Et helt nyt liv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 okt. 2014
  • Opdateret: 18 okt. 2016
  • Status: Igang
Jeg hedder Amy, (Amy er mig navn og ikke en forkortelse) jeg er 16 år og bor i Australien med min mor, en altid stresset designer. Hun laver virkelig ikke andet end arbejde! Selv når hun er derhjemme arbejder hun , hun sidder altid foran sin tegneblok og designer tøj. Okay jeg må nok indrømme, at det faktisk er lidt fedt. For hun kommer tit hjem med lækket tøj og sko, men det er også lidt nedren at hun så tit er væk pga. Af arbejde. Men vi er fornyelig flyttet tætter til byen, da min mor fik et stort tilbud for en af de større designer-firmaer. Det er fedt for hende! Men ikke for mig. For jeg er flytter væk for alle mine venner. Også er der den nye skole jeg skal begynde på efter sommerferien (Ca.2 uger tilbage). Nogen gange vil jeg ønske at min far stadig var her! For så ville alting være så meget nemmere.....

3Likes
0Kommentarer
172Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Jeg lå på min seng og læste i en bog med musik i ørene, da min mor braste ind. "Ligger du nu der igen" protesteret hun. "Ja, jeg har jo ikke så meget andet at lave? Alle mine venner er 4 timer væk! Og jeg må jo ikke låne din bil" gav jeg hende igen. Hun så surt på mig og rystede lidt på næsen.

Hun gik efterfølgende hen til den skuffe, hvor alle mine tegneting lå ."Har du en smørblomstgul?" Spurgte hun, efter at have rodet lidt i min skuffe. Jeg begyndte at grine, en smørblomstgul!! Typisk min mor, det skulle være den perfekte farve. Jeg holder selv meget af at tegne, men jeg går slet ikke så meget op i farverne som hende. En gul er en gul for mig! "Det ved jeg ikke" svarede jeg. "Mhh" brummede hun og lister ud igen.

Hun havde kun lige lukket døren, da hun åbnet den igen. "Kan du ikke købe mælk? Vi har nemlig ikke mere, og jeg er lige i gang med en kjole" sagde hun og sendte mig et rigtig bebe smil. "Argh Mooaar!" Svarede jeg irriteret.

Jeg lukkede min bog, fandt mine sko og trækker hurtigt en ren t-shirt ned over hovedet.

 

Vi bor i et pænt kvarter, med huse som næsten ligner mini slotte, hvor grundende er omringede af høje hegn eller hække og for at komme ind skal man igennem lige så fornemme porte. Når det er rigtig varmt kan man også ofte hører børn springe i vand, så jeg går ud fra at mange af husene har en pool. Der er også lidt mere afdæmpet huse som det min mor og jeg bor i, de er mere standart huse med tilhørende små haver.

Jeg hører en bjæffene og kigger i dens retning, da en hund kommer løbende mod mig, jeg stopper op og kalder den til mig, da jeg er et rigtig dyremenneske. "Hej ven" siger jeg og klør ham lidt bag øret. Jeg kigger rundt for, at se om jeg kan få øje på en ejer, men jeg kan ikke rigtig få øje på nogen. ” Er du løbet væk?” Jeg får ikke rigtig noget svar igen, men blot et par glade hunde øjne og en smule savl.  

Han havde ikke noget navneskilt på, men det er tydeligt at det er en stor sund schæferhund jeg har fundet mig og han er godt nok sød!!  Jeg tager forsigtigt fat i hans øre og ser om jeg kan finde en stregkode eller lignede øremærkning. Men bliver afbrudt da en ældre herre råber ” Hey! Hvorfor glor du min hund i øret ?". Jeg får et chok og slipper hundes ører "Undskyld! Den havde ikke noget halsbånd på og jeg kunne ikke se nogen som så ud til at eje ham. Så jeg ville bare prøve, at se om han havde en stregkode" fik jeg fremstammet, stadig lidt forskrækket.

Straks efter lyste manden op i et stort smil og præcenteret sig ”Jeg hedder Hank Adams, og det var sku smart tænkt unge ven. De fleste mennesker der ser en hund uden halsbånd, ringer til politiet og så kommer der bare en farlig ballede." Grinte han. Jeg smiler tilbage til ham og fortæller, at min far var dyrlæge, så jeg har lært et tricks eller to. Han står et øjeblik og virker til at tænke over noget, før han spørg mig helt spontant" jeg ved sku godt, at det måske er lidt underligt at spørge om, men jeg står og mangler en medarbejder ude på min klinik, kunne du måske være interesseret?? Altså jeg er faktisk også dyrlæge og har et herberg hvor jeg tager imod efterlagte dyr og hjælper dem hvis de er såret og syge og derefter prøver at finde dem et nyt hjem. Du virker som en sød og rar pige, for Kenzo gider normalt ikke tale med så mange andre, og nu står han og vil kløs." Han grinte lidt af det sidste han sagde. Jeg føler mig helt simret, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige, da jeg jo slet ikke kender manden. Jeg tror godt han kunne fornemme min usikkerhed, for han tilføjer ” som jeg også sagde før, så ved jeg godt det er et lidt vildt tilbud sådan lige at få af en komplet fremmet, men du virkede bare til, at have et godt tag på dyr. Så hvis du mangler et job, kunne du måske overveje det og så eventuelt komme ud og se det med en af dine forældre, så du kan se jeg ikke er en galning” sagde han og blinket til mig.

Jeg skulle lige til at svare, da en høj lyshåret dreng, med utrolig blå øjne kom over til os. "Hey bedstefar, hvem står du og taler med ?" spurgte han og smilte til mig. Jeg rødmer og kigger hurtigt ned i jorden, hvor pineligt...

"Det er øhm??" siger han og kigger forvirret på mig. "Amy, mit navn er Amy" siger jeg lidt genert. "Det her er Amy, hun fandt Kenzo og nu har jeg tilbudt hende at komme ud og arbejder på gården." Fortalte Hank og blinkede igen til mig. Min mistillid til Hank blev en smugle mindre, da han virker som en meget rar mand. "Hej, mit navn er Ethan" sagde han og gav mig hånden og kiggede derefter over på Hank "Vi skal spise nu bedstefar". Hank nikkede og gav mig hånden ” det var en fornøjelse at møde dig Amy og jeg håber du vil tænke over mit tilbud” han fandt et lille kort frem, med en adresse og et telefonnummer på det” her er mit visitkort” jeg tog i mod det og vinkede farvel til Hank da han og Kenzo gik efter Ethan .    

Jeg forsætter min tur mod et supermarked, for at købe mælk til min mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...