Abused


0Likes
2Kommentarer
237Visninger

1. Abused

Endnu en tårer trillede ned fra min kind. Et hulk forlod mine læber. Jeg lå endnu engang i min fars seng. Misbrugt endnu engang. Svigtet og alene endnu engang. Hans kolde blik var sat direkte på min krop. Jeg vidste hvad han ville gøre. Jeg vidste jeg ikke kunne undgå det. "Det skal nok gå" hviskede han. Han rejste sig. Jeg tog mit tøj og slentrede ud af soveværelset. Jeg tændte for vandet og lod det varme vand strømme ned over mig. Jeg kørte min finger over de rester af ar fra i sidste uge. Jeg rakte ud efter en barberblad. Et snit, endnu et snit, og så et til. Jeg lod blodet dråbe ned på gulvet. Jeg gik ind til mit skab, og tog nogle slidte sorte bukser på og en striktrøje. Jeg smækkede hoveddøren efter mig. Min telefon brummede. Cate: "Jeg dræber dig din so" . En stikkene fornemmelse havde bredt sig i min krop. Jeg gik og kiggede ned i jorden da jeg pludselig gik ind i en. "Undskyld" sagde jeg fraværende. "Det helt i orden" Sagde en mandlig stemme. Jeg løftede mit hoved op, og kiggede direkte ind i et par vidunderlige blå øjne. "Mit navn er Niall" sagde den blonde fyr. "Hej jeg hedder Vanessa" Hans blændende smil, fik et smil til sat bredde sig på mine læber. Jeg havde ikke smilet i flere måneder. "Vi ses måske" sagde han smilende. "Ja, vi ses....Måske". Jeg blev stående. Stående og kiggede. Kiggede efter det blonde hår. Og de vidunderlig øjne. Mine tanker blev afbrudt af min mobil. Far...: Hvor er du din lille bitch? Bitch? Kalder han mig for en bitch?! Jeg styrtede hjem. Rev døren op, og begyndte at råbe. "HVAD HAR DU GANG I? Skreg jeg. "Hvor fanden har du været?" "Du kalder din egen datter for en bitch?" "Og?" Sagde han vrissende. "OG? HAR DU INGEN FØLESER?" En hånd slog ned på min kind. "Jeg ville ønske jeg aldrig var blevet født" hviskede jeg. "Jeg ville ønske jeg aldrig havde set dig" svarede han. "Din store idiot" hvæsede jeg. Han skubbede. Han skubbede hårdt! Bordpladens spids borede sig ind i min ryg. Jeg følte mig så lille. Så lille og svag. "Skid ud af mit hus!" Skreg han op i hoved på mig. "Selvom du misbruger mig, og du kalder mig ting og du aldrig har været den far jeg ønskede mig, så, elsker jeg dig" hviskede min lille rystende stemme. Jeg løb op af trappen. Smed noget tøj med i min taske og skred. "Hej". Det var en stemme jeg kendte. Jeg vendte mig om. "Hej". Min stemme var fuld af gråd. "Hvad er der galt?" Jeg orkede ikke at fortælle det. Hans blå øjne var så tiltrækkende at jeg bare omfavnede ham. Tårerne strømmede ud af mig. Mit liv var et helvede. Hans varme arme havde lagt sig om mig. Jeg havde aldrig i mig liv følt mig så tryg.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...