Sophia

Sophia kommer hjem fra at have boet på et psykiatrisk hospital i nogle måneder. Alle tingene på hendes værelse minder hende om ting der er sket i hendes liv.

2Likes
3Kommentarer
154Visninger
AA

3. Loftet

Kap 3.

Jeg tager trøjen op over hovedet, trækker bukserne af og smider det på gulvet. Jeg ligger mig ned i sengen og kigger op i loftet. Der er 5 knaster i træet der danner et kors. Første gang jeg så det var da jeg sov sammen med en dreng for første gang.

Det var vel nok i ottende klasse. Jeg var lige blevet kærester med Mikael, ikke fordi jeg var forelsket i ham, men han var populær og han sagde jeg var lækker. Han var et eller to år ældre så efter meget kort tid ville han have sex med mig, men det vidste jeg ikke noget om. Han spurgte mig om vi ikke skulle sove sammen efter en fest, og det var det helt fint med mig. Vi var begge meget fulde da festen var slut så vi tog hjem til mig fordi jeg boede tættest på.

Da vi kom ind på mit værelse stod han et kort øjeblik og kiggede på mig og smilte. Jeg havde en kort, sort nederdel, en kort, hvid top så man lige akkurat kunne se min navlepiercing og en læderjakke på. Han tog min hånd og træk mig helt ind til ham. Hans ene hånd lod han glide om på min ryg, den anden tog han op til mit ansigt. Han kyssede mig blidt på kinden, så på munden. Det føltes rart og jeg kyssede ham igen. Han lod den hånd han havde på ryggen glide langsomt ned på min numse og den anden hånd om på min ryg ind under min jakke, tog den af og smed den på gulvet. Han slap mig pludselig og hev sin egen t-shit over hovedet og smed den ovenpå min jakke.

Han havde en meget veltrænet overkrop, han var stærk.

Han skubbede mig ned i sengen og lagde sig ovenpå mig, hans hånd kom hurtigt om bag min ryg for at spænde min bh op. Jeg bad ham om at lade være for jeg var begyndt at blive utryg ved det, men han stoppede ikke. Jeg prøvede at rive mig løs fra hans greb men han var for stærk og fik hurtigt smidt min bh ned til det andet tøj og begyndte at røre ved mine bryster. Jeg prøvede igen at vride mig løs fra hans greb men han holdt mig bare hårdere af den grund. Jeg havde lyst til at råbe og skrige af ham men jeg var bange for at vække min mor.

Jeg lå på ryggen og kiggede op i loftet og fik øje på de 5 små knaster. Jeg tænkte at det kun var Gud der kunne redde mig nu, knasterne måtte være et tegn på at han ville hjælpe mig.

Så stoppede Mikael pludselig op, som om han var blevet ramt af et lyn. ”Hvor gammel er du Sophia?” hvæsede han nærmest. Jeg ville sige at jeg var 14 for så ville han sikkert stoppe men jeg var lige blevet 15 og han ville nok finde ud af det alligevel. ”15”. Han smilte og lagde sig ned ved siden af mig og kiggede op i loftet: ”Du er virkelig lækker Sophia”. Jeg vendte mig om på siden og kiggede på ham, et øjeblik havde jeg været bange for at han ville voldtage mig.

Han var smuk.

Han havde flotte tydelige kindben, kort krøllet hår og smukke mørkeblå øjne. Jeg ved ikke om det var på grund af alkoholen, men lige i det øjeblik følte jeg mig helt normal og en smule forelsket. I det øjeblik var der ikke noget der hed diagnoser, sygdomme, mobning eller ansvar. Jeg var bare en helt normal pige der lå i sin seng med sin kæreste, det var perfekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...