5sos - Love hurts

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 okt. 2014
  • Opdateret: 29 jul. 2015
  • Status: Igang
Jeg ved ikke hvorfor alle de andre piger fangirlede over dem, ja jeg gjorde ikke. 5 seconds of summer... Hmm, hvad er der specielt ved dem? 4 helt normale drenge, som bliver kendt fordi de kan synge - jeg kan da også synge, men jeg er bestemt ikke kendt.. Men skal jeg være ærlig, så er Luke, forsangeren, en smule sød når man lærer ham at kende..

14Likes
1Kommentarer
1860Visninger
AA

9. Kapitel 8

KAPITEL 8

Jeg vågnede op langsomt med det samme smil på læberne som fra i går. Jeg kiggede op i loftet, men kom så i tanke om aftalen med Luke. Jeg tjekkede og klokken og den var 11.37... Fuck!

Fuck! Fuck!

Jeg skyndte mig op, hoppede i et par blå klor vaskede bukser. Og et par støvler. Jeg tog en hvid trøje på og en rocket bomberjacket. Jeg satte håret op i en rodet knold igen og tog en bolle i hånden på vej ud af døren. Jeg løb ned mod bilen samtidig med, at jeg gnaskede på den nybagte bolle. Jeg satte mig ind i bilen med kursen mod Luke.

Jeg kom der, hvor han havde sendt mig en adresse til, som var lidt væk fra hvor de boede, så ingen opdagede dem. Min plan var, at vi skulle i skoven, da der ingen mennesker var, det var ikke langt væk og det var et af mine yndlingssteder.

Luke kom iført et par sorte bukser, uden huller i knæene, en sort plain t-shirt og en sort læder/denim jakke. Hans stil var virkelig fed.

Han satte sig ind og jeg kørte mod skoven.

"Så, hvor går turen hen?" Spurgte han.

Jeg kiggede på ham og trak på skuldrene.

"Tjoohh, jeg kan sige så meget, at du godt kan blive beskidt."

Han kiggede på mig og tænkte lidt over det, overvejede de steder som det kunne være.

Vi kom til skoven og drejede ind. Vi gik ind i skoven og jeg begyndte at fortælle, hvorfor jeg havde valgt stedet.

"Altså, jeg elsker bare duften af træer herinde, og lydene når vinden blæser. Og også bare fordi det er så fredfyldt og her ingen mennesker er, så jeg lufter bare mine tanker herude."

Han kiggede rundt i skoven og prøvede at forstå, hvordan jeg følte. Han stoppede op og lukkede øjnene.

Jeg begyndte at grine, fordi han så dum ud, men alligevel nuttet.. Han havde bare et eller andet sødt over sig.

"Hvad?" Spurgte han mig og havde nu åbne øjne.

"Ikke noget?" Sagde jeg.

"Jo, fortæl mig det?"

"Du så bare dum ud" sagde jeg grinene.

"Nå gjorde jeg det.. Hvor dum vil du ikke se ud, når du hænger i et træ?"

"Hvad mener du?" Spurgte jeg forvirret.

"Tjooo." Sagde han og løb over mod mig og løftede mig op over skulderen. "Nu kommer du til at prøve det."

Jeg skreg, da jeg fik det største chok og hvinede og sparkede, for at komme ned.

Han løb med mig over skulderen og hen til et træ, hvor han satte mig ned, men holdte mig fanget med hans arme.

"Skal du op i træet?" Spurgte han drilsk, men også lidt flirtende.. Ellers var det nu bare sådan han så ud.

Jeg prøvede at dukke mig og komme under, men han rykkede helt tæt op ad mig, så jeg slet ikke kunne bevæge mig. Varmen fra han krop kunne mærkes og igen, så havde jeg lyst til ham.

"Vi kunne også.." Startede jeg og lagde en hånd op på hans nakke og kørte den ned langs hans bryst.

"Kunne hvad?" Spurgte han meget flirtende.

"Lad mig vise dig.." Sagde jeg og lod mine læber møde hans bløde, rosarøde nogle.

Han slap langsomt sit greb om træet og jeg placerede mine hænder på hans varme bryst. Jeg skubbede ham så væk og grinte.

Han kiggede lidt ned og stod bare sådan og grinte lidt. "Det må jeg give dig, den var god." Sagde han.

Resten af dagen havde vi det super sjovt. Vi grinede. Vi snakkede. Vi drillede hinanden. Det føltes som om vi havde været venner længe. Og venner skulle det forblive. For jo, hvis vi nu fik noget sammen, ville jeg skulle betyde noget for ham, og omvendt. Noget specielt. Noget det ikke vil kunne blive til. Jeg ville blive viklet ind i ting. Ind i medierne, få hate af sure fans, dødstrusler måske, jeg ville skulle leve med, at Luke ville rejse rundt hele tiden og turnere.

Især den sidste, gjorde også, at vi nok ikke engang kunne forblive venner. Men den tror jeg ikke Luke havde tænkt over.

Jeg synes stadig, at der var flere ulemper end der var fordele ved at være venner med ham, selvom Luke var en sød dreng. Jeg kunne bare ikke se os værende mere end bare en man kendte. En man måske så lidt til, når man lige var forbi. Ikke engang en rigtig ven. Måske bare en ferieven, eller istedet for sommerflirt, så sommerven.

Det var nok kun mig, som havde tænkt over alle disse ting, meget endda. Jeg tror ikke, Luke tænkte over det, før der var sket noget slemt. Før vores venskab måske brød. Eller før vi måske blev uvenner. Men jeg har alligevel valgt at forblive venner med ham lidt endnu. Ville det ikke også være synd at miste et kort venskab? Men hvis vi blev gode venner, ville jeg måske blive endnu mere knust, end hvis vi ikke snakkede? Eller hvis vi nu fik noget seriøst? Jeg ville jo bliv helt knust..

Katherine forhelvede. Jeg skulle ikke tænkte på sådan noget. Vi er og bliver kun det vi er nu. Lidt venne-agtige. Egentlig var der nok ikke et ord for, hvad vi var nu. Men jeg lod det ligge.

Vi gik tilbage til bilen og jeg gik over og åbnede døren for ham og grinte. Han gik over, nejede som en pige nu gør og sagde noget, før han satte sig ind. "Mange tak, hr."

Jeg grinte og rystede bare på hovedet af ham, mens jeg smækkede dør efter ham og gik over til førersiden, hvor jeg satte mig ind. Jeg startede bilen, og nød de få sekunder, hvor bilen gav denne starterlyd. Den var fantastisk. Især i denne bil som min. Min bil var gammel og slidt, og at høre lyden og høre, at den stadig virkede var jeg begyndt at holde meget af. Min bil var lille. Det var en Wolkswaggen Bobbel. Hvorimod Lukes bil var så super fed, stor, lækker og bare også meget dyrere. Men sådan er livet jo, når man ikke er rockstjerne, verdenskendt og tjener styrtende med penge.

"Ja undskyld for, at det ikke er den fedeste bil" sagde jeg og kiggede kort på ham, før mit blik endte på vejen igen.

"Ej jeg kan godt lide det. Den er lille, men hyggelig. Sådan lidt retro agtig." Sagde han og kiggede rundt i bilen.

"Du må godt sige det ligeud. Det er en lortebil og den er gammel og brugt."

"Nej jeg mener det, den er hyggelig."

"Nå, det var første gang jeg hørte den" sagde jeg og vi grinede begge.

Vi snakkede om hvilke biler vi elskede og gerne ville have resten af vejen hen til den parkerings plads lidt væk fra hans hotel, som jeg også parkerede ved før, da jeg skulle hente ham.

Jeg parkerede og hoppede ud, hvilket han også gjorde. Jeg gik over til ham og smilede.

"Tak for i dag, det var hyggeligt." Sagde jeg til ham, og stod lidt fra ham, så intet endte som i går og jeg blev afvist.

"Ja det var. Vi må finde på noget nyt... Frisk på en tur til stranden en dag?"

"Så du kan se mig i badetøj?" Spurgte jeg ham drilsk.

"Nej, fordi jeg kender det fedeste sted at være, når det er aften." Sagde han og jeg kiggede på ham med løftede bryn. "Okay, det andet ville heller ikke gøre mig noget." Sagde han og jeg grinte lidt.

"Men jeg må hellere komme op til gutterne, som sikkert har en masse at fortælle om dine veninder og deres samtaler." Sagde han og grinte lidt. Jeg smilede og nikkede.

Vi krammede og jeg stillede mig op af bildøren, og så efter Luke, som var gået nogle skridt. Der gik ikke længe før han vendte om, gik med hurtige skridt og inden længe, havde hans læber ramt mine.

Jeg blev en smule chokeret, men ærligt også glad.

Glad? Hvad fanden lavede jeg? Jeg burde virkelig skubbe ham væk, men jeg kunne ikke få mig selv til det.

Mine hænder ramte på hans bryst og hans hænder om mine hofter.

Jeg mærkede hans tunge og pludselig også bildøren endnu hårdere mod min ryk og hans krop tæt mod min. Jeg brugte også tungen og tegnede i cirkler i hans mund.

Vi fortsatte virkelig sådan i evigheder, men alligevel føltes det ikke som evigheder, men det måtte det alligevel have været, for der var blevet mørkere udenfor. Hans ene hånd kørte fra min hofte og om på min ryk, hvor den var lige over min røv. Jeg vidste godt, at han ikke vidste om han måtte, og det var ret sødt. Jeg tig min ene hånd og op på hans hånd om min ryk og kørte den ned på min røv. Jeg tog hånden tilbage og kørte ned langs hans krop og ned til hans buksekant, hvor jeg satte den yderste del af mine fingre ned i bukserne på ham.

Han måtte have taget det som noget for inden længe, havde hans hænder sat sig om min trøje og hevet den op over mit hoved. Han kørte sine hænder ned langs min krop og ned og om min røv.

Jeg hev hans trøje over hovedet og vi kyssede nu igen. Hans krop mod min, var dejligt, da det varmede min krop, som frøs lidt.

Jeg ved, at dette at dumt. Ikke både for min skyld, men også fordi, at der lige så godt kunne komme nogle mennesker forbi og tage billeder. De kunne dog ikke helt se, at det var Luke, men stadig.

Hans hænder trak lidt ned i mine bukser, men han trak sig.

"Hvorfor skal du være så fandens attraktiv, at jeg ikke kan styre mig?" Spurgte han.

Jeg så ned og grinede lidt, men kiggede så på ham.

"Det her er forkert ikke?" Spurgte jeg ham, selvom jeg jo godt vidste, at det var.

Han nikkede og så ned. Han fik fat i min trøje og hans. Han tog hans på og rakte mig min. Jeg tog den over hovedet og trak den ned igen. Jeg sukkede lidt for mig selv, for jeg følte lidt en skyld i mig. Jeg skulle bare være stoppet før det blev for godt.

Han kyssede mine læber kort. Før han hviskede i mit venstre øre.

"Desværre.. Jeg ville ellers vildt gerne." Sagde han og kyssede min hals kort, før han gik.

"Tak for i dag." Råbte han og prøvede på, at holde det ikke-akavet.

Jeg satte mig ind i bilen og sad der lidt. Jeg sukkede for mig selv og lagde hovedet ned i rattet.

Hvor var jeg dum. Dette er så typisk. Jeg troede virkelig ikke jeg havde noget for ham. Jeg troede, at det i går, var fordi jeg havde fået lidt meget rødvin. Jeg troede jeg havde lært af det, men så kommer dette og jeg har ingen undskyldning. Det er så typisk!

Jeg satte kursen mod hjemmet og der gik ikke længe, før jeg var hjemme. Jeg traskede surt, men også trist op af trapperne. Jeg fandt nøglerne frem og låste mig inde i lejligheden. Jeg svarede ikke pigerne der spurgte, hvordan det gik. Jeg gik ind. Smed tøjet til kun undertøj og hoppede ind under min dyne. Jeg ville sove og glemme, at dette skete.

Undskyld for denne snart 2 uger siden aktivitet på movellaen. Der er sket/sker meget lige nu i sommerferien og er i USA lige nu, så der sker ikke så meget.

Men jeg skriver lidt kapitler på min mobil, når vi skal ud og køre langt. Så undskyld, og jeg håber, at I stadig vil holde ved.

I er stadig velkomne til at komme med feedback eller skrive, hvad i tror der vil ske fremover! (:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...