Eventyret om Jynson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Færdig
denne historie handler om Jynsons jagt på krystallen Zaphod

2Likes
6Kommentarer
213Visninger
AA

1. Eventyret om Jynson

Jynson

Det bankede på døren, jeg troede, jeg skulle dø! Sveden piblede ned af ryggen på mig. Men det var bare en en lærer på Sct. Hellens, og hun ville  bare have at vide, hvad jeg hed. Jeg svarede, “mit navn er Jynson”, og så sagde hun, at der var mad. Jeg gik ned i spisesalen, og vi skulle have suppe. Efter maden gik jeg igen op på værelset, og besluttede, at jeg ville ud. Ud fra den dyreste skole i hele Gehenna City. Jeg ville lægge en plan, som ikke slog fejl. Jeg ville ud i skoven, og det kom jeg også ud. Jeg havde hørt om en magisk krystal. Den som bevogtede den, var den store Ailenas. Mit mål er, at få den, og reagere over verden på den gode måde.


 

Jeg kravlede ud af vinduet, og løb hjem til min gamle hule, og fandt den hæse og sam, der også var på vej derhen. De spurgte, hvad jeg lavede her, og jeg sagde, at jeg ville finde den magiske krystal Zaphod. Den hæse sagde, at jeg skulle gå tilbage til Sct. Helens. Jeg gik ikke helt tilbage, men bare sån den hæse ikke kunne se mig, og da de var gået, gik jeg tilbage. Jeg fandt mit spyd, og min slangebøsse, og min dolk og så pakkede jeg noget mad og en dug samler til vand. Så begyndte jeg at gå ud i skoven, og der i skovkanten var der en lille trold. Jeg spurgte, hvad trolden hed, og den sagde, at den hed Plinky. Plinky fik min slangebøsse, og så drog den med mig på det farlige eventyr. Vi kunne se, at det snart blev mørkt, så vi fandt en lille lysning og fandt nogle grene til et bål, og Plinky kunne bygge en lille hule med pinde og grene. Jeg tændte bålet, og så fandt vi nogle dyr, jeg dræbte med mit spyd. Vi lavede en dejlig hjort, og den smagte virkelig godt, og jeg tror, at det er sådan noget de for oppe i borgen. Jeg undrede mig over at der allerede, var tændt ild men jeg lagde mig til at sove, og jeg så de rødgyldne flammer. Pludselig hørte jeg Plinky skrige, at jeg skulle vågne op, og noget med troldene. Jeg vågnede, og så de 5 meter høje og altædende trolde. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Men jeg kom i tanke om, at troldene ikke kunde tåle sollys, og blev til sten. Så ser jeg, at Plinky er ved at blive ristet over bålet. Jeg fik distraheret troldene, og pludselig blev det morgen. De store trolde blev til sten, og mig og Plinky skynde os videre på jagten af Zaphod og Ailenas den 4.´s hovedkvarter. Efter en times gåen, kunne vi se det mørke tårn og alle dragerne. Vi fandt en flok vildheste, og vi tog 2 af dem, og pakkede dem op med vores ting.


 

Efter to dages ridning mod det mørke tårn finder vi ud, af at vi er gået i ring. Pludselig så jeg en skygge. Jeg blev bange, og så at Plinky havde spændt slangebøssen helt ud. Pludselig hørte vi nogle børnestemmer, og bagefter hørte vi nappernes frygtindgydende brøl. Det betød, at vi måtte væk. Vi red ind i den mørke skov. Da vi ikke kunne skrigene, mere så vi et underligt træ. Plinky undersøgte træet, og pludselig fandt han en lille åbning. Han gik derind, og pludselig blev træet større, og jeg så en dør.Jeg satte hestene fast om et træ. Jeg gik ind af døren, og pludselig var som om at jeg blev suget ind i en portal. Da jeg kom igennem portalen så jeg Plinky, og han sagde at vi havde et problem. Problemet var, at vi ikke kunne komme tilbage til den rigtige verden. Da Plinky sagde det kom jeg i tanke om, at jeg havde hørt om nogle magiske træer. Vi skulle finde et træ der var 9 meter højt, og den rigtige gren. Vi vandrede i flere dage, og den 5 dag fandt vi træet vi havde ledt efter. Men så så vi en drage der bevogtede træet. Dragen var meget stor ,og den så rigtig sur ud og frygtindgydende ud. Mig og Plinky lagde en plan sådan, at  dragen fløj væk fra træet. Vi startede med, at Plinky løb hen til den, så dragen begyndte at skyde med ild, og bagefter kom jeg, og dragen fulgte efter mig. Så klatrede  Plinky op i træet, og fandt grenen. Derefter løb jeg hen bag en kæmpe sten, og Plinky gik igennem portalen. Så begyndte jeg, at snige mig udenom dragen, som stadig troede, at jeg stod bag stenen. Jeg kom også op i træet, og fandt den samme gren og gik igennem portalen, og mødte Plinky der havde fundet hestene. Vi satte os op på hestene, og red videre mod det mørke tårn. Pludselig fandt vi en død gnom, som holdte et kort i hånden. Plinky gik ned fra hesten, og tog kortet, og han sagde at det førte til det mørke tårn. Efter en times ridning hørte vi igen napperenes frygtindgydende brøl, og denne gang vendte vi ikke om men vi fandt de nappere som havde brølet, og vi så de ækle børn med udadvendt hud. Det var som om, at alt deres hud var revet af, og sat på omvend. Napperne kom stille og roligt  imod os, og da de kom tæt på os huggede vi hovederne af dem. Vi blev enige om, at de børneskrig vi hørte det var de børn som huden blev revet af. Da de var af vejen red vi videre, mod det mørke tårn. Et par dage efter kom vi til det mørke tårn. Vi sneg os ind i tårnet, og så Ailenas. Han spurgte os om hvad vi lavede her, og så sagde han at vi fik 2 dage til at finde os en hær til den store krig. Vi startede med at ride over til eleverne. Vi spurgte dem om de ville hjælpe os, og de sagde at de gerne ville hjælpe os. Bagefter red vi over til troldmanden Magum. Han sagde, at han gerne ville hjælpe os. Derefter på anden dag red vi over til dværgene. De gad ikke hjælpe os, fordi de lige havde fundet en ny guldmine, og den skulle de bruge alle deres mænd på at få undersøgt. Dagen efter var det den store kamp skulle ske, og vi red over til det mørke tårn, og vi kunne se, at Magum allerede var kommet. En time efter kom eleverne, og lige inden kampen skulle begynde kom dværgene uventet, og de sagde, at den guldmine de havde fundet den ikke behøves alle mændene, og så begyndte kampen. Det startede med, at der fløj pile og spyd ind over hovederne af mig og Plinky. Så så jeg, at Ailenas begyndte at beordre sine Nappere til at gå i mod os, og Magum lavede et stort kraftskjold. Så gik dværgene ud af kraftskjoldet, og begyndte at slå løs på napperne, og jeg kom til at grine lidt da de små dværge løb, og begyndte at slå løs på napperne. Bagefter gik mig og Plinky i krig mod napperne, og vi fik banet os hen til den store Ailenas. Vi begyndte at kæmpe mod hinanden, og til sidst endte vi oppe i helt op i det mørke tårn, og der huggede jeg hovedet af Ailenas. Jeg tog Zaphod, og sagde, at alt skulle være som før, og det blev det. Så rejste jeg tilbage med Plinky til Gehenna city.


Sådan sluttede historien om Jynson og hans farlige eventyr.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...