Memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Emily er en het normal pige, med et helt normalt crush. sagen er bare den, at hendes crush, Niall Horan, har en kæreste. Emily har haft en uheld og er nu på hospitalet. hun har fået hukommelsestab og aner ikke hvem hun er. men da hun møder Niall, begynder hun at kunne huske igen. men lige som de er begyndt at få det godt sammen. dukker minder op, som Niall ikke havde troet ville komme foreløbigt. og pludselig står han uden et godt argument for hvad han har gjort

3Likes
1Kommentarer
221Visninger
AA

3. "Well... I'm Niall.."

Var jeg virkelig Emily?

Der var kun en måde at finde ud af det på!

Jeg hoppede ud Af sengen, og indså at jeg kun var iført hospitalstøj! det forklarer jo en del, jeg er på hospitalet.. Jeg kiggede rundt for at finde noget tøj, men det lod til at det eneste denne Emily havde af Personlige sager, var en Mobil, nå ja, og en Dagbog.. Den var ikke låst, så jeg tænkte det ikke ville gøre noget, hvis jeg lige kiggede lidt, jeg kunne altid skride bagefter!

Kære Dagbog.

Jeg elsker Niall! Elsker, Elsker, Elsker!

Idag i skolen, er jeg næsten sikker på at han gloede på mig i engelsk timen! Jeg prøvede at lade være med at glo for meget tilbage :) gad vide om han har spist glosuppe til morgenmad (fik i den??) :D

Har jeg forresten fortalt 'Dig' at jeg eeeelsker ham??

Gal Jeg elsker ham!

Emily + Niall

Gad vide om denne Niall, var min kæreste?

jeg bladrede lidt rundt mellem de forskellige sider, jeg var næsten sikker på jeg havde noget med ham Niall.. der stod ihvertfald en masse ting om ham, jeg havde fundet ud af at han var blond, havde blå øjne, og var madelsker... hvilket passede mig fint, jeg elsker mad! elsker, elsker, elsker! jeg bladrede videre og et lille billede faldt ud, det var af den rødhårede pige, og mig? "så løj hun ikke!" udbrød jeg, "hvem løj ikke?" sagde en kvinde stemme, og jeg kiggede op. en kvinde med brunt hår stod i døren, "hvem er du? kender jeg dig?" spurgte jeg, hun gik hen til mig og satte sig i stolen ved siden af mig, "jeg hedder Marie, men de fleste af mine patienter kalder mig Dr. Brooks." sagde hun "jeg er din læge, jeg skal hjælpe dig med at få din hukommelse tilbage." sagde hun og smilede venligt til mig. "okay.. Dr. Brooks." sagde jeg tøvende "hvad lavede du i dørkammen?" hun smilede igen til mig, "jeg iagttog dig" wow, kvinde, kan du ikke bare prøve at virke mindre creepy? bare et øjeblik "hvorfor?" spurgte jeg, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke var lidt bange for svaret "jeg ville bare se om du var klar til at begynde" sagde hun, nu må i ikke tro jeg er skør, men for at være ærlig havde jeg regnet med noget som 'fordi jeg er vampyr og vil suge dit blod!' eller 'fordi Varulve klanen sagde jeg skulle skaffe mig et nemt offer!' 

"til at begynde hvad?" sagde jeg og smilede nervøst til hende, hun gengældte smilet og sagde så "at få din hukommelse tilbage" "okay" sagde jeg "men hvordan gør man det?" hun smilede til mig, og jeg sværger! jeg så altså en huktand! "vi kan selvfølgelig ikke bare få din hukommelse tilbage ved at knipse med fingrene, men med tiden vil der komme flere, og flere flashbacks. vi skal bare finde nogle steder der betyder noget for dig." for at være ærlig vidste jeg ikke hvad jeg skulle svare, så det blev bare til et "okay?" hun kiggede i lang tid på mig som om hun forventede at jeg skulle sige et eller andet, men det gjorde jeg altså ikke. "hvor skal vi gå hen først?" spurgte jeg tøvende, "jeg tænkte vi kunne tage et smut forbi din gamle Skole, lyder det okay?" spurgte hun, jeg kunne næsten mærke på hende, at hun var et hundrede procent sikker på at jeg ville sige ja, og det virkede ike som om hun havde en anden plan, så mit svar blev altså 'ja' Dr. Brooks, hentede nogle jeans og en T-shirt og så var vi klar til at gå.

***

vi gik ned af en vej, nu tænker i nok 'ejj! hvor vildt! en rigtig vej!?' jeg håber i kan mærke sarkasmen.. det her var virkelig blevet lamt, jeg tror ikke Dr. Brooks kunne vejen, for vi har efterhånden gået i et par timer, og jeg har ikke set skyggen af en skole. jeg var også begynd at fryse.. Ny regel: husk jakke når du skal ud og gå med en læge, der har tendens til at fare vild! pludselig kunne jeg skimte en silhuet, der kom gående i vores retning. min første tanke var "yes! der er andre end mig og Dr. Brooks der vandrer rundt midt ude i ingenting!" men teknisk set vandrede mig og Dr. Brooks jo ikke rundt, vi var ganske enkelt faret vild, selvom Dr. Brooks tydeligvis bare havde et problem med at indse det.. med andre ord: Kvinden var sgu stædig!.. 

Silhuetend kom nærmere, og man kunne nu se at det var en dreng eller ung mand, eller hvad man nu siger, det kunne selvfølgelig også være en sindsygt maskulin kvinde.. men det tvivler jeg dog på at det er. silhuetend kom endnu tættere på, og nu var jeg helt sikker, det var en meget maskulin kvinde. ej jeg joker med jer! det var en ung mand, nok på min alder. han havde blondt hår og var ret så lækker! da vi var lige ved at passere den maskuline blondine (Nyt kælenavn! Gosh Emily!) stoppede han op, og gloede på mig. seriøst! har han aldrig set en pige før? "Emily?" sagde han så, og stillede sig foran mig. "ja..? det er vidst nok mit navn?" og så stod vi ellers bare der og gloede.. vi gloede, og gloede, og gloede. lige indtil den åh så 'kloge' Dr. Brooks afbrød vores lille stirrekonkurrence. "er du også faret vild?" spurgte hun ham. jeg kiggede overrasket på hende, hun havde jo lige indrømmet vi var faret vild! den maskuline blondine uden navn, grinede lidt af Dr. Brooks pludselige kommentar, og svarede så "nej da, jeg gik mig bare en tur." og så tilføjede han "min skole ligge ikke så langt væk så jeg tænkte jeg kunne gå en tur efter skole." Dr. Brooks lyste op i en meget mærkelig jeg-smiler-som-en-Alien grimasse, hvis du ikke ved hvad det er, så er det sådan en grimasse hvor man smiler så sindsyg meget at man til sidst får ondt i kinderne, og når man gør det, så ligner man bare ikke sig selv! sådan så min læge altså ud lige i øjeblikket.. det var faktisk ret sært, læger skal jo være seriøse! det er ikke meningen at de skal være totalt stædige og mærkelige? Jeg kiggede væk fra Dr. Brooks der næsten ikke lignede en Alien mere, og opdagede at den maskuline blondine uden navn, kiggede på mig. "hvad glor du på?" spurgte jeg lettere irriteret, jeg mener hvor fedt er det lige at møde en fremmed på gaden, en fremmed der kan dit navn, og som åbenbart kan lide at stirre på folk.. måske er han en Ninja? eller spion? eller lejemorder! eller også er han et monster der er klædt ud som en dreng, og som vil suge min sjæl ud... drengen rødmede og kiggede væk, "jeg gik på din skole, du gik i min klasse.. kan du ikke huske det?" jeg rystede på hovedet og han kiggede ned i jorden. "vi fik at vide igår at du har mistet hukommelsen.. er det rigtigt?" jeg nikkede sagte, jeg havde ikke lyst til at sige noget, for hvis han nu var en spion, kunne han måske have en mikrofon siddende i skoene eller i jakken, og så ville en eller anden superhemmelig organisation kunne spore mig på min stemme.. eller sådan noget! "så.. du ved altså ikke hvem jeg er?" sagde han og lød faktisk lidt... trist? jeg kiggede på ham og rystede på hovedet.. nu havde han gjort mig nysgerrig! hvem var han egentlig? "nå men.. jeg hedder Niall" sagde han smilende, jeg kunne ikke rigtig svare, jeg havde for travlt med at måbe, det her var Niall! det var ham jeg havde skrevet om i dagbogen! "jeg hedder Emily... men det ved du nok godt.." sagde jeg og kiggede stadig lidt overrasket på ham. nu hvor jeg tænker over det, var det ret åbenlyst, han havde blond hår og blå øjne, og han kendte mit navn.. tanken burde have faldet mig ind noget før.. "Men ved du hva' Emily? Det gjorde det ikke, kom over det!" Jeg blev overrasket over min indre (og onde) stemme, der havde bestemt sig for at blande sig.

 

********************

Heyy dejlige læsere! håber i kunne lide kapitlet!<3 Emily har mødt Niall! :O hvad sker der for Dr. Brooks, tror i de kan finde skolen uden hjælp? like og kommenter hvis i vil læse mere!<3

********************

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...