De 3 demensioner

Historien handler om en dreng ved navn Suiza og hans ven Kannik rejse gennem de 3 demensioner.

0Likes
2Kommentarer
143Visninger
AA

1. De 3 demensioner

De 3 dimensioner

Det bankede på døren mens Suiza sad på toilettet. Da han var færdig, gik han ud til døren. Han åbnede døren, men der var ikke nogen der. Der lå en nøgle på dørmåtten. Han vidste ikke, hvad den skulle bruges til, men Suiza var også kun 10 år gammel, han var forældreløs, og havde aldrig gået i skole. Han boede alene i et stort hus i London. I huset var der mange værelser og et mystisk loft, som var låst  og han havde aldrig været derinde. Han kom til at tænke på engang, hvor Kannik var hjemme hos ham og de hørte en lyd oppe fra loftet. Han tænkte straks, at nøglen måske passer måske til på loftet. Han sendte straks en brevdue over til Kannik, hvor der stod: “skynd dig herovre, jeg har måske nøglen til døren på loftet.”

 

Efter 10 minutter kom han over. Suiza viste Kannik nøglen med det samme. De gik op på loftet, hen til døren og stak nøglen ind i nøglehullet. Nøglen passede perfekt. De låste op og åbnede døren og gik ind. Rummet var fuldt af bøger. De gik videre ind og straks fik de øje på en stor gylden bog. De åbnede bogen, men der stod intet i den. Lige pludselig blev det hele grønt og blev de suget ind i bogen. De stod i et helt hvidt rum, hvor alt var hvidt så langt øjet rakte. De gik og gik, indtil de fik øje på en plet i det fjerne. De gik nærmere og til sidst var de der næsten. Det var en ridder. De gik tættere på og ridderen vendte sig om. Det var ikke en normal ridder, det var et skelet. De blev bange og løb alt hvad de kunne. Skelettet fulgte efter og de løb indtil de stod foran en stor grøn dør. Så sagde Suiza: ”kom lad os løbe ind gennem døren” og det gjorde de. De kom til en jungle. Døren  havde ført dem ind til en stor grøn jungle, som var fyldt med grønne store træer.

 

Så troede de endeligt, at de var kommet tilbage til deres rigtige verden. Måske bare i et andet land, så de gik lidt videre, indtil der kom et stort brøl. Det lød som et trolde brøl. De skreg af lungernes kraft:”AHHHHHHHH!!!!!!!!!”, men det var dumt, for så kunne troldene jo hører dem. Troldene skyndte sig ud af deres hule og løb efter Suiza og Kannik. De løb alt, hvad de kunne, men så faldt Suiza. Kannik løb videre, for han havde ikke set at Suiza var blevet fanget.Til sidst kunne Kannik ikke løbe mere, så han standsede og kiggede bagud. Suiza var der ikke! Kannik blev bange for, at Suiza var død nu eller var i gang med at blive ristet over et bål. Kannik skyndte sig tilbage for at redde Suiza. Da han var kommet tilbage til troldehulen, så han Suiza nede i en stor sort gryde med vand og grøntsager. Troldene stod og prøvede at få ild i bålet. Kannik tænkte over, hvad han skulle gøre. Pludselig kom han i tanke om noget. Kannik kiggede efter en sten. Da han havde fundet en god sten, kastede han den over i den anden side af hulen. Troldene hørte stenen ramme og skyndte sig derover. Kannik løb over til Suiza og trak ham op af gryden. Sammen løb de nu alt hvad de kunne, lige indtil de stod foran et stort hul. Nede i hullet var der grønt, blåt og rødt. Det lignede en portal. De tog hinanden i hænder og hoppede derned. Så stod de på en klippe.

 

De gik rundt og rundt om klippen, til de stod foran en stor grotte. De gik ind i grotten. Grotten var fyldt af gamle rustninger, sværd og skjolde. De tog, de bedste rustninger, som de kunne finde. Da Kannik tog sin brynje på, kom en mega edderkop hoppede i lige i hoved på ham. Kannik råbte “HJÆLP…” så Suiza skyndte sig hen til ham. Suiza et sværd og huggede edderkoppen midt over. De var begge lettet.

 

De tænkte, hvorfor er der alle de rustning. Suiza sagde, at edderkoppen måske var grunden. Rustningerne havde tilhørt dem edderkoppen havde spist. “Men den har vi jo heldigvis nu slået ihjel” sagde Kannik. Det var blevet aften, så de lagde sig til at sove. Da de vågnede igen, var de fanget i edderkoppespind . De kunne høre edderkopper, som gik rundt og talte edderkoppe sprog. De anede ikke, hvordan de skulle komme ud. Kannik kom i tanke om, at han altid havde en lille kniv i sin lomme. Han skar først sig selv ud af edderkoppespindet og derefter så Suiza. De listede ud af grotten og håbede på, at edderkopperne ikke hørte dem. Da de var kommet ud af grotten, løb de afsted så hurtigt, som de kunne.

 

Da de endeligt stoppede, talte de om, hvordan nogensinde skulle komme hjem igen. Men med et så de, at der kom en mand i lyst tøj over mod dem. Han var rigtig høj og han kom hen til dem og sagde:” Hvad laver et på små drenge, som jer helt alene her på disse kanter? De svarede, at de var kommet igennem tre portaler. Den hvide mand sagde: “Kommer I ikke fra det store hus i London? “Jo”, sagde de og fortsatte: “Ved du, hvordan vi kommer hjem?”. “Ja”, sagde manden, “Jeg kan teleportere jer derhen lige nu”. Hurra råbte de to drenge. Den hvide mand tryllede dem hjem. Så var de endeligt hjemme i Suizas store hus i London.

 

De snakkede om deres oplevelser, satte sig i sofaen og faldt i søvn.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...