The chance came back - Justin Bieber

The chance came back handler om den 17 årige Jacqueline, som lige er flyttet til England og startet på high school. Hendes mor bor i Danmark, men hun har ingen kontakt til hende, da hun blev indlagt på den psykiatriske afdeling, valgte hendes mor at droppe kontakten. Jacqueline er en meget genert pige, specielt efter hun er flyttet, da hun ikke føler, hun passer ind. Hun har fået en rigtigt god veninde ved navn Sophia. Jacqueline støder pludselig ind i skolens populære badboy Justin, men hvad sker der så bagefter? Vil Justin udnytte hende til det yderste, eller vil de overhovedet falde i snak? Find ud af det i The chance came back.

37Likes
25Kommentarer
9873Visninger
AA

13. fortiden


Sophias synsvinkel

Mason holdte i gården. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige, eller hvordan jeg egentligt skulle reagere overfor hende. Jeg gik hen mod døren og bankede på. Jason åbnede døren, og mødte mig med et smil. Så han vidste i hvert fald ikke, at der var noget galt med Jacqueline.

 

’’Hey Jason, er det i orden, jeg går op og kigger til Sophia?’’, jeg kiggede hen mod trappen og smilede. Han rystede på hovedet. ’’Desværre hun har fået stuearrest’’. Stuearrest? Brugte man stadig det? ’’Det er altså vigtigt, jeg bliver nødt til at se, om hun er okay.’’ Jeg blev endnu mere bekymret over, han ikke ville lukke mig ind.

 

’’Så lad gå, bare smut op til hende, men også kun fordi hun har nogle veninder som dig’’, han smilede til mig, fjernede sig fra døren og pegede hen mod trappen. Jeg smilede bare stort til ham, og bevægede mig op ad trappen.

 

Jeg gik ind ad døren til Jacquelines værelse, hun sad over i hendes stol og læste en bog med musikken i ørerne. ’’Hey girl’’, jeg prikkede til hende, og hun mødte mig med et kort smil. ’’Hvad laver du her?’’, hun så undrende på mig, og jeg smilede ganske kort.

 

’’Justin sagde, du lignede en, der var ked af det. Så jeg lovede at tage hen, for at snakke med dig’’, jeg satte mig hen foran hende. Hun smilede kort til mig, men begyndte så at snakke: ’’Hm jeg ved ikke lige, hvad der skete. Jeg blev bare pludselig ked af det, da han kørte mig hjem. Jeg ved ikke engang, hvad der gjorde, at jeg var så depri, jeg tænkte bare på de gamle tider’’.

 

Jeg lyttede bare til hende. Jeg kunne mærke, hun havde brug for at snakke, selvom hun ikke vidste, hvad der var i vejen. Man kunne høre, hun havde noget på hjertet. Hun var lige ved at bryde sammen, jeg kunne næsten ikke klare og høre på hende, da hun påvirkede mig på en eller anden negativ måde.

’’Det bare alt det med min mor, og sådan. Hun valgte jo at slutte kontakten, da jeg blev indlagt på den lukkede afdeling, det var som om, hun var flov over mig. Jeg blev nærmest flov over mig selv, når jeg ikke hørte fra hende i flere dage, og sygeplejerskerne spurgte mig, om min mor havde besøgt mig.’’, hun kiggede ned i jorden, og en ganske enkelt tåre løb ned ad hendes kind.

 

Jeg var såret. Jeg sad med tårerne trillende ned ad kinden en efter en. Hvordan kunne hun være så stærk? Hun måtte være gået igennem et helvede. At ens mor vendte en ryggen, når man var aller mest sårbar, må virkelig ramme en hårdt.

*

Vi snakkede nærmest i en time sammen, hvor hun bare snakkede løs om hendes fortid. Jeg var helt overrasket over, hvor meget jeg egentlig ikke vidste om hende. Hun havde virkelig været ude i noget lort, hvilket jeg egentlig også godt kunne mærke på hende. For hun var jo stærk. Hun havde noget viljestyrke, som man ikke bare lige sådan fik.

 

Vi var gået ned til hendes far, for at snakke lidt med ham. Han havde lavet noget frugt til os, hvor der blandt andet var jordbær med chokolade, det var det bedste, jeg vidste. Dertil fik vi også et glas champagne til, hvilket også var en af mine helt store favoritter. Vi hyggede os i timevis, bare ved at snakke og spise en masse lækker frugt.

 

’’Jeg må hellere smutte hjem til drengene, de er nok bekymret, siden jeg har været væk så længe’’, jeg smilede kort til dem og smuttede ud i gangen, hvor jeg fandt mine sko og min jakke. De nikkede stillede og åbnede så døren for mig. Jeg fik sagt farvel og ringede til Mason.

 

’’Hey Sophia, hvor bliver du af?’’ Jeg grinede kort over ham. Han lød helt forvirret. ’’Rolig jeg er okay, og Jacqueline er okay, men vil du hente mig? Jeg går dig i møde’’. Han svarede ja, og jeg begyndte at gå mod Mason.

*

Jeg kom ind ad døren, og mødte et par bekymrende blikke. Justin kiggede mod mig og lignede virkelig en, der troede hun var død. ’’Rolig Justin, hun lever endnu’’, jeg undslap et kort grin. Han rystede bare på hovedet ad mig. ’’Var hun okay?’’, han løftede det ene øjenbryn og satte sig i sofaen. Jeg smilede og nikkede kort på hovedet.

 

Justin lyste op i et smil. ’’Hvad var der galt med hende?’’, han kiggede bedende hen på mig, og jeg overvejede i et kort sekund, om jeg skulle lade det lægge, eller om jeg skulle fortælle ham noget ad det. Han havde fortjent og vide det.

 

’’Hun er okay nu, men hun var lidt ked ad det, da du kørte hende, fordi hun kom i tanke om en masse ting i hendes fortid. Hun har været ude i meget lort, og derfor ramte det hende bare lige pludselig.’’ Justin åndede lettet ud, som om han troede, det var noget om ham.

 

Jeg kunne også godt forstå, han troede, det var noget om ham, for det var jo lige, da han kørte, hun blev helt anderledes. ’’Så det var ikke noget om dig’’, jeg grinede kort, da jeg mødte Justins forvirret blik. Dog grinede han også bare med.

*

Jeg satte en film på, vi kunne se, da vi havde aftalt, at vi bare skulle slappe af og se film hele aften. Klokken var ved at være mange, og de fleste sov i byen, men ikke os. Vi var helt friske, mens vi sad og så the vampire diaries, den serie elskede jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...