Flugten fra den anden verden

Akisa vores hoved person møder nye ting og væsener da hun kommer ind i den anden verden.

4Likes
5Kommentarer
120Visninger
AA

1. Flugten fra slik verdenen

Flugten fra den anden verden

Det bankede på døren til Akisas værelse. Akisa var en lille pige med en skoleuniform. Pigerne fik kjoler, og drengene fik trøje og bukser. Akisa havde fået en der var blå med en hvid snor som bælte. Hun gik hen for at åbne døren, men inden hun kunne nå det, væltede den. Hun væltede også, og da hun havde ømmet sig lidt, kiggede hun op og så en kæmpemæssig trold med en baby drage ved siden af sig.

 

Akisa blev så bange, at hun skreg så højt, at man kunne høre det helt nede på kroen. Da hun endelig var færdig med at skrige, løb hun hen til døren, åbnede den og kom ind gennem en portal med en masse farver. Men så var farverne væk, og hun så omkring sig og så en hel masse mærkelige ting. Græsset var af lakrids, træerne var kandiserede æbler, buskene var forskellige farver, og vandet var frosset hele året rundt. Pludselig opdagede hun, at portalen havde lukket sig bag hende.

Og så opdagede hun væsenerne. Der var en hel masse af dem, og der var nogle af dem, der var lavet af slik. Dem der var af slik, var bolsjemænd og chokoladebævere. Dem der ikke var af slik var for eksempel kentaur, feer, dværge og dyr og så videre. Men noget særligt Akisa lagde mærke til, var at folk ikke var glade. Men så hørte hun et kæmpe brag, det var trolden og baby dragen der var kommet igennem portalen. Hun skyndte sig at løbe ind i en busk, som var lyserød og gemte sig. Hun sad og kiggede på dem. Hun undrede sig over, hvordan de var kommet herind. Men så hørte hun fodtrin bag sig. Hun kiggede tilbage og så en bolsjemand, men han var ikke i godt humør, han så bare surt på hende. Akisa blev meget fornærmet og spurgte, hvad han ville. Så løb den hurtigt væk. Hun forstod pludselig, hvorfor den løb så hurtigt væk. Trolden var nemlig bag hende. Hun løb lige så hurtigt væk bolsjemanden, bare ikke den samme vej. Da hun havde løbet langt nok væk, stoppede hun og fik pusten igen. Da hun havde fået pusten, så hun noget meget mærkeligt. Det var en hel bunke af chokolade pinde ligesom en bæverhule. Hun så noget der bevægede sig i bunken, pludselig kom der en chokoladebæver op af bunken. Akisa kiggede på chokoladebæveren med undrene øjne. Chokoladebæveren spurgte hende, om hun kunne hjælpe den med at finde sin enhjørning, den var blevet væk på en af deres rideture. Akisa sagde hurtigt ja, for hun havde altid ønsket sig at se en enhjørning og måske ride på den. Chokoladebæveren fortalte, at den hed Mikt og mere specifikt, hvad der var sket, da enhjørningen forsvandt. De gik hen til et vandfald, der var af øl. De skulle ind i vandfaldet, chokoladebæveren havde sagt, at der var en hule bag vandfaldet. Da de kom ind i vandfaldet, kunne de se enhjørningen, der var bundet, Mikt jublede højt. De løb hen og frigjorde enhjørningen fra rebene, så Mikt kunne ride væk på den. Men Akisa vidste ikke, hvordan hun skulle komme væk, hun synes også, det var lidt for nemt. Men så kom det svære, den der havde fanget enhjørningen kom, det var en lille dværg, der kom. Akisa var lige ved at falde om af grin, da hun så den. Men det forsvandt hurtigt, for den lille dværg var meget sur, den løb hen og væltede hende. Den prøvede hele tiden at slå Akisa, men hun afværgede dem alle sammen. Da dværgen var ved at blive træt, tog Akisa chancen og slog dværgen væk. Hun løb ud af vandfaldet. Hun undrede sig stadig over, hvorfor folk behandlede hinanden sådan, nu kunne hun forstå, hvorfor folk ikke var glade her. Men der var meget, hun undrede sig over, hun gik lidt og tænkte over, hvordan hun kunne komme hjem. Men så så hun en mørk skygge foran sig, det var trolden igen, hun løb hen mod en skov af kandiserede æbler. Den var meget mørk, så Akisa blev lidt bange, det var som om, faren lurede alle vegne, men pludselig dukkede der en skygge op, det lignede ikke en trold, det lignede en dreng, som var lidt ældre end hende.  Hun hørte en blød stemme, hun vendte sig om og så en ung dreng på ca. 13 år, han lignede en fra hendes kostskole. Han sagde til hende, at han gerne ville træne hende til at kæmpe imod trolde og drager. Først synes Akisa, at det var noget vrøvl, hun skulle ikke kæmpe mod drager og trolde. Hun spurgte om hans navn, så han sagde, at han hed Olnød. Akisa synes, det lød meget bekendt, men nu kunne hun ikke tænke mere på det, for nu gik drengen hen mod det største kandiserede æble, der var, og sagde nogle mærkelige ord. Med et åbnede en gang til et meget bedre sted. Uden onde trolde og drager. Hun gik med ham derind. Hun så en masse våben, det her sted lignede en træningslejr, Akisa blev lidt bange for det her, men Olnød beroligede hende. Han gik hen til et stativ med våben og tog et sværd med en rigtig flot klinge og gav det til Akisa. Hun så underligt på Olnød, han sagde, at det her sværd kunne dræbe en drage, han sagde også, at grunden til at det her sværd var specielt, var at det kunne lave et skjold, når dragen ville lave overraskelsesangreb. Olnød sagde, at kun hun kunne bære sværdet. Akisa kiggede på sværdet og sagde, at det måtte være en fejl, hun kunne ikke dræbe noget væsen selv hvis det galt hendes liv. Så foreslog Olnød, at de bare kunne træne hende i at forsvare sig selv. Akisa tænkte lidt, men så gik hun med på det. De trænede hårdt og i lang tid, men efter en lang måned med træning var Akisa klar til kamp, og det var også på tide, for uden for fortet herskede der kaos, og meget var ødelagt. Trolde og mange andre onde væsener gik rundt i landet. Olnød sagde at alle var klar til kamp, af dem der kunne kæmpe. Akisa kiggede bagud og så over 1000 folk, der var i rustning. Olnød og hende selv var også i rustning. Olnød havde sagt til hende, at der ville komme et afgørende slag mellem det gode og det onde, det var vist det, der skulle til at ske nu. De marcherede ud af den hemmelige indgang. Så begyndte de onde væsener at se os, og de gik til angreb, og folk kæmpede bravt. Olnød kæmpede mod to trolde, Akisa løb så hurtigt, hun kunne hen for at hjælpe Olnød. Hun huggede hånden af den ene trold og benet af den anden, hun løb videre hen for at hjælpe en kentaur. Den ville ikke have hjælp, men Akisa lyttede ikke til den, hun huggede hovedet af trolden og løb videre. Hun huggede hovederne af mindst 40 trolde, før der kom noget virkelig udfordrende. Der kom dragen, der for en måned siden var en baby. Den gik åbenbart efter Akisa, hun løb og afværgede dens angreb. Den jagede hende helt op på det højeste bjerg, og der angreb den vildt og ustyrligt. Akisa havde et sekund, hvor hun sagde til sig selv, at hun skulle være modig. Så slyngede dragen hende op i luften, og hun råbte så højt, hun kunne “af med dit hoved!” Så svingede hun sværdet op i luften, imens hun faldt og huggede dens hovede af. Det faldt hele vejen ned af bjerget og ned midt i kampområdet, og kroppen røg ned i en kløft. Da hun kom ned med vinden blæsende i hendes hår, bukkede alle for hende.

Hun erklærede, at det gode havde vundet, og troldene blev til støv. Olnød gik hen til hende og fortalte, at hun nu havde frelst landet, og alle jublede højt. Så spurgte Olnød, om hun havde et ønske. Akisa sagde, at hun bare gerne ville hjem. Olnød gav hende en flaske, hvis hun drak af den, ville hun komme hjem. Hun ville også kunne komme tilbage, når hun drak af den. Hun sagde farvel og drak af flasken. Hun stod derefter hjemme på sit værelse, og så gik hun i seng med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...