The chance came back - Justin Bieber

The chance came back handler om den 17 årige Jacqueline, som lige er flyttet til England og startet på high school. Hendes mor bor i Danmark, men hun har ingen kontakt til hende, da hun blev indlagt på den psykiatriske afdeling, valgte hendes mor at droppe kontakten. Jacqueline er en meget genert pige, specielt efter hun er flyttet, da hun ikke føler, hun passer ind. Hun har fået en rigtigt god veninde ved navn Sophia. Jacqueline støder pludselig ind i skolens populære badboy Justin, men hvad sker der så bagefter? Vil Justin udnytte hende til det yderste, eller vil de overhovedet falde i snak? Find ud af det i The chance came back.

39Likes
25Kommentarer
13331Visninger
AA

17. Cafebesøg

 

Justins synsvinkel

Filmen aften er gået godt med Mason. Vi har hygget os. Jeg elsker at være i selskab med ham, han er den sjoveste guy ever. Han får mig virkelig til at glemme alt om Jacqueline. Men måske jeg bare skal prøve og invitere hende over, måske med Sophia og Mason?

 

Jeg kigger over mod Mason. Han lægger sit hoved tilbage og lukker øjnene. ’’Hva dude? Skal vi tage ud og drikke noget kaffe?’’, jeg buffer roligt til ham, mens jeg blinker kort. Han nikker. ’’Skal vi invitere Sophia og Jacqueline?’’, jeg griner kort ad ham, og nikker kort med hovedet.

 

*

Jeg åbner langsomt døren ind til Baresso. Det er vores lokale cafe, som jeg altid ender på. Jeg mærker langsomt, hvordan nervøsiteten stiger i mig. Jeg ved, at lige om lidt, så kommer hun ind ad den dør, jeg lige har placeret. Lige om lidt får jeg duften af hendes vidunderlig duft, mens jeg vil sidde og skulle kæmpe med ikke, og røre hende eller sige noget forkert.

 

Mason sidder og smiler for sig selv, han glæder sig nok til at se Sophia. Et grin undslipper mine læber, Mason vender sig mod mig, og kigger med et underligt blik. Jeg ryster bare på hovedet, mens jeg fnyser af ham.

 

Ind ad døren kommer de to skønne piger. Jeg kigger langsomt over mod Mason igen, og ser til min overraskelse, at han intet har opdaget. Jeg lader min fod ramme hans ben, for at hentyde til at de er kommet. Han rynker kort med brynene, men kigger så mod døren, da jeg vrider mit hoved den vej.

 

Jeg rejser mig langsomt op. Overvejer lige med mig selv, om jeg skal give Jacqueline en krammer, eller bare hilse pænt. Hun vil nok ikke give mig et kram, så jeg hilser bare pænt, trækker hendes stol ud, så hun kan sætte sig. Mason giver Sophia et kort kys på munden, jeg sukker langsomt. Hvorfor kunne det ikke være Jacqueline og jeg?

 

’’Nå hvad vil i have, girls?’’, jeg smiler forsigtigt til Sophia, hvor mit blik derefter lander på Jacqueline. ’’Jeg skal bare have en caffe latte’’, Jacqueline smiler kort til mig, og nikker hen mod menukortet, hvor de reklamerer med en ny caffe latte med karamel.

 

Jeg går langsomt op mod aspiranten, som står oppe ved kassen. Hun smiler kort til mig, og hvis jeg ikke tager helt fejl, er hun med på den værste. Hendes blonde hår vifter hun langsomt tilbage, så det krøllet hår falder langsomt ned ad hendes ryg. Hendes blå øjne lander på mig, og man kan sagtens se glimtet i hendes øjne.

 

Jeg smiler langsomt til hende, lader mit blik lande fast på hende og forsøger automatisk at flirte lidt. Når jeg alligevel ikke kan få Jacqueline, kan jeg jo ligeså godt tage nogle chancer ved de andre kvinder. Hun er trodsalt en flot, ung dame. Hendes smil stråler helt op til ørerne, og hendes smilehuller gør mig helt blød i knæene.

 

Jeg vender mig kort om for at se, hvad de andre laver. Jeg møder det ondeste blik fra Jacqueline, som om hun kunne se alt, hvad jeg havde gang i. Men kunne hun ikke være ligeglad? Hun ville jo alligevel ikke have mig. Jeg smiler kort til hende, men hun lader bare blikket lande på bordet. Jeg sukker og går helt hen til pigen.

 

’’Hvad kan jeg hjælpe dig med??’’, hun bider sig langsomt i læben. Jeg smiler kort til hende. ’’To cafe latte med karamel, en varm misto chokolade og en Gelatte med karamel’’, jeg læner mig op ad bordet og blinker kort til hende. Hendes blik lander ned, og hendes smil vokser sig endnu større. Jeg kunne ikke lade vær med, at more mig over, hvilken påvirkning jeg har på hende. Det er tydeligt, hun er med på alt.

 

’’Det bliver 146 kroner’’, hun kigger ned på skærmen, og tester det ind. ’’Har du et navn, jeg må kalde op?’’, jeg nikker til hende. ’’Bare Justin’’, hun nikker kort og tester oplysningerne ind. Jeg bevæger mig stille ned til bordet. Mit blik lander hurtigt på Jacqueline, som stadig sidder og stirrer ned i bordet. Hvad fanden er hun så mad over?

 

Det er ligesom hende, som giver mig den kolde skulder. Har hun forventet, jeg bliver ved med at kæmpe for hende, indtil jeg får hende, hvor jeg vil have hende? Jeg griner kort over mig selv. Selvfølgelig vil jeg kæmpe for hende, indtil jeg får, hvad jeg vil have. Det er hun også udmærket godt klar over, så hun kan ligeså godt opgive nu. Jo før, jo hurtigere slipper hun for mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...