Testen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 3 okt. 2014
  • Status: Færdig
Forestil dig et samfund, hvor alle dem med et IQ på over 110 bor i den ene ende af verden, i luksus. Mens dem med et IQ på under 110 bliver set på som dumme, og leveri sult og fattigdom i den anden ende af verden. Det behøver 16-årige Ayliah ikke at forestille sig, for det er det samfund hun lever i, og snart skal hun tage den berygtede IQ test.

2Likes
0Kommentarer
126Visninger
AA

1. første kapitel

”Vov, vov, vov”, det var min nabos hunde der gøede efter jeg havde været ude for at samle rødder, og jage. Nu gik jeg ind i min families lille hus, min mor var i gang med at tænde et bål under hullet vi havde lavet i taget. Men brændet var stadig fugtigt, så det gik dårligt, og huset blev fyldt med røg. Jeg lagde den kanin jeg havde dræbt på bordet, og gik op på loftet, det var et lille loft, jeg kunne lige sidde der.

Men jeg kunne godt lide at sidde der og kigge ud over byen, der var støv overalt. Vejene var støvede, husene var mølædte og støvede. Folk gik travlt rundt, de var sultne, der var ikke meget mad, og vi var kun meget få der kunne jage. Der var derfor ikke mange der var ligeså heldige som min familie, og kunne få kød næsten hver dag. De eneste kød de fik, var den månedlige kanin de fik tilsendt.

Jeg tog mit gamle kort frem, det var fra år 2000, og havde gået i arv i min familie, og eftersom jeg var den ældste af børnene fik jeg det. Jeg kunne godt lide at sidde og tænke over hvordan det mon havde været, dengang hvor verden ikke var opdelt mellem dem med IQ over 110, og dem der så blev set på som dumme. Jeg skulle tage testen om 1 måned, og jeg var allerede nervøs.

Selvfølgelig ville jeg gerne være klog, og have god mad på bordet hver dag, og en god seng at sove i. Men jeg ville nødigt forlade min familie. Jeg fandt Danmark på kortet, det blev nu brugt som test lokale, hele Danmark, bare forvandlet til et stort IQ test lokale. De kloge bor nu i det man dengang kaldte Amerika. Og os dumme (eller jeg vidste jo faktisk ikke om jeg var dum endnu) bor i det man kaldte Asien. Hele Europa var blevet lavet til en Labyrint, det var der prøven holdt sted, hvis man som dum havde et IQ på over 110, skulle man ind i prøve labyrinten, hvor man blev filmet, og de kloge kunne se det på deres fjernsyn hjemme hos dem selv, mens vi måtte gå ned til nærmeste mad leverings sted for at se det. Hvilket for min familie var omkring 12 km væk.

”Der er mad”, kaldte min mor. Jeg lagde kortet væk, åbnede lemmen, og hoppede ned i stuen. Som var det eneste rum vi havde. Hun havde kogt kaninen sammen med de rødder jeg havde fundet, og det duftede godt. Efter at have spist min mad alt for hurtigt, gik jeg i seng med en af mine lillebrødre på den ene side, og min lillesøster på den anden side.

Jeg vågnede klokken halv fem om morgenen. Jeg tog mine støvler på, og et halstørklæde om halsen.  Jeg lukkede døren stille bag mig, for ikke at vække nogen, da jeg gik ud. Det var koldt, for solen var ikke stået op endnu.

Jeg var efterhånden ved at nærme mig skoven. I den første del af skoven gik der altid desperat sultne mennesker rundt, og prøvede at fange kaniner og egern med hænderne, men selvfølgelig lykkedes det ikke. Jeg fortsatte ind i skoven, og fandt mine fælder. I tre af dem var der kaniner, og i den sidste i en var der en fugl, jeg vidste ikke hvilken slags, men jeg kunne jo også være ligeglad, bare den kunne spises.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...