Based on a real story - 2.

Jeg har brug for at komme ud med det her. Lad vær med at hate, fordi det er der ingen grund til.. Hvordan er det at have en kæreste, hvor søsteren hader en for noget, hun ikke vil fortælle? Når folk hater på forholdet og ikke tror på en? Og man begynder at opdage løgne fra den man forventer at kunne stole mest på. Når man overvejer at flytte hjemmefra med kæresten, i en alder kun af 18 år. Når man er misundelig over kærestens søster er gravid igen.

1Likes
0Kommentarer
226Visninger

1. Ja..

* Ingen navne passer i den her "historie"*

 

Jeg fik lært denne fantastiske dreng at kende. Allerede fra dag ét, var han noget helt for sig selv. Fra dag ét viste han mig, at han ikke var som mange andre drenge - han var der for mig. Selv da vi ikke kendte hinanden. Han gjorde en kæmpe forskel for mig, han reddede mig. Han reddede mig fra min eks kæreste, fra den anden "Based on a real story".

Hans navn var Nikolaj. Jeg fik aldrig set hans ansigt ORDENTLIG, men jeg var ligeglad. Han var en fantastisk ven, og han forstod mig lidt bedre end andre. 2 år ældre end mig. Jeg nød virkelig at have kontakt med ham, han gjorde noget helt fantastisk. Som dagene gik, så lærte jeg ham bedre og bedre at kende, og vi fik et helt specielt forhold til hinanden på trods af, at vi kun kendte hinanden over nettet.

- Men efter hvad jeg havde været igennem, var jeg en meget forsigtig pige. Men jeg havde os på fornemmelsen at ham her, han ville ikke såre mig med vilje, og at han var en jeg kunne stole på. Han fik mit nummer, og ringede til mig når jeg var helt nede på bunden. Han var en ven, alle fortjener at have.

Nikolaj fik efterhånden en meget stor betydning for mig, og jeg turde desværre ikke indrømme at jeg havde følelser for ham, især ikke fordi han havde en anden pige på. Det knuste mig, så jeg skrev med en anden dreng, som jeg fik følelser for, en der havde gang i stoffer. Ikke det helt vilde. Jeg mødte ham 2 måneder efter, og han var virkelig en sød dreng, lidt overvægtigt, men jeg følte ikke rigtig kemien var der og der gik ikke længe før jeg faktisk slog op med ham. Vi kunne godt være venner bagefter, og kunne vi stadig være, hvis det ikke var for min nuværende kæreste.

Tilbage til Nikolaj

Der gik ikke længe før både ham og jeg, indrømmede vores følelser for hinanden, og til vi fik noget sammen. Vi havde noget sammen i et helt år, med nede og opture, selvom vi stadig kun kendte hinanden over nettet, og ja, det er åbenbart muligt at have følelser for en over nettet! Vi kunne skændes, men vi kunne os hurtigt blive gode venner igen. Og skænderierne er fuldstændig ligegyldige ..

 

I december 2012 aftalte vi for første gang at vi skulle mødes, og jeg glædede mig som en lille pige, der skulle pakke julegaver op juleaften. Fordi det var december, så var der os sne. Så på selve dagen hvor Nikolaj skulle komme, skrev Nikolaj til mig at de ikke kunne køre. Der var for glat og hans far havde ikke vinterdæk på bilen. Jeg var grædefærdig, men fair nok. De skulle jo hellere ikke køre galt.

Efter han aflyste begyndte vores skænderier for alvor at komme. Vi skændtes over det mindste, over det mest latterlige. Efter lidt tid aftalte vi igen at være sammen, da det var ved og blive sommer. Igen på selve dagen, sendte han billeder til mig, at han var på vej - men han dukkede aldrig op. Jeg var igen grædefærdig. Hårdt at blive "afvist" på den måde. Vi aftalte for 3 gang at være sammen, her kunne jeg ikke få kontakt til ham hele dagen. Jeg sad ude i haven og græd. Hvorfor ville han ikke mødes med mig? Var jeg ikke god nok? Han skrev at han havde sat ind i bilen for at komme hjem til mig, hans far ville køre. Men fordi han aldrig dukkede op, efter de max 3 timer det ville tage at komme op til mig, skrev han at han ikke vidste hvor hans far kørte hen. På facebook stod der, at han var på fyn. På fyn? Hvad i alverden lavede han der? Jo, han var på ferie med hans familie. Igen havde han løjet overfor mig. Men jeg valgte i sidste ende at tilgive ham, selvom jeg var såret inderste inde.

Min søster havde fået en mistanke om, at han ikke var den person som han udgav sig for at være. Den tanke hoppede min mor og min stedfar med på. Men jeg vidste at han var den ha udgav sig for, mens de tre troede han var en min søster kendte. Jeg havde lært de begges stemmer, og kunne klart fortælle at han ikke var ham de sagde, men han var den han udgav sig for. Men hvem ønskede os at se sin datter og søster græde og være såret på den måde? Jeg ved godt at de prøvede at beskytte mig. Men jeg var og er gammel nok til at passe på mig selv.

At de beskyldte ham for det ene og det andet, var en hård periode. Jeg skændtes med dem om ham, og sidste gang han aflyste, snakkede min mor med ham i telefonen, hun var sur. Men jeg kunne os forstå hende. Men efter sagde hun til mig, og skrev til ham at han havde en rar stemme, min stedfar tog over og de tog en roligere snak sammen. Der gik ikke længe, før min mor og stedfar tog til Tyskland, hvor de satte mig af hos Nikolaj.

Jeg havde aldrig set et ordentligt og nyere billede af Nikolaj, så jeg var meget spændt. Jeg vidste kun at han havde brune øjne og mørkt hår. Min stedfar parkerede vores bil foran et gult rækkehus, og jeg kunne mærke at jeg var nervøs. Nikolaj var lidt "overvægtigt" og det var grunden til at han ikke turde møde mig, han var bange for at jeg ville droppe ham når jeg så ham. Jeg var forelsket i ham, selv inden jeg så hans udseende.

IDAG

 

Vi har været sammen i 14 måneder d.3 Oktober 2014. Han har tabt sig omkring 15 kg, og jeg er stolt af ham. Vi har planer om at snart flytte sammen, og så begynder vi at træne sammen. Han er mit et og alt <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...