Overtaget af det onde.

Tvillingerne Sara og Malte er ude og købe ind da der pludselig kommer et underligt dyr der angriber Sara. Hvad sker når der kommer endnu flere? Vil Sara og Malte overleve dommedagen? Følg med i Overtaget af det onde. Mit bud på 48-timers Dommedag konkurrencen.

0Likes
0Kommentarer
129Visninger
AA

2. Kapitel 2

Nede under jorden er det første jeg ser, våben. Der er masser af dem men ingen til at bruge dem. Alle menneskerne er væk dommedagen har overtaget os. Det vi har frygtet de sidste 50 år er sket nu. Alle er væk. Sara er blevet taget og jeg er ene om at redde hende nu. Jeg går over for at kigge nærmere på tingene. Et sværd og en pistol er det jeg ender med at tage. En høj knirkende lyd kommer fra lemmen, og det er svært at dømme om der er en der har sat sig på den, gået over den, eller no get helt tredje. Det eneste jeg er helt sikker på nu, er at hvis jeg ikke vil blive mast til en alt for tynd pandekage, skal jeg finde en anden vej ud. Tanken om pandekager for mig til at mærke hvor sulten jeg endelig er. Vi har ikke fået mad i flere dage. Vores forældre døde af en farlig sygdom sidste år.

"En farlig sygdom, sniger sig rundt i landet og ingen ved hvor den er fra. Der kæmpes hårdt for at finde en modgift så det store tal af døde mennesker kan sænke sig" lyder der ud af radion hvor de daglige nyheder kommer. Hver dag er der noget med sygdommen. "Statistikkerne viser at dem sygdommen er mest udsat for er voksne mennesker. Det er kun 3/10 børn der bliver ramt af denne sygdom. Hvorimod 9/10 voksne bliver ramt og dør" lyder der endnu en gang fra radioen. Vi sidder og spiser aftensmad. Far, mor, Sara og jeg, for første gang i lang tid. Der er en underlig stilhed herinde. De eneste lyde der er, er radioens brummen, kakkelovnens knitren og sneen der daler stille og roligt ned udenfor. Det er D. 24 december. Men der er ikke noget der hedder jul mere. Den tradition uddøde ligesom menneske racen er begyndt. En høj lyd kommer udefra og en mand falder om ude foran vores vindue. "Jeg er tilbage om lidt" siger min far stille. Han rejser sig fra sin stol og går ud af døren. Igennem vinduet kan man se far gå ud til den såret. Vi kigger alle derud og holder øje med hvad der sker. Hans hånd føre ham op i luften og laver tegnet alle frygter. Døden. Min mor rejser sig og skynder sig ud til ham. Det var hendes far der var død. Det var det sidste vi så til dem.

Jeg faldt kom til mig selv igen. Nu ved jeg hvad jeg skal. Som skudt ud af en kanon fløj jeg afsted mod væggen i den modsatte side. I starten var jeg ikke sikker på hvorfor, men min under bevidsthed fortalte mig at jeg skulle den vej. Og rigtig nok var der en trappe. Jeg skyndte mig op af den for at støde ind i en lille lem jeg ikke kunne se. "Av" hviskede jeg for mig selv. Jeg smækkede porten op og løb ud på gaden. Der var kun trolde. Jeg sneg mig forbi 3 af dem og ind i et hus. Jeg løb hen til en af husene ind af døren, og jeg ser Sara liggende på en seng. Jeg hørte nogle bump bag mig. Jeg vendte mig om. Derefter blev alt sort.

Så det var slutningen. 

Den er ikke så lang. Det ved jeg men det er det jeg kan nå at skrive på 48 timer. Resten af tiden vil jeg bruge op at rette det igennem. 

Også syntes jeg det er en god slutning. Elsker åbne slutninger :D

Kom gerne med konstruktiv kritik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...