The chance came back - Justin Bieber

The chance came back handler om den 17 årige Jacqueline, som lige er flyttet til England og startet på high school. Hendes mor bor i Danmark, men hun har ingen kontakt til hende, da hun blev indlagt på den psykiatriske afdeling, valgte hendes mor at droppe kontakten. Jacqueline er en meget genert pige, specielt efter hun er flyttet, da hun ikke føler, hun passer ind. Hun har fået en rigtigt god veninde ved navn Sophia. Jacqueline støder pludselig ind i skolens populære badboy Justin, men hvad sker der så bagefter? Vil Justin udnytte hende til det yderste, eller vil de overhovedet falde i snak? Find ud af det i The chance came back.

39Likes
25Kommentarer
13050Visninger
AA

14. Bag facaden


Jacquelines synsvinkel

Alting er så svært for mig lige nu. Jeg er glad for, at Justin fortæller tingene videre til Sophia, så hun kom over. Vi hyggede os virkelig. Jeg elsker at være i hendes selskab, specielt fordi jeg bare kan snakke løs med hende, uden jeg føler, jeg siger noget forkert. Det var rart endelig og komme ud med en masse ting, som jeg har haft på hjertet.

Det gør mig også utroligt lettet og glad, at høre Justin spørg indtil mig. At han rent faktisk tænker på mig, og ikke bare er den arrogante nar, han har udstillet sig for at være i al den tid, jeg har kendt ham. Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal synes om ham. Jeg er måske ved at falde en smule for ham, selvom jeg egentlig ikke vil det. Jeg vil ikke bare være endnu en pige på hans afkrydsnings liste.

 

Jeg går op på mit værelse for at lægge mig. Jeg finder mine høretelefoner, for at sætte dem i øret og sætter noget musik på. Jeg er lige for tiden meget glad for noget stille, måske lidt deprimerende musik, netop fordi jeg har så mange ting at tænke på.  Hvorfor skal jeg altid falde for den umulige kærlighed? Jeg skal altid falde for dem, som jeg enten ikke kan få, eller for dem, som er umulig fordi det er forkert på så mange måder.

 

Jeg ved, at hvis jeg overgiver mig, og lader ham få hans vilje, bliver jeg såret og endnu en af hans piger. Jeg vil igen ikke bare være en pige på hans liste. Kærligheden til ham er stor, men ikke stor nok til, jeg er parat til at opgive alt for ham. Jeg elsker, at putte, nusse og hygge med film, men så er det også det. Der skal ikke være mere i det lige meget, hvor meget jeg gerne vil, jeg må forblive stærk.

 

Hans blik, hans grin og hans smil rører mig på en helt ny måde. Jeg er ikke genert med ham i nærheden, jeg kan smile og være mig selv. Jeg er ikke bange for at dumme mig, eller gøre noget som han måske vil synes er mærkeligt. Jeg kan gøre lige, hvad der passer mig, og det er virkelig det, jeg elsker ved ham.

 

Jeg forstår det slet ikke længere. Normalt er jeg ikke en af de piger, som kan sove med andre i en seng. Jeg plejer aldrig at sove med en i den samme seng, og hvis jeg endelig er blevet overtalt, plejer jeg aldrig at falde i søvn. Men med hans nærvær, hans arme om mig, falder jeg hurtigt i søvn. Jeg nyder hvert et sekund, jeg har med ham. Også selvom jeg ved, det er forkert.

 

Jeg burde lade vær. Jeg burde ikke ses med ham. For hver gang han ser mig i øjnene, hver gang han rører ved mig, eller hver gang han får mig til at grine, overbeviser han mig mere og mere. Han overbeviser mig mere og mere, om det er ham, som er manden i mit liv. Ham som jeg burde tilbringe mine dage med, ham jeg burde overgive hele min verden til. Jeg ved, det er forkert af mig.

 

Hvorfor skal det hele være så svært? Hvorfor kan jeg ikke bare være stærk, glemme ham og lægge ham bag mig? Hvorfor skal jeg altid lige prøve, indtil jeg rammer grænsen og bliver såret? Hvorfor skal jeg lege med ilden på den måde, når jeg ved, jeg brænder mig. Jeg gør det hver evige eneste gang.

 

Jeg husker også tydeligt, hvordan jeg endte sammen med min eks kæreste. Det var min bedste ven, inden vi besluttede os for, det skulle være os. Vi var ikke samme særlig længe, før vi fandt ud af, det ikke gik i mellem os, og derefter var vores venskab ødelagt. Jeg fortryder det hver evige eneste gang, jeg tænker tilbage på dengang. Jeg vidste jo godt, at det aldrig kunne gå mellem os, hvis vi blev kærester. Men alligevel skulle jeg lege med ilden, og give det hele en chance.

 

Hans brune øjne, hans brune, snuskede hår. Jeg smiler helt ved tanken. Hans berøringer op ad mit lår, hans kys op ad min hals, mens hans sexede stemme rammer min øregang. Jeg savner det allerede, men ved det ikke burde ske igen. Jeg ved, jeg burde stoppe med at tænke på ham, skrive med ham eller ses med ham, men det er ikke bare sådan. Jeg kan ikke bare sådan glemme ham og lægge ham bag mig, slet ikke nu hvor Sophia kører lidt i Mason.

 

*

Døren åbner sig indtil mit værelse. Jeg ser en skygge kommer ind, rejser mig langsomt op fra sengen, mens jeg river mine høretelefoner ud. Det er min far, som kommer gående stille ind. Han smiler forsigtigt til mig, mens han sætter sig i min grå stol. Jeg har næsten lige fået ryddet rundt på mit værelse, og jeg er blevet så glad for resultatet.

 

Det hele er så hyggeligt nu, det er meget mere min stil nu, eftersom der er kommet meget mere liv og pynt ind. Jeg elsker min reol, hvor jeg har en masse bolig blade til at ligge. Nogle planter, som jeg selvfølgelig gør alt for at holde liv i, mens der hænger nogle billeder med små citater omkring livet. Den reol har allerede fået en kæmpe betydning i mit liv, netop fordi der hænger så mange personlige ting på den og små citater, som har en betydning for mig.

 

Jeg kigger kort over på min far. Han smiler endnu engang til mig. ’’Hvad så, hvordan har du det?’’, han lægger hans ben over det andet, læner sig tilbage og ligner en der ikke har tænkt sig at gå i forløbet. Jeg sukker en gang, men trækker så på skulderen. ’’Det godt du har en veninde som Sophia, hende skal du beholde i lang tid’’, han buffer stille til mig, og giver mig et endnu smil. Jeg smiler forsigtigt og nikker.

 

’’Jeg kan altså ikke overskue at snakke nu, jeg vil gerne sove. Der sket så mange ting, jeg er virkelig træt ’’, jeg lægger mig under dynen, for at understege jeg gerne vil sove. Min far nikker på hovedet, siger det er i orden og går ud ad døren. Der går ikke længe, før jeg er i dyb søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...