Bad girl to Good girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 okt. 2014
  • Opdateret: 11 jan. 2015
  • Status: Igang
Den handler om en pige ved navn Grace Black. hun er 17 og hele skolens største frygt hun er nemelig skolens bad girl hun gør hvad der passer hende og siger hvad der passer hende. Hun ryger og drikker stort set hver aften også har hun også et par tattoveringer. Men ingen ved den rigtige grund til hvorfor hun er som hun og det er der sikkert heler ikke nogen der finder ud af. Men hvad hvis der nu lige pludselig bliver blandet kærlighed ind midt i det hele? Jeg ved godt det ikke er så godt men jeg håber i vil følge med.

24Likes
15Kommentarer
8487Visninger
AA

25. Travl

Jeg vågnede næste morgen af Cameron "Vi skal op nu" sagde han "Okay" sagde jeg og satte mig op, jeg rejste mig "Jeg husker ikke at jeg gik i seng i går" sagde jeg og kiggede på Cameron "Heller ikke mig" sagde han "Og Tommo?" sagde han "Ja?" spurgte jeg og kiggede hen på ham "Jeg elsker også dig" sagde han, jeg kom til at tænke på det jeg lagde op i går, jeg smilte og gik hen og krammede ham. Han trak sig og gik ud af døren, jeg gik hen og åbnede mit skab. Jeg fandt nogen mørke, stramme bukser, en hvid croptop med det amerikanske flag på og mine sorte slidte Converse. Mit hår krøllede jeg og lagde en lidt mørk make-up med rød læbestift, jeg tog min iPhone i baglommen og gik ud i køkkenet "Er i klar til at køre?" spurgte jeg "Ja" sagde Harry "Hej Liam og Zayn" sagde jeg "Hey Tommo" sagde Liam. Vi gik ud i gangen, jeg tog min læderjakke på "Jeg køre Cam i skole og så køre jeg hen i studiet til jer" sagde jeg "Okay, vi ses skat" sagde Niall "Vi ses Nialler-mus" sagde jeg og kyssede ham "Kom Cam" sagde jeg "Kommer nu" sagde han og tog sin jakke på. Vi gik ned i min bil og jeg tog mine solbriller på. Vi kørte hen til skolen "Vi ses Cam" sagde jeg da vi holdte på parkeringspladsen "Ses Tommo" sagde han og steg ud, han smækkede døren og jeg kørte mod studiet. 

 

Da jeg holdte ude på parkeringspladsen foran studiet var der en masse journalister, jeg tog min iPhone og steg ud af bilen, jeg skyndte mig ind af døren og hen til det rigtige lokale, jeg åbnede døren og gik hen og satte mig i en stol vedsiden af Harry "Hey" hviskede han "Hej" hviskede jeg "Godt du kom Grace vi skulle til at snakke om dig nu" sagde en mand i jakkesæt "Okay" sagde jeg "Vi starter med dit album" sagde han "Ja?" spurgte jeg "Hvor meget mangler du?" spurgte han "2 sange, jeg skal lige have indspillet den ene og den andne skal jeg til Atlanta for, da jeg har lavet en aftale med Justin Bieber" sagde jeg "Okay, hvad med Coverbillede?" spurgte han "Det mangler jeg også, men jeg har lavet en plan om hvordan det skal se ud" sagde jeg "Okay, så er der touren" sagde han "Der vil vi gerne have at du skal opvarme" sagde han "Det lyder fint, men det er ikke sikkert at jeg kan alle gangene da jeg jo er model samtidig og der bliver jeg nød til at rejse et par dage engang imellem" sagde jeg "Det er helt fint, der finder vi ud af noget" sagde han "Okay, hvad med jeres fælles album?" spurgte han "Det er næsten færdigt, vi skal lige have indspillet et par sange til og lavet et coverbillede" sagde Liam "Okay og Grace du har et interview på Torsdag klokken 21" sagde manden "Det er jeg godt klar over" sagde jeg "Godt, så er det hele vidst på plads" sagde han "Fedt, jeg bliver nød til at gå nu" sagde jeg og rejste mig, jeg kyssede Niall "Vi ses Skat" sagde jeg "Ses smukke" sagde han, jeg gik ud af døren og tog mine solbriller på, jeg løb forbi journalisterne og hen til min bil. 

 

Jeg gik ind af den store dør og ned af den tomme gang, alle havde vidst time. Jeg gik ind af døren hvor der stod læreværelse på. Jeg gik hen til en dame der sad bag et bord og tastede på en computer "Hej, jeg skulle være vikar her på skolen" sagde jeg "Ja, du skal bare gå ind til rektoren" sagde hun, jeg nikkede og gik hen til døren hun pegede på, jeg bankede på og åbnede døren "Hej, du må være den berømte Grace Tomlinson" sagde han "Det kan jeg ikke løbe fra" sagde jeg "Sid ned" sagde han, jeg nikkede og gjorder som han sagde "Du skal bare følge det her skema, du skal være fast vikar for 7.b, da deres lære er gravid" sagde han, jeg nikkede "Men jeg er nød til at sige at der er en periode hvor jeg ikke kan være her for der er jeg på tour og der er også nogen gange hvor jeg er til møder, men jeg prøver at komme så tit jeg kan" sagde jeg "Det er helt okay" sagde han, jeg nikkede "Du kan bare gå direkte til time, frikvarteret er alligevel slut nu" sagde han "Okay, men lige en sidste ting. Kan du sørger for at der hverken kommer paparazzier eller journalister efter Cameron og jeg?" spurgte jeg "Ja, men hvorfor?" spurgte han "Vi er verdenskendte" sagde jeg "Selvfølgelig" sagde han "Mange tak" sagde jeg og rejste mig, jeg gik ud fra læreværelset og ned mod 7.b´s klasseværelse. Jeg åbnede døren og gik ind "Hej jeg er Grace Tomlinson og jeg skal være jeres klasselære i den næste periode" sagde jeg og tog min solbriller af "Omg!" sagde pigerne i munden på hinanden "Ikke noget med at overfalde mig eller andet fuldstændig sindssygt!" sagde jeg og kiggede udover klassen "Når, hvad skal vi lave?" spurgte jeg "Vi kan spille fodbold" sagde en dreng "Hvad hedder du?" spurgte jeg "Justin" sagde han "Fedt, jeg er venner med en der hedder Justin. Men god ide" sagde jeg "Vi går udenfor, så kan i også få noget frisk luft" sagde jeg "Okay" sagde han. De tog deres jakker på og fulgte efter mig udenfor, jeg tog mine solbriller på. Vi gik ned på en stor græsplæne "Cam og dig med det røde hår i vælger hold" sagde jeg og pegede på dem, de valgte hold "Jeg er med den røde" sagde jeg og gik hen til pigen. Vi gik i gang og vores hold gav den op.

 

Efter 2 timer udenfor var der frikvarter "Vi ses venner!" sagde jeg og vinkede "Farvel Grace" sagde de. Jeg løb ud til min bil og satte mig ind. Jeg kørte forbi nogen 9. klasses drenge der kiggede imponerede på min bil, jeg vinkede for sjovt til dem. Jeg kørte mod studiet. Jeg parkerede min bil ude foran og gik ind. Jeg skyndte mig ned af gangen og ind af den rigtige dør. Alle drengene sad henne i sofaen og spiste "Hej drenge" sagde jeg "Hey Tommo" sagde Liam "Jeg skyndte mig så meget som jeg kunne, men jeg skulle lige imponerer nogen 9. klasses drenge med min bil" sagde jeg "Hvad skulle du?" Spurgte Niall "Bare rolig Nialler-mus" sagde jeg og smilte til ham, jeg smed mine solbriller og min læderjakke i en stol og satte mig hen på skødet af Niall, han lagde sine arme om mig "Hvad mangler i?" spurgte jeg "Vi mangler No Control og Night Changes, hvad mangler du?" spurgte Louis "Jeg mangler Slow Down og Love Will Remember" sagde jeg "Okay, på vores album sammen mangler vi at få dig ind på They Don´t Know About Us og What Makes You Beautiful" sagde Liam "Okay, så lad os gå i gang" sagde jeg, "Vi starter med jer, så kan jeg lige få noget at spise" sagde jeg og tog et stykke pizza "Det lyder fint" sagde Harry, de gik ind i boxen og jeg tog en bid af min pizza og tændte en smøg, jeg tog et hvæs og lænede mig tilbage i sofaen.

Drengene blev færdige med at indspille efter en time "Så er det dig" sagde Louis "Okay" sagde jeg og rejste mig, jeg gav Niall et kys og gik ind i boxen, jeg tog hørebøfferne på og musiken startede, jeg lukkede øjne og begyndte at synge. Jeg stoppede med at synge efter den første sang, jeg åbnede øjne og så drengene kigge overrasket på mig "Hvorfor synger du så godt?" spurgte Zayn forvirret, jeg trak på skuldrene "Det ved jeg ikke" sagde jeg "Vi begynder igen" sagde en af mændene der sad og styrede teknikken, jeg nikkede og tog en dyb indånding, jeg begyndte at synge lidt efter musikken startede. Da jeg var færdig med den, åbnede jeg øjne igen og smilte "Den sad lige i skabet" sagde den ene. Jeg nikkede og gik ud af boxen, Niall kom hen og lagde sine hænder på mine hofter "Jeg har aldrig set dig synge med så meget følelse før" sagde han og kyssede mig "Det tager jeg som en kompliment" sagde jeg og smilte, jeg kyssede ham og gik hen og satte mig i sofaen og slappede af "Vi skal i gang når vi også skal have taget coverbilleder" sagde Harry "Skal vi også det i dag?" spurgte jeg "Nej men det skal vi inden ugen er omme" sagde han "Hvad skal jeg ikke denne her uge? I morgen skal jeg hen på skoen, de to første timer, efter det skal jeg hen og være model for Love Clothing, så skal jeg hente Greys for Perrie og bringe hende hen til hende i deres studie, og til sidst skal jeg hjælpe Cameron med nogen lektier. På torsdag skal jeg også være model for Love Clothing, i byen og til interview, på fredag skal jeg ind på sygehuset og være vikar igen, og ringe til Justin" sagde jeg "Skat må jeg fortælle dig noget?" spurgte Niall "Hvad?" spurgte jeg "Du har for mange bolde i luften" sagde han "Hvad mener du?" spurgte jeg, han kom hen og satte sig vedsiden af mig "Du bliver stresset" sagde han "Nej, jeg kan sagnets klare det her" sagde jeg "Nej, du kan ej" sagde han. Jeg rejste mig op og kiggede på ham "Tror du ikke på mig?!" råbte jeg, drengene kiggede på mig "Jo jeg gør! Men jeg ved at du ikke kan klare så meget på en gang!" sagde han "Jeg ved at jeg kan det her!" sagde jeg "Du tror at du kan det her! Du ved det ikke! Men vi kan alle sammen allerede nu mære at du ikke kan klare det her! Du har for mange bolde i luften på en gang !" sagde han og kiggede på mig "Vel har jeg ej!" råbte jeg og kiggede halv surt på ham. Hans øjne blev pludselig tomme, jeg kiggede overrasket på ham, han begyndte at ryste, jeg gik stille hen imod ham "Niall?" spurgte jeg stille, han kiggede med tomme øjne på mig. Jeg tog ved hans arm og han faldt til jorden, jeg gav et skrig fra mig og faldt på knæ vedsiden af ham "Niall!" udbrød drengene "Niall?" spurgte jeg, og klappede ham på kinden, jeg kunne mærke at tårene trillede ned af kinderne på mig, jeg kiggede på drengene "Ring efter en ambulance" sagde jeg, Liam nikkede og gik lidt væk, Louis kom ned og satte sig vedsiden af mig, jeg begyndte selv at ryste "Je-jeg vil ikke miste ham" sagde jeg og begyndte at ryste og græde. Jeg tog mine hænder op foran mit ansigt, jeg kunne mærke nogen arme løfte mig op fra gulvet og bære mig ud af døren. Lidt efter blev jeg sat på noget hårdt, mine hænder blev fjeret fra mit ansigt og Zayn stod foran mig "Her" sagde han og rakte mig en serviet, jeg tørrede mine øjne "Du mister ham ikke" sagde han "Hvordan kan du vide det?" spurgte jeg "Det ved jeg bare" sagde han "Men han faldt bare lige pludselig" sagde jeg og var stadig i chok over det der lige var sket "Det betyder ikke at du mister ham" sagde han "Nu tager vi to hjem til jer og du for noget rent tøj på og ordnet din make-up, bagefter køre vi på sygehuset" sagde han og smilte til mig "Tak Malik" sagde jeg og krammede ham. Han smilte og hjalp mig ned fra bordet. Vi gik ind i studiet og tog min jakke og solbriller, jeg tog det på og vi gik ud til min bil, han kørte hjem til os. Vi gik op i lejligheden og jeg gik ind på mit værelse. Jeg tog mit gamle tøj af of fandt noget nyt som bare var mine nye Adidas bukser, jeg tog en sort stram top på og mine sorte Converse, jeg kiggede rundt efter en sweater men tog så bare Nialls beanie på, jeg lagde et nyt lag mascara og tog mine briller på, jeg lagde min mobil og smøger ned i lommen på bukserne og gik ud til Zay som stod i gangen "Sådan er du klar?" spurgte han "Jeg ved et ikke" sagde jeg og gik ud af døren, han fulgte efter mig ud af døren og ned i min bil, han kørte igen. Da vi var henne ved sygehuset parkerede han bilen tæt ved indgangen. Vi gik ind og kiggede rundt, Liam stod der og vinkede os hen til ham, vi gik derhen "Vi skal denne her vej, han er lige blevet undersøgt. lægen kommer med svarene senere" sagde han, vi nikkede og fulgte efter ham. Han stoppede ved en dør, og åbnede den, jeg gik sidst ind. Jeg kiggede hen i sengen, der lå han med en masse dimser rundt om sig, jeg kunne mærke tårende presse på men jeg ville ikke græde nu. Jeg gik stille hen til ham, og tog hans hånd, han var i live heldigvis. Jeg satte mig ned vedsiden af ham på en stol, jeg nussede hans hånd forsigtigt "Er du okay Tommo?" spurgte Louis, jeg kiggede hen på ham og trak på skuldrene, jeg kiggede tilbage på min lille Nialler-mus, han lignede noget katten havde slæbt ind. Hans hår var helt uglet, hans øjne var lukket så jeg ikke kunne se hans smukke livsglade krystal blå øjne, han smil på læberne var væk og alt livet i ham var væk. Jeg kunne næsten ikke kende ham som han lå der. Jeg havde ikke løst til noget som helst andet end at sidde og vente på at jeg kunne se alt livsglæden i ham igen. Jeg kunne høre at der var en der åbnede døren, men jeg gad ikke vende mig om, der var nogen der hviskede og en dør blev lukket igen. Lidt efter åbnede den igen og Liam kom hen til mig "Han skal nok få det godt igen, det er en lille virus, der er i hans krop, han skal nogen være her et par dage til de har fået den væk eller hvis den går væk af sig selv. Det er en han har haft siden vi kom hjem fra Spanien, den er så først blevet opdaget nu, sagde lægen" fortalte Liam, jeg nikkede "Vil du have noget at spise?" spurgte han, jeg rystede på hovedet og kiggede på Niall "Okay, men vi køre lige efter noget mad og henter Cameron" sagde han, jeg nikkede og  blev ved med at kigge på Niall "Vi ses Tommo" sagde de og gik ud af døren. Det var først da døren blev lukket at der var en tåre der trillede ned af min kind "Hvorfor kan du ikke åbne øjne? Jeg savner dig allerede! Jeg ved godt at du stadig lever men det ville være minder foruroligende hvis du havde åbne øjne, jeg savner at kunne se ind i dine smukke øjne og høre din skønne latter! Jeg ved godt at der ikke er gået særlig langtid men det er nok! Jeg elsker dig overalt på jorden og du er det bedste der er sket for mig! Du er mit et og alt!" sagde jeg og brød sammen, jeg kyssede hans læber og satte mi ned med hovedet gemte i hans seng, jeg klemte hans hånd en gang og kyssede den. Jeg kunne mærke nogen bevæge sig, jeg satte mi g ordenligt op og kiggede på Niall, han bevægede sig! Jeg rejste mig op og lagde en hånd på hans kind "Niall?" spurgte jeg stille, han åbnede øjne og kiggede på mig "Tommo?" spurgte han "Ja" sagde jeg "Hvad laver jeg her?" spurgte han "Ja, det må du nok spørger om" sagde jeg og smilte til ham "Hvordan har du det?" "Jeg har det dint" sagde han "Godt, jeg blev virkelig bange" sagdej jeg "Det kunne jeg høre på alt det du sagde og jgeg har det på samme måde når du lige pludselig er helt væk. Jeg elsker også dig overalt på jorden. Du er det bedste der er sket for mig. Du er mit et og alt" sagde han, jeg smilte og satte mig op i hans seng med fronten mod ham, jeg bukkede mig ned og kyssede ham, det udviklede sig til et snav, jeg kunne høre at døren gik op og nogen drenge stemmer "Så er vi ti- der er vidst en der er vågnet" sagde Louis, jeg smilte lidt og det samme gjorder Niall, jeg trak mig og smilte til Niall "Jeg har savnet dig" hviskede jeg "I lige måde" sagde han. Jeg hoppede ned fra hans seng og kiggede på drengene for første gang i de sidste par timer "Nialler!" udbrød Louis og løb hen og krammede ham, det samme gjorder de andre "Hvordan vågnede du?" spurgte Harry "Jeg kunne hele tiden høre jeres stemmer, og jeg ved ikke hvordan, men så kunne jeg høre Tommos stemme og det hun sagde fik mig til at kæmpe og så vågnede jeg" sagde han "Det er et mirakel" sagde Liam "Nej, det er kærlighed" sagde Zayn og lagde hans hånd på min skulder, jeg kiggede op på ham og smilte.

 

Efter nogen timer og en masse læge besøg fik vi lov til at tage hjem MED Niall. Han fik sit tøj på og vi gik ud af døren. Jeg holdte i hånd med ham helevejen, da vi kom ned i receptionen var der 700 journalister ude foran sygehuset, vi fik kæmpede os igennem dem og ud i min bil, vi klemte os sammen og kørte hjem til lejligheden. Vi gik op til lejligheden og gik direkte i seng.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...