The chance came back - Justin Bieber

The chance came back handler om den 17 årige Jacqueline, som lige er flyttet til England og startet på high school. Hendes mor bor i Danmark, men hun har ingen kontakt til hende, da hun blev indlagt på den psykiatriske afdeling, valgte hendes mor at droppe kontakten. Jacqueline er en meget genert pige, specielt efter hun er flyttet, da hun ikke føler, hun passer ind. Hun har fået en rigtigt god veninde ved navn Sophia. Jacqueline støder pludselig ind i skolens populære badboy Justin, men hvad sker der så bagefter? Vil Justin udnytte hende til det yderste, eller vil de overhovedet falde i snak? Find ud af det i The chance came back.

39Likes
25Kommentarer
12960Visninger
AA

16. Tanken om kærlighed


Jacquelines synsvinkel

Jeg vågner op med et sæt. Mit hoved dunker, sveden løber ned ad mig, og allerede nu kan jeg mærke, at dette ikke bliver en god dag. Det er efterhånden ved at være noget tid siden, jeg virkelig har haft det godt. Jeg har været så deprimeret her på det sidste, og specielt efter Justin har forsøgt at komme ind i mit liv. Han har allerede en speciel betydning for mig, hvilket han ikke burde have

 

Jeg kigger ned på min mobil. Justin har ringet et par gange. Jeg ryster på hovedet og fnyser. Jeg kan ikke længere tænke på ham, jeg burde virkelig få ham ud af mit liv, så hurtigste som muligt. Men igen, vi alle kender mig nok til at vide, jeg altid tager de valg, som får flest konsekvenser. Som om mit liv ikke har nok konsekvenser i forvejen.

 

Det er som om, jeg skal udfordre min overlevelsesevne hver evige eneste gang, som om jeg keder mig. Det er som om, jeg ikke har nok drama i mit liv, som om hele mit liv bare fungerer, som en dans på røde roser, og derfor skal jeg lige have nogle flere udfordringer, så mit liv ikke bliver for kedeligt.

 

Det er utroligt, jeg skal dumme mig på den måde hver gang. Jeg ved, at hvis jeg ikke allerede nu, lukker helt af for Justin, så kommer det til at bide mig i røven. Men jeg er for nysgerrig til bare og slippe chancen, for at lade ham påvirke mit liv. Jeg ved, jeg ikke kan lægge ham bag mig. Der er for meget mystisk og spænding over ham, derfor ved vi alle, at jeg vil vælge at give det hele en chance. Vælge at presse så meget til grænsen, indtil jeg overskrider den og bliver knust.

*

Jeg rejser mig langsomt op fra sengen, finder mit tøj frem og går nedenunder. Jeg bevæger mig ud til gangen, hvor jeg finder min jakke og sko frem. Ud ad døren går jeg, da jeg virkelig har brug for noget luft. Jeg går ned gennem gaderne. Musikken spiller i mine ører, giver mig en ro i kroppen, jeg har længdes efter det. Gad vide om alting ikke bare vil være nemmere, hvis jeg tog springet og lod verden falde under mig? Hvis jeg lod mine vinger sprede sig ud, mens jeg fløj højere og højere.

 

Jeg er så træt af kærlighed, træt af følelser og den smerte den påfører en. Jeg vil give slip, give slip som jeg altid plejer. Lægge tingene bag mig og lade som om intet er sket, men han gør det umuligt. Mit hjerte skriger, mit hoved dunker, og jeg ved, jeg burde glemme ham.  

 

En kold brise skyder igennem mig. Mit bryst gør ondt. Trangen til smerte kommer stærkere end før. Trukket fra brystet gør mig dårlig, appetitten forlader mig endnu engang. Gad vide hvordan livet efter døden er? Vil det føles mere frit? Vil problemerne være nemmere og lægge bag sig, eller vil det hele bare være sort?

 

Tanken om mørke - giver mig et sæt. Det ville være nemmere at give slip på det hele. Et enkelt spring - og så er det forbi. Tanken får det til at virke lettere. Lettere end hele tiden og skal lægge følelserne bag mig. Jeg siger, det er glemt, men alligevel kører det hele for mig.

 

Gad vide om man får vinger efter springet? Kommer jeg til at kan flyve over dem, som jeg kender, så jeg kan se deres reaktion? Er der overhovedet nogle, der vil savne? Måske det hele bare vil være en lettelse - både for dem og jeg. Jeg vil gerne væk, men igen – Jeg har selv mistet en til selvmord, jeg ved, hvordan det er og være den efterladte, det giver en smerte, man aldrig kan slippe.

 

Jeg bevæger mig ned mod stranden. Musikken spiller stadig højt i mine ører. Tårerne begynder langsomt at trille ned ad kinden. Det svier en smule. Jeg er træt af at græde, træt af at føle jeg er svag hele tiden. Hvorfor kan jeg ikke bare være glad? Hvad er jeg overhovedet så ked af?

 

Jeg sidder helt alene og tænker ved vandet – spørgsmålstegn bliver tegnet i sandet for at symbolisere, hvordan jeg har det. Kan ikke finde svaret, selvom jeg vil opklare det. For jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, føler mig så håbløs, at jeg ikke kan mere. Tænker på min fortid, som bare ikke vil ud. Hvis jeg kunne lave det om, så havde jeg spolet tiden tilbage. Men det kan jeg ikke, så jeg må lægge det bag mig.

 

Jeg finder min mobil frem. Endnu engang skriver jeg en linje, sletter og skriver en ny. Hvordan skal jeg nogensinde kunne komme videre, når jeg ikke kan forklare mine følelser. Det føles som en tung sten, som om jeg har noget siddende fast i mine løftrør. jeg trækker vejret dybt, tårerne triller ned en efter en. Mine tanker er endnu engang faldet på dig. Er det forelskelse, eller bare følelsen af at blive elsket?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...