Memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Igang
Emily er en het normal pige, med et helt normalt crush. sagen er bare den, at hendes crush, Niall Horan, har en kæreste. Emily har haft en uheld og er nu på hospitalet. hun har fået hukommelsestab og aner ikke hvem hun er. men da hun møder Niall, begynder hun at kunne huske igen. men lige som de er begyndt at få det godt sammen. dukker minder op, som Niall ikke havde troet ville komme foreløbigt. og pludselig står han uden et godt argument for hvad han har gjort

3Likes
1Kommentarer
223Visninger
AA

2. Its called perfection!

 

                               *Emily's Synsvinkel*           

                              *it's called perfection!*

"Emily se! Det' ham!" Hviskede Lily og puffede mig lidt for hårdt i siden og jeg udstødte et højt "av!" Jeg kiggede irriteret på hende, men alt min 'surhed' gik væk da hun pegede på ham, han kom ind i klassen med sit slæng i hælene, han havde en grå trøje på og så som altid, vildt sød ud! Hvis bare han viste hvordan jeg havde det.. Eller.... Jeg mener det ville give mig en masse problemer, og jeg er ret så sikker på at alle de populære ville grine af mig hvis jeg prøvede at fortælle ham det.. Ærligt talt ville alting være nemmere hvis han ikke havde en kæreste.. Hun hed Laila, Jeg hadede den måde hendes lange Lyse hår altid sad perfekt, og den måde hun kunne få det grimmeste tøj i verden til at ligne noget der har kostet en million, Og hendes grønne øjne der nogengange kunne se så søde og glade ud, og som andre gange kunne være det mest grusomme syn i verdenshistorien. Jeg syntes selv hun var frygtindgydende, men han havde en egenskab til at få det bedste frem i alle, selv Laila.

Min Engelsklærer plaprede løs om alt muligt, men jeg havde ikke rigtig lyttet efter, min fulde opmærksomhed var rettet mod ham, han rettede lidt på sit blonde hår, og kløede sig nervøst i nakken da han fik øjenkontakt med vores lærer. Hver en lille bevægelse han lavede var simpelhen guddommelig!

Klokken afbrød mine tanker, og jeg vågnede fra dagdrømmene med et sæt. Lily stod ved siden af mig og kiggede ned på mig, resten af klassen var for længst skredet, også Ham, hvilket nok må betyde, at jeg har siddet og stirret ud i luften et stykke tid.. "hallo! Tossehovedet, ja jeg ved du syntes han er lækker, men jeg har prøvet at få kontakt med dig hele timen!" Sagde hun lige højt nok, for min sure Engelsklærer frk. Larsen vente sig om løftede et øjenbryn og spurgte så "hvem snakker i om piger?" "Emm.. Ikke noget frk. Larsen!" Svarede Lily hurtigt "bare at Emily er lun på Niall.." Tilføjede hun lavt "Lily!" Råbte jeg ad hende, men min Engelsklærer havde vist heldigvis ikke hørt noget.. Hvad skal man også gøre når man har en veninde der er ligeså Rapkæftet som Lily? Hun kan jo ikke engang holde kæft for et lille øjeblik! og jeg overdriver ikke når jeg siger at hun snakkede hele vejen ned til kantine og tilbage igen! Jeg havde købt en kyllingesandwich og en håndfuld gulerødder til Lily, Det eneste der kunne lukke munden på den pige var gulerødder! Hun var ligesom en Kanin! Første gang jeg mødte hende spiste hun en gulerod, og anden gang jeg så hende spiste hun også gulerødder! Men ellers var hun kræsen, hun spiste næsten ikke andet end gulerødder.. Gulerods suppe, gulerods juice, gulerods smoothie (hvis det findes!) og bare gulerødder.

Men sådan var hun, og jeg elskede hende for det!

Vi kom tilbage i klassen og satte os bagerst i lokalet, jeg åd min sandwich og Lily var dybt koncentreret om at proppe alle 5 gulerødder i munden på en gang...  jeg spiste færdigt og gik hen til skraldespanden, der var placeret bag døren for at smide mit skrald ud, jeg hørte stemmer uden for døren, og tænkte jeg lige kunne nå forbi, og hen til Lily. så jeg gik hen mod min plads, men da jeg nåede til døren, smækkede den op og jeg, som den spadser jeg nu er, fik den lige i hovedet.

jeg væltede, og pludselig bevægede hele verden sig i slowmotion, Lilys røde hår fløj rundt i luften, og hun sagde et eller andet, hvilket ikke overrasker mig overhovedet, hun taler jo nonstop, men den her gang, kunne jeg slet ikke høre hvad hun sagde, det hele blev langsomt mørkere, og det sidste jeg nåede af se var Lilys ansigt, det så ud som om hun var ked af det og en enkelt tåre fik frit løb. jeg blev løftet op fra jorden, og alt blev sort.

***

"jeg elsker dig så højt!" sagde drengen mens han kyssede mig, jeg trak mig ud af kysset og kiggede undrende på ham "men vi har jo kun lige mødt hinanden?" han tog min hånd, og vi flettede finger "hvad mener du?" spurgte drengen og kiggede mig nu endelig i øjnene "jeg ved jo ikke engang hvad du hedder?" svarede jeg, han åbnede munden, som ville han fortælle mig at svaret var åbenlyst. men jeg nåede aldrig at finde ud af hvad drengen hed, for da jeg hørte snorken, kom jeg tilbage til bevidstheden. jeg sad i en seng, men jeg kunne ikke genkende den. så den kunne ikke være min. En rødhåret pige sad og sov i stolen ved siden af mig, jeg rejste mig op i sengen, og prikkede hende på skulderen. hun åbnede langsomt sine øjne "EMILY! DU ER VÅGEN!" Hvinede hun og gav mig et kram, "hvem er Emily?" spurgte jeg hende og kiggede rundt for at se, om hende Emilie stod et sted i rummet, og blev ked af det over at en af hendes bekendte havde forvekslet hende med en fremmed. men der var slet ikke nogen, kun mig og den glade rødhårede pige. hun vækkede et eller andet i mig, jeg var bare ikke sikker på hvad? hun virkede på en eller anden måde bekendt.. men det var nok bare mig. en sygeplejeske kom gående ind i rummet og hviskede noget til den rødhårede pige. pigen kiggede et kort øjeblik på mig, men vendte så sin fulde opmærksomhed mod sygeplejersken, "så hun ved slet ikke hvem jeg er?" sagde den rødhårede pige til sygeplejersken, og jeg kunne se hun havde tåre i øjnene da hun igen vendte sig mod mig. så rejste hun sig op og sagde "Emily, jeg ved du er der inde, jeg er din bedste veninde. det er mig, Lily.. du fik en dør i hovedet, og nu kommer hende her og fortæller mig du ikke aner hvem jeg er!, men jeg ved du inderst inde ved hvem jeg er! ring til mig når du gør." så gik hun. jeg tænkte lidt over det hun lige havde sagt, kunne hun virkelig  være min bedste ven? Var jeg virkelig Emily?

****************************

Heyy mennesker! I er nu nået til den del hvor i har læst første kapitel og måske (måske ikke) faktisk overvejer at følge med i den her Movella, hvilket jeg håber i vil gøre! Jeg har gjort mig virkelig umage med det her kapitel, undskyld hvis det ikke er så godt xD men jeg arbejder på det! Plz Like! skriv en kommentar hvis i syntes jeg skal skrive mere! P.S. Undskyld hvis jeg ikke har fået rettet alle stavefejl!

Xoxo Thefangirl

****************************

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...