilket fik mig til at smile og kigge ned. "Jaa?" spurgte jeg, smækkede bildøren i, og begyndte at gå hen imod vores ekstremt store Villa, som vi brugte som sommerhus og sådan.

Ja Villa, vores familie har jo røven fuld af penge. Vi har 2 villa'er, og 2 ekstremt dyre biler.

Lige nu kørte vi rundt i den ene af vores sorte, dyre biler. Min 'mors'. En eller anden BMW tror Jeg.

"Er de der mærkelig mennesker oppe i vores hus?" spurgte Carlos helt skræmt og så på mig med et bange udtryk. Med mærkelig mennesker, men han dem fra Mafia banden.

"Jeg ville ønske jeg kunne svare dig på det basse" smilte jeg undskyldene og gav ham et kys på kinden. 

Langsomt åbnede jeg døren til villa'en, og en masse stemmer fløj rundt. "Jeg tror desvære de er her basse" kiggede jeg undskyldene på ham. 

"DU MÅ IKKE SLIPPE MIG!" skreg han, og holde hårdt fast om min hals. Et grin fløj ud af mine læber, inden jeg bukkede mig forover. "Jeg slipper dig nu!" jokede jeg, hvilket fik Carlos til at græde næsten. "NEJ! Basse, ik græd" grinte jeg undskyldene og kyssede ham flere gangen på kinden. 

"Skal vi gå ind i stuen og finde noget tegnefilm?" smilte jeg til Carlos, og begyndte at går ind imod stuen. Noget jeg måske har glemt at sige?, mig og Carlos, er virkelig de bedstevenner. 

"Princesa!" hørte jeg min fars stemme råbe, eftersom jeg og Carlos kom ind i stuen. "Papá" smilte jeg stort, og kiggede hen imod sofaen, hvor der var fyldt med mænd + min far. 

"Og min lille Carlos!" grinte min far. Rejste sig op, og begyndte at gå hen imod os. "Hvor du blevet stor min prinsesse" smilte min far da han nærmede sig os. Ja ... endnu en ting jeg har glemt at fortælle jer, jeg og Carlos har ikke set min far i 11 måneder, eftersom han har været på arbejde i ja, 11 måneder. 

"Og dig os min dreng" smilte min far. Han trak os begge ind i et stort kram. Han kyssede os begge i panden, inden han trak os ind i endnu et kram. 

Vi begyndte alle 3 at gå hen imod sofaen. Jo længere vi nærmede os sofaen, blev den klamme lugt at cigaret, alkohol og jeg ved ikke hvad, stærkere. 

"Ej, to sekunder" mumlede jeg, og var ved at kaste op. 

Jeg gik med faste skridt, hen imod vinduet med Carlos på min harm. Hurtigt fik jeg åbnet et vindue, og endte faktisk med at åbne alle vinduer. Og tro mig, det var mange, eftersom at den ene væg inde i stuen, var en ren glas/vindues væg. Ingen væg imellem glassende. Måske 2 cm. 

Jeg vendte roligt om, og begyndte at gå imod sofaen igen. 

"Onkel Jose" råbte Carlos med et stort smil på læberne. Langsomt bukkede jeg mig forover, så Carlos kunne komme ned på gulvet, og løbe hen til Onkel Jose. 

 

Jeg fik hilst på alle mænd inde i stuen, fik modtaget kompliment som altid, at jeg var blevet Stor, endnu mere smuk, vidunderlig .. osv. 

Langsomt satte jeg mig ned i sofaen, og tænde for fjernsynet. "Jeg vil se det der!" råbte Carlos og satte sig oven på mit skød. "Så ser vi det" smilte jeg, og placerede mine arme rundt om ham. 

 

"Grandes dos meses" råbte min far højt, gav hånd til alle mændene, og så begyndte de ellers at forlade stuen. 

*

"Mere jeg skal hjælpe med bela madre?" råbte jeg gennem spisestuen, og placerede en gryde på en af bordskånerne. Bela madre = smukke mor.

"Behøver du ikke bela" smilte min mor og placerede endnu en gryde på en af bordskånerne. 

"Hv-" jeg blev afbrudt af dørklokken ringe. "Skide dørklokke" mumlede jeg for mig selv, et smil bredte sig på min mors læber, inden hun gjorde et nik, til jeg skulle går ud at åbne døren. 

"Hvorfor altid mig?" spurgte jeg irriteret, og gik med faste skridt ud mod døren. "DU ER IKKE DØD ENDNU!" råbte min mor inde fra spisestuen af. 

"JO JEG ER! ..HVORDAN KAN DU UNDGÅ AT SE DET!" grinte jeg råbene inden jeg åbnede døren. 

"DU HAR RET! UNDSKYLD" råbte min mor, og et grin forlod mine læber, inden jeg vendte mit hoved i mod døren, som jeg havde åbnet imens og ... WAAAOW!. 

"Hola. Elbanco?" spurgte drengen og så afventende på mig. Jeg stod bare som forstenet, og kunne ikke bevæge mig. "Æhm?.." mumlede drengen, inden et stort smil blev plantet på hans læber. 

Jeg kom til mig selv igen, og blinkede et par gange med øjne, inden jeg lukkede munden. Vent!, lukkede munden?.. good damit!. Lola Zola Adella García Fernández Deagos, du har lige stået med munden åben.

"Ja, undskyld, følg med" smilte jeg flovt, og fjernede mig fra døren, samt jeg åbnede den helt.

Drengen jeg ikke kendte navnet på endnu, trådte ind i rummet, med en taske i sin hånd. Han skulle lige til at smide skoene men jeg stoppede ham i det. "Behold dem endelig på. Du behøver ikke at tage dem af" smilte jeg. "Okay" smilte han.

Langsomt bevægede jeg mig hen imod den lange trappe i entre'en, og begyndte så et skridt efter et, at træde op af trappetrinene.

Jeg tog det sidste trin op at trapperne, inden jeg begyndte at gå ned at den lange store brede gang. 

I en hurtig bevægelse fik jeg banket på døren, og ventede på svar. "Kom ind" råbte en velkendt mandelig stemme. 

Langsomt trak jeg ned i håntaget og presset døren op. "Princesa" smilte min far da jeg trådte frem. "Du har gæster" smilte jeg stort, og trådte væk, så "Emilio!" kunne trade ind. "Hvor det godt at se dig min ven" smilte min far og gjorde tegn til han skulle komme helt frem. 

Langsomt lukkede jeg døren til min fars kontor, og begyndte så at går ned imod spisestuen, hvor jeg vidste min mor og Carlos lige nu befandt sig, igang med at spise. 



Føøøøøørste kap ude!♥ 

Kom gerne med en feedback, og mens du er igang, så smid like et like og føj gerne til favorit! :D 

-Mullemus!♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...