Lysbjerget

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Færdig
Historien handler om at Losianna og hendes søster prøver at finde spor af deres forældre.

0Likes
2Kommentarer
167Visninger

1. Lysbjerget

Lysbjerget

Det bankede på døren i grotten nedenfor slottet, da Losianna og hendes søster Linex var på udflugt for at finde spor efter deres forældre. De gik hen til døren for om de kunne lytte sig frem til, hvem det var. Losianna kunne høre en dyb vejrtrækning, men hun genkendte ikke lyden. Hun åbnede døren og foran dem stod en stor Minotaur. Den var ude efter arvingen til tronen, og arvingen var Linex.

De 2 piger løb alt hvad de kunne ned langs grotten. Pludselig kunne de ikke komme længere. De var fanget for enden af grotten, og vidste ikke hvad de skulle gøre. Foran dem lå et sværd, men de vidste ikke, at det var magisk. Losianna tog sværdet ud af hylsteret, og så at det lyste blåt. De prøvede at jage den væk med sværdet, men det gik ikke. Men bagved minotauren kunne de se, at der kom en kentaur. Den havde et sværd i hånden, og stak det ind i ryggen på minotauren, så den faldt om på jorden. Losianna og Linex var meget taknemmelige, for at den store kentaur havde reddet deres liv. De spurgte kentauren, om den gad at følge med dem ud for at finde deres forældre? Han sagde ja, men han kunne ikke love noget. Da de gik gennem grottens dør, kom de op til en meget stor sal, som var balsalen. Der var borde, stole, tallerkner og glas med guldkant, som var dækket af et lag spindelvæv.  Losianna fandt deres spilledåse, som deres mor havde givet dem til når de skulle sove. Den havde hun taget med sig i lommen, så den ikke blev væk. Linex åbnede et skab, men det var ikke et almindeligt skab. Det var nemlig en magisk engang til en verden langt væk, som deres forældre brugte, når de var i fare for de onde. Pludselig hørte de et skrig. De kiggede tilbage, og så at Linex var væk. Hun var røget ind i portalen, og de skyndte sig efter hende. Pludselig var hun ude af syne, og de kaldte på hende, men hun kom ikke. De kiggede  alle vegne, men de kunne ikke finde hende. Lidt længere fremme så de fodspor, og de var ikke ligefrem små. De lignede minotaurer fodspor. Losianna var helt knust indeni, hun tænkte på om Linex var død. Losianna hørte en stemme der sagde, at hun ikke var død. Den kom oppe fra træet. Losianna kiggede derop, og så en trold med store øre og langt hår som hed Sitakus. Han sagde, at han havde set det hele her oppe fra træet, og at hun ikke var død. Minotaurerne har bare taget hende til fange oppe i Lysbjerget, men der har faktisk været mørkt lige siden, at Minotaurerne havde overtaget det. Losianna befalede straks, at de skulle gå derhen, men kentauren ville vente, til det blev mørkt, og det var bedst, hvis de slog lejr et sted i nærheden, så det gjorde de.

Bag ved nogle høje klipper havde de tændt bål og fanget en ged, som de kunne spise. Kentauren og Sitakus spiste sig mætte, men det gjorde Losianna ikke, hun var ikke sulten, for hun tænkte på sin søster. Sitakus var høflig og havde skåret noget kød til hende, men Losianna var ikke sulten. Hun tænkte bare på Linex, og om hun overhovedet kunne finde hende igen. Sitakus gav hende en lille pose med noget støv i, men det var ikke noget almindeligt støv. Det var nemlig trylle støv, som kunne gøre alt, hvad man bad om.

 

Næste morgen, da Losianna vågnede, skyndte hun sig op for at vække Sitakus og Kentauren. De skulle nemlig skynde sig op til Lysbjerget for at befri Linex, men trolden troede ikke, at det blev en let opgave. De begyndte at gå ind i skoven og de var ikke kommet langt, før de hørte stemmer inde i skoven. Det var minotaurerne, der var ude at lede efter Losianna. De gemte sig bag en busk, og da Sitakus skulle sætte sig ned, kom han til at sætte sig oven på Losiannas fod. Losianna kom til at råbe av så minotaurerne kunne høre det. Minotaurerne løb over til busken og så var det bare med at løbe så hurtigt de kunne med minotaurerne i hælende på dem. Før minotaurerne nåede at tage fat i dem faldt de ned i en grotte, hvor minotaurerne ikke kunne komme ned. Der var helt mørkt nede i grotten, men heldigvis havde Sitakus en fakkel med. De fik faklen tændt og de så, at der var en tunnel med to veje. De stod lidt og tænkte, hvilken en af vejene de skulle tage, men de valgte at gå til højre. Efter at have gået i flere timer kom de til en dør. De åbnede forsigtigt døren og så, at de var under Lysbjerget. Der var en masse trapper og endelig kom de til fangekælderen. De kom til en celle hvor Linex lå. Losianna blev så glad, at hun sparkede døren op og fik hende fri. Ved siden af cellen med Linex sad deres forældre Kong Leinad og Dronning Enaja, som havde fået et barn. Hun hed Enilorac og var 8 år. Det var dejligt, at de havde fundet sammen igen, men hvordan skulle de komme ud? Det vidste de ikke, men de fulgte vejene til højre og de kom ind til midten af bjerget.

 

Inde midt i bjerget var den store konge Ago Heinz. Han var stor som et hus, farlig som helved og så stærk som 1000 elefanter. De prøvede at liste sig ud men der var ingen udveje. Kun ovre på den anden side. De prøvede at gå der over men det gik ikke så godt. Alle minotaurerne stoppede op og stod helt stille. De kiggede underligt på dem og løb efter dem. Nu gjaldt det bare om at komme væk. De løb alt hvad de kunne og nåede lige at komme ind i hullet og trillede en kæmpe sten frem så de ikke kunne komme ind.  Der var et skarpt lys forenden af grotten. Det var en åbning ud, de løb derhen og kom ud til en skov. De gik inde i skoven og da de var kommet et godt stykke ind i skoven hørte de en ulv brøle. De vidste godt, at det var minotaurerne der var på vej efter dem og de løb alt hvad de kunne, men de kom til en kæmpe kløft og kunne komme videre. Der var en masse høje træer som de kravlede op i. Ulvene Hoppede op og ned af træerne men træerne væltede. Da træerne væltede blev de nødt til hoppe over i de andre træer og det sidste træ væltede også. De hang og var ved at glide. Enilorac kunne ikke holde længere og faldt. Ind fra sidelinien kom en kæmpe flok svaner og reddede Eniloracs liv. Svanerne reddede også Losianna, Linex, deres forældre og Sitakus  og de sad alle på ryggen af en svane og fløj væk fra minotaurene. Svanerne førte dem hen til kongeriget og alle var glade og de lovede at de aldrig skulle forlade hinanden igen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...