IRLAND 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
I sommerferien 2014 tog jeg til Irland med min bedste barndomsven Carl. Jeg var 21 år, Carl var 22 og vi havde begge hvert vores mål med turen. Udgangspunkterne for turen var personlig balance og en dybere forståelse af os selv. Denne movella kommer til at bestå af minder, jeg har derfra, som jeg gerne vil fortælle om og om igen. Derfor har jeg valgt at skrive dem ned (som jeg husker dem), sætte dem op i dagbogsformat og poste dem her. De kommer ikke til at stå kronologisk, da de vil kunne læses både som one-shot eller læses efter dato. Du bestemmer selv, hvordan du vil læse om mit eventyr i den irske; som én lang historie, eller en masse små.

5Likes
11Kommentarer
420Visninger
AA

2. Mandag d. 4. august

Jeg sad i lobbyen på vores hostel og var i gang med at opdatere min scrapbog. Lyden af mennesker omkring mig skabte en hyggelig atmosfære, mens jeg sad og klistrede dagens kvitteringer ned på de blanke sider foran mig. I en anden sofagruppe sad Marie og skrev i sin bog, mens hun skiftevis tjekkede sin mobil, der lå til opladning på stolen ved siden af hende.

Egentlig havde vi kun lige mødt hinanden, da jeg var taget ud for at drikke kaffe og læse i min bog på en nærliggende café. De andre unge, som jeg hængte ud med her i Galway, var taget på en dagstur til Connemara National Park, så jeg havde et par timer alene, inden de ville komme hjem om aftenen.
Mens jeg sad og læste i min bog på caféen, kom der lige pludselig en smuk lyshåret pige hen og spurgte, om pladsen overfor mig var optaget. Jeg rystede på hovedet og smilede til hende, inden hun kastede sin taske ned i sofaen og dumpede træt ned ved siden af den. Jeg kiggede kortvarigt på hende, mens hun bestilte noget at drikke, men gav mig hurtigt til at læse igen.
Hun begyndte på et tidspunkt at fumle efter noget i sin taske; jeg kunne se, at hun havde en hjemmerullet cigaret liggende på bordet foran sig, så jeg gættede, at hun ledte efter sin lighter. Jeg rakte hende venligt min, mens jeg spurgte, om jeg måtte gå med ud og ryge.

”Selvfølgelig,” smilede hun. Efterfølgende snakkede vi sammen og fandt ud af, at vi begge havde sagt farvel til vores rejsepartner et par dage forinden, og begge var endt i Galway.

Marie var den yngste, jeg endnu havde mødt på min månedlange rejse. Hun var kun lige var fyldt 18 år, inden hun blev student fra gymnasiet i Tyskland og var taget direkte ud at rejse bagefter. Jeg fik aldrig fat i, om hun kun havde rejst rundt i Irland ligesom mig, eller om hun også havde været i andre lande indtil videre.

Jeg satte limstiften fra mig og tjekkede klokken på min mobil. Det var blevet sen eftermiddag, lobbyen summede af mennesker og selv på afstand kunne jeg se, at Maries øjne svømmede i træthed.
Pludselig gik en høj fyr forbi mig og dumpede ned i en af sofaerne, der tilhørte en sofagruppe til højre for mig. Jeg betragtede ham, mens han faldt i snak med nogle af de mennesker, der sad derovre. Til min irritation og nysgerrighed kunne jeg ikke høre hvilket sprog han snakkede. Det var nemt at gå ud fra, at de snakkede engelsk sammen, men hvor var han fra?

Victoria, endnu en tysk pige jeg havde mødt, havde fortalt mig om en mystisk fyr, der sov på samme dorm som hende. Hun havde forklaret, at hun syntes, at han så meget skandinavisk ud, men hun havde ikke hørt ham snakke og heller ikke haft modet til at spørge ham, hvor han kom fra.
På et tidspunkt, hvor Victoria og jeg havde siddet sammen i lobbyen, havde hun udpeget ham diskret, hvor jeg havde nikket genkendende til hende. Hun havde ret; han kunne meget vel komme fra Danmark, Sverige eller Norge. Han var høj, så sød ud, havde kort mørkt blond hår og det så ud til, at han også havde lyse øjne. Jeg havde ikke været tæt nok på ham, til at kunne bedømme hans egentlige øjenfarve.

Jeg faldt hen i mine egne tanker, skævede til min scrapbog på bordet, idet Marie kom over til mig igen.

”Er du blevet færdig?” spurgte hun og kiggede ned på bordet foran os.

”Ikke helt, men jeg kan ikke finde på mere lige nu.”

Vi sukkede begge to og sank ned i sofaen. Mit blik flygtede over på den endnu ikke identificerede fyr, idet han greb fat i den akustiske guitar i lobbyen. Der blev forholdvist stille omkring ham, da han begyndte at spille. Folk lyttede opmærksomt til ham og hans musik, men han sang ikke. Marie og jeg lyttede også med, så godt som vi nu kunne, inden han færdiggjorde sangen og satte guitaren på plads. Han rejste sig igen og spadserede lige forbi os, og forsvandt ud af lobbyen igen.

”Min veninde og jeg har prøvet at finde ud af hvor han kommer fra, men vi aner det simpelthen ikke.” forklarede jeg lettere opgivende.

”Hvorfor har du ikke bare spurgt ham?”

”Jeg ved det ikke. Der har vel bare ikke været en mulighed.”

Jeg nåede knap nok at afslutte min sætning, inden der kom en højtråbende og engageret tourguide ind i rummet. Han fik hurtigt alles opmærksomhed og da gik det op for mig, at jeg havde set ham før.

”Hej Kinlay House! Jeg er kommet forbi, for at fortælle jer om aftenens pub crawl,” råbte han med et smil.

Marie smilede træt til mig, mens vi lyttede.

”Pub crawlen starter ved otte-tiden, men vi venter gerne til klokken halv ni, for at sikre os, at alle kommer med. Husk at medbringe godt humør! Jeg er den bedste tourguide i byen og jeg glæder mig til at lære jer at kende,” grinede han. Folk i lobbyen klappede og nikkede, da han færdiggjorde informationsrunden.
Der gik kun et par sekunder, før han fik øje på mig.

”Dig! Hvad laver du her?”

”Jeg bor sjovt nok på det her hostel, Conor.” smågrinte jeg.

Conor havde været min tourguide dagen forinden, da Victoria havde slæbt mig med ud på en rundtvisning i Galway. Vi var ikke særligt mange på city-touren, så Victoria og jeg havde snakket meget med ham.
Han smilede til os og spurgte efter Victoria, hvortil jeg måtte forklare, at hun stadig ikke var kommet hjem fra dagsturen til Connemara. Inden Conor gik igen, lovede jeg ham, at jeg ville tage med til pubcrawlen og hive både Marie og Victoria med.

Jeg nåede knap nok at kigge på Marie, mens hun gik over til sin mobil, da den høje mystiske fyr kom ind i lobbyen igen, snublede halvt over bordet foran mig og dumpede ned ved siden af mig i den store sofa.

”Så, hvornår begynder pub crawlen?” spurgte han mig. Han havde grågrønne øjne.

”Omkring klokken otte. Altså, han sagde, at vi skulle være der senest halv-ni,” smilede jeg.

Et hurtigt grin undslap hans læber, inden han kiggede ud i lobbyen igen. Der gik et par sekunder, hvor jeg kæmpede med det store spørgsmål, men han kom mig i forkøbet.

”Kommer du fra USA?”

”Nej,” rystede jeg smilende på hovedet. ”Kommer du fra Danmark?”

Han kiggede forvirret på mig i et øjeblik, inden han svarede mig.

”Nej, jeg kommer fra Milwaukee. Hvorfor Danmark?” lød det nysgerrigt fra ham.

”Jeg er fra Danmark. Men du synes, jeg ligner en amerikaner?”

Han grinte hurtigt igen, inden han gav sig til at forklare.

”Det ved jeg ikke, men jeg har bare set så mange amerikanske piger med din piercing,” smilede han og pegede på mit septum. ”Og jeg havde gået og undret mig over det i et par dage nu, men havde ikke lige fundet muligheden for at få spurgt.”

Jeg blinkede et par gange og smilede stort. Tænk sig, at han havde gået med det samme spørgsmål og at vi endda troede, at hinanden var fra vores eget land. Hvilken spøjs tilfældighed, tænkte jeg.

Vi blev ved med at snakke frem og tilbage i et stykke tid, inden vi endte med at aftale, at vi ville tage med til pub crawlen sammen. Jeg fik forklaret ham om Victoria på hans dorm, vores undren over hans nationalitet og samtidigt også, at jeg havde et par venner, som ville komme tilbage til hostellet senere samme aften.

”Det kan godt være, at det bare er mig, men fik vi nogensinde introdceret os selv?” spurgte jeg forvirret.

”Haha, det tror jeg egentlig ikke. Jeg hedder John,” smilede han og stak klodset hånden frem.

”Josephine,” Jeg tog fat i hans hånd og gav ham et forsigtigt håndtryk.

Kort efter, at vi havde fået hinandens navne på plads, kom Marie over til os.

”Jeg tror, jeg vil smutte tilbage til mit eget hostel og gå i bad,” smilede hun træt. Hendes lange, lyse hår lå lettere pjusket omkring hendes skuldre.

”Det lyder som en god idé. Du har mit nummer, ikk’? Så kan vi lige skrives ved omkring i aften.”

Hun nikkede, inden jeg rejste mig og gav hende et kram. John sad stadig i sofaen og kiggede på os sige farvel. Da hun var trasket mod elevatoren, vendte jeg mig rundt og fangede hans blik.

”Jeg tror også, at jeg smutter i bad. Jeg kan lige nå det, inden de andre kommer tilbage og pub crawlen begynder.” sukkede jeg.

Han nikkede og rejste sig fra sofaen.

”Det lyder som en god idé. Hvor mødes vi?” spurgte han hurtigt.

”Hvad med foran dit dorm lidt i otte? Der bor Victoria alligevel også.”

Han nikkede igen og godkendte mit forslag, inden jeg selv bevægede mig ud af lobbyen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...