IRLAND 2014

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 30 dec. 2014
  • Status: Igang
I sommerferien 2014 tog jeg til Irland med min bedste barndomsven Carl. Jeg var 21 år, Carl var 22 og vi havde begge hvert vores mål med turen. Udgangspunkterne for turen var personlig balance og en dybere forståelse af os selv. Denne movella kommer til at bestå af minder, jeg har derfra, som jeg gerne vil fortælle om og om igen. Derfor har jeg valgt at skrive dem ned (som jeg husker dem), sætte dem op i dagbogsformat og poste dem her. De kommer ikke til at stå kronologisk, da de vil kunne læses både som one-shot eller læses efter dato. Du bestemmer selv, hvordan du vil læse om mit eventyr i den irske; som én lang historie, eller en masse små.

5Likes
11Kommentarer
420Visninger
AA

3. Lørdag d. 26. juli

Vi skulle kun bruge weekenden i Cork. Egentlig var vi lidt trætte af storbylivet, så at ankomme til en by på samme størrelse som Aarhus, efter at have brugt de sidste par dage på landet, var lidt af en omvæltning. 
Carl og jeg havde samme behov for ro omkring os, så derfor havde vi på forhånd valgt at forkorte vores ophold i byen med et par dage, så vi kunne bruge de sparede dage et andet sted. Det var fedt, at vi kunne gøre det sådan; når man rejser rundt med et interrail-pas, er man ikke tvunget til at blive ét sted, hvis man hellere vil tage et andet sted hen. På passet skulle vi selv indskrive, hvornår vi ville gøre brug af vores såkaldte rejsedage, så vi i det mindste kunne rejse rundt med det irske transportsystem uden at skulle købe billetter hele tiden.

Det tog os lidt tid at finde frem til vores hostel. Da vi endelig kom frem, var vi meget trætte og udmattede, da vi begge egentlig ikke havde meget overskud til at være på storbyferie og ellers bare gerne ville tilbage til de små byer og grønne marker. 
Hurtigt blev vi indlogeret på et dorm, hvor der akkurat var to ledige senge. Der var plads til syv mennesker derinde, men kun én af vores værelseskammerater befandt sig på værelset, da vi ankom. En flot, mørk mand lå i sin køje og læste en bog, da vi trådte ind på værelset. Der gik ikke længe, før vi faldt i snak med ham. 

Det viste sig, at han også først lige var ankommet til Cork et par dage forrinden, Han var vist rejst fra Frankrig til Irland, fordi han var blevet lovet et job heroppe og nu sad han, og ventede på, at det ville blive mandag. Han skulle starte på sit nye job i løbet af ugen, men indtil da havde han brugt tiden på at opdage byen. 

Carl faldt hurtigt i snak med ham om religion, da vi fandt ud af, at han var igang med at konvertere til islam. Det betød meget for hans kæreste, forklarede han, så nu ville han give det et forsøg. Han grinte, da han fortalte, at det sværeste ved det hele var fasten, som han lige nu skulle igennem. Carl og jeg kiggede hurtigt på hinanden, da det gik op for os, at vi også snart skulle ud og lede efter noget at spise. Carl havde i starten af turen besluttet sig for at blive veganer og de sidste byer vi havde besøgt, havde ikke haft de vilde veganer-tilbud at byde på. Manden overfor tilbød os både frugt og vand, som vi takkede pænt ja tak til, inden vi besluttede os for at gå på opdagelse i den nye by.

Vi var forberedt på, at Cork ville være stor, men de mange mennesker i byens centrum var alligevel overraskende. Der var mange gader og stræder, hvor der lå alt fra små butikker til mindre caféer; vi besluttede os hurtigt for at finde et sted at købe noget frokost og finde os et stille sted, hvor vi kunne spise den. 

Det krævede en smule tålmodighed at lede efter et sted, hvor min veganske ven kunne få sig en god portion mad for de penge, vi nu havde til rådighed. Det lykkedes os dog til sidst, da vi gik forbi en japansk restaurant, hvor det var muligt at få en risret af en art, som vi kunne tage med os. Med frokost i hånden søgte vi væk fra det befolkede bycentrum og fandt kort efter et stille spot ved en af kanalerne, der løb gennem byen. Her snakkede vi om, hvad vi skulle lave i løbet af dagen.

"Jeg vil gerne finde den netcafé, ham fra lobbyen snakkede om," sagde Carl, mens han tog endnu en bid. 

"Det kan vi sagtens, han pegede den jo ud på kortet." 

Vi sad i stilhed i lidt tid, mens vi spiste færdigt og kiggede ud på vandet. Det var ikke den bedste placering, da vi mildest talt havde sat os et sted, hvor der både lå affald, tomme flasker og utroligt mange cigaretskodder. Velbekomme. 

"Jeg skal også lige undersøge flybilletter," mumlede Carl igen. Han var færdig med at spise og var igang med at rulle sig en cigaret.

"Klart, og mens du gør det, så tror jeg, jeg vil gå lidt på opdagelse. Måske lidt shopping?" Jeg smilede til ham. 

Vi rejste os igen og bevægede os tilbage mod byen. Endnu engang blev jeg mindet om, at Carl gerne ville hjem før tid. Det var selvfølgelig ærgerligt, men jeg kunne godt forstå ham. Han havde nogle dage forinden fortalt mig, at han var blevet mere mæt af vores indtryk, end han havde regnet med. Vi havde planlagt at rejse rundt i fem uger, men på nuværende tidspunkt var der gået knap to, så der var stadig flere af vores planlagte destinationer tilbage; men hvis man er træt og vil hjem, er det selvfølgelig det bedste at gøre.

Det lykkedes os at finde netcaféen. Den lå på en af hovedgaderne og var nem at finde, tænkte jeg. Hvis jeg skulle gå lidt på opdagelse, skulle jeg først sikre mig, at jeg kunne finde tilbage igen. 

"Skulle vi ringe til franskmændene og høre, om de gad mødes?" spurgte jeg, inden Carl gik ind til computerne. 

"Ja, sagtens, lad os gøre det. Så kan vi drikke kaffe på én af de dér caféer." Han nikkede i retningen mod nogle caféer, der lå længere nede på gaden. 

"Fint, jeg snakker med dem. Jeg kommer tilbage om en times tid." 

Jeg tog min taske i hånden og bevægede mig ned mod en butik, jeg havde set tidligere, mens jeg hev fat i min telefon. Jeg havde gemt nummeret, jeg havde fået, da Carl og jeg havde mødt Manon og Rafael i Galway på starten af turen. Det var snart to uger siden, men dengang havde vi fundet ud af, at vi havde planlagt at være i Cork samtidigt. Vi aftalte derfor, at vi kunne mødes til en kop kaffe, hvis det passede ind i vores planer. 

Det lykkedes mig at få fat på Rafael, som glædeligt sagde ja til vores invitation om kaffe. Ham og Manon befandt sig på et hostel lidt uden for byens centrum, så det ville tage dem omkring tyve minutter at gå ind til os. Vi aftalte derefter, at de kunne komme herind samtidigt med at jeg skulle mødes med Carl igen; så kunne vi alle fire gå ud og få kaffe sammen. Da vi havde lagt på, tænkte jeg over, hvor hyggeligt det ville blive at se dem igen og også hvor spændende det ville blive at høre om resten af deres tur, for de havde besøgt en af de destinationer, som Carl og jeg ellers også havde planlagt at besøge. 

Men hvad skulle der egentlig ske nu? Carl var igang med at tjekke flybilletter nu og vi havde ikke rigtigt fået snakket om, hvornår han ville tage hjem. Og hvad med resten af de planlagte destinationer - Skulle jeg bare fortsætte rejsen alene?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...