Templet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om en mand der hedder Sakul som skal besejre Mirak.

0Likes
4Kommentarer
110Visninger

1. Fanget

Templet

 

Det bankede på døren. En mand i rustning åbnede og tog fat i mig. Jeg er Sakul. Jeg blev fanget den anden dag på grund af, at jeg havde hjulpet en gammel mand med at slippe ud Orbis Terrarum, som er verden. Nu ville Downstars vagter kappe hovedet af mig. Den gamle mand var undsluppet.

 

Jeg kom ud til huggeblokken sammen med nogle andre, da en kæmpe trold kom løbende. Den var mindst ni meter høj og tre meter bred. Den slog så hårdt ned i jorden med sin kølle, at der faldt en kniv ud af skeden på en af vagterne. Der så jeg chancen til at tag kniven. Jeg skar rebene over og løb ind i et våbendepot. Jeg tog en rustning, et stort skjold og et sværd. Jeg gik ud til trolden og gled mellem benene på den og hakkede den i ryggen, så den gik ned i knæ. Jeg hakkede mit sværd ind i maven på den, så den faldt om. Jeg stak af og vagterne jagtede mig. Jeg løb ind i en en lille grotte. De løb lige forbi grotten. Jeg bestemte mig for at gå ud og hente noget brænde, så jeg kunne slå lejr.

 

Dagen efter kom nogle rejsende forbi. De sagde, at de flygtede, fordi et tempel ikke langt herfra var blevet overtaget af en ond troldmand, som hed Mirak. De sagde, at han havde en masse landsbybeboere fra deres by, som han havde fanget og hjenevaket. Jeg skyndte mig hen til landsbyen, men inden jeg nåede derhen, kom en flok på fire banditter ud på vejen. Jeg sagde, at jeg ikke ville dem noget, men alligevel hoppede de på mig. Den ene kom løbene med en stor økse, som jeg parerede. Der kom flere, mindst ti banditter mere. Pludselig kunne jeg mærke en smerte i mit ene ben. En pil var gået lige igennem det. Jeg trak den ud, mens jeg tænkte, at jeg skulle dø nu, men fra siden kom der løbende en flok på ti troldmænd, som skød ildkugler efter banditterne. Der var en stor kriger, der anførte troldmændene. Han skulle lige til at stikke sværdet op i maven på mig men så, at jeg ikke var en bandit.

 

De tog mig med til deres landsby, hvor jeg var i tre dage. Jeg blev ret gode venner med Esmun, som var den kriger, der havde reddet mig. Da jeg rejste gav han mig mad med til turen, og han gav mig endda en hest. Jeg red til den landsby lige ved siden af templet. Da jeg kom til byen, så jeg en flok bueskytter, som var på vej til at overtage templet og dræbe troldmanden. Jeg slog mig sammen med bueskytterne. Vi skulle over en bro for at komme over til templet. Da de tre første bueskytter gik ud på broen, styrtede den sammen. Så vi var nødt til at finde en anden vej. Vi skulle over floden et andet sted, hvor den var lavere. Da vi kom derover, kunne vi se en stor og modbydelig trold. Den var 14 meter høj og 6 meter bred. Bueskytterne gav mig en bue. Trolden havde ikke opdaget os, så vi bestemte at skyde den, imens den ikke havde set os. Vi trak vores buer og skød den. Den opdagede os, og gav et så stort brøl at vores buer knækkede. Vi skyndte os at løbe over floden og ind skoven. Trolden slog hårdt ned i jorden med den ene hånd, så træerne væltede bag os. Vi løb videre ind i skoven, til vi så nogle mennesker forude, de stod med buer. De sigtede mod trolden. De var så gode til at skyde med bue, at trolden døde, da de skød den. Vi gik hen for at takke dem, da vi opdagede, at de havde helt hvide øjne, fordi de var blevet hjernevasket. De kom stormende med sværd og skjolde. Jeg hamrede mit sværd ind i en af de hjenevaskedes skjold. Mit sværd splintrede i tusinde stykker, og han smed sit sværd og tog en kæmpe hammer frem, som han smadrede mit skjold med. Jeg samlede et stykke træ op fra jord og brugte det som våben. Jeg slog hans hånd med træet, så hårdt jeg kunne. Han tabte sin hammer, og jeg slog ham lige i hovedet, så han brækkede kæben. Nu kom en ny løbende mod mig. Han hakkede sværdet ind i mit træ. Han hev sit sværd ud af træet og slog efter mig, men jeg dukkede mig, og sværdet sad fast i et lille træ bag mig. Jeg sparkede ham og han fløj baglæns. Jeg tog hans sværd, jeg kunne se, at det var magisk. Jeg stak det i halsen på ham. Han rejste sig op, men han var ikke længere hjernevasket. Han var normal, og de andre sagde, at han var fra deres by. Jeg gjorde det samme ved de andre lig, og de blev også normale. De andre ville følge dem hjem til deres landsby.

 

Jeg bestemte mig for at gå ind i det store tempel. En mand kom springene fra siden og angreb mig. Jeg nåede lige at dukke mig inden hans sværd ramte mig.  Jeg stak ham og han blev normal igen. Jeg sagde, at han skulle vente her mens jeg dræbte troldmanden Mirak. Da jeg kom ind i det andet rum, så jeg mindst 100 krigere!! Der kom en løbende mod mig, og jeg parerede og dræbte ham, men pludselig begynde mit sværd at lys. Sværdet sprang ud i et lysglimt og dræbte tyve af de andre soldater. Men selv med det sværd ville jeg ikke kunne vinde over så mange. Lige som jeg troede, at jeg skulle dø dukkede den gamle mand, som jeg havde hjulpet, op. Han havde en stav i hånden, som han svingede. Krigernes sværd smeltede ud over dem og dræbte dem.

 

Tænk den gamle mand var en stor troldmand. Mellem alle de døde så jeg Mirak den onde troldmand. Jeg løb hen mod ham, og han sendte en stødkugle mod mig, men jeg hoppede til siden. Jeg kom på benene igen, og han skød en kugle til, men mit sværd tog dens kraft. Han blev ved med at skyde, og mit sværd blev ved med at tage kraften. Til sidst var jeg kun fem meter fra ham, og jeg pegede mit sværd mod ham. En stor stødkugle blev skudt afsted mod ham, og han døde. Da han døde, vågnede alle krigerne op og blev normale.

 

Vi gik ud sammen, og troldmanden sagde, at han hed Adsetab. Vi fulgte folkene fra landsby hjem. Da vi kom til landsbyen var den fuld af drager, jeg sagde ”ÅH NEJ ikke igen!!!!”.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...