Du og jeg og telefoner

Jeg er ukrudt, bobler og tusinde cigaretter. Og i det fjerne kan jeg høre din stemme: "Er du der stadig?"

24Likes
24Kommentarer
659Visninger
AA

2. Du og jeg og telefoner

 

”Er du der stadig?” lyder det i den anden ende af røret. Hans stemme er ru og tør. Er du der stadig. Min vejrtrækning, der før var dyb og melankolsk slår nu knuder – bliver hvislende og en smule oprørsk. Er du der stadig.

   Ja, tænker jeg. Jeg er jo lige her. Jeg er kun et opkald væk fra dig. Et par klik. Men alligevel ringer du så sjældent. Nærmest aldrig. Jeg sidder tit med telefonen i skødet og venter. Tiden tikker videre, men jeg går i stå. Venter. Venter længere tid. Venter længst tid. 
Men du er jo også lige startede i gymnasiet igen. Og dine venner skal du også have tid til. Og så er der vidst også noget om en, der hedder Sofie. Men det snakker vi ikke om, du og jeg. Jeg lader dig have dit privatliv. Det har du selv bedt om. Også selv om jeg har på fornemmelsen, at jeg er ukrudt sammenlignet med en blomst som hende.

 

   Jeg savner når du ringer. Jeg savner din rolige stemme mod mit øre i stedet for den stressede udgave, som nu har tid en eller to gange om ugen. Jeg savner. Dig.
   Måske er det min egen skyld, at jeg nu sidder her med tårerne trillende ned af kinderne, mens jeg kæmper bravt for at holde en snøften inde. For jeg ringer heller aldrig til dig. Men det er jo bare fordi, jeg ikke vil presse mig på, kan du ikke forstå det? Jeg vil gerne have, at det er dig, der skal have lysten til at snakke med mig. Har du det?

 

   ”Hallo – er du der?” 

Du lyder opgivende. Og du sukker så dybt. Men måske er det meget forståeligt. Sådan som du er på vej til at give slip på mig. Vores timeglas udrinder snart, og det er okay. Dette gentager jeg otte gange for mig selv. Venter på at sætningen til sidst skal føles naturlig i min mund. Men ordene bliver til en stiv udenadslære. Alligevel er det okay. Alt er okay. Intet holder jo for evigt – vel?

   Jeg er en boble i dine hænder. Ved du mon det? En boble som du kan tabe eller sprænge med et enkelt hårdt tryk. Og jeg er bange. Bange for at vi ikke længere skal sidde i de grønne sofaer i din lejlighed og ryge en smøg eller ti. For jeg synes, du er så smuk, når du ryger. Sådan som du puster røg ud mellem dine bløde læber. Røg som jeg ivrigt suger til mig. Bare så jeg er sikker på, at jeg er en del af din cigaret. Din afhængighed. Jeg er bange for, at vi to ikke længere skal være vi.

 

   Der lyder en rømmen i den anden ende efterfulgt af en lang række sekunder, hvor tavsheden skubber os længere væk fra hinanden. Og så pludselig lyder et klik, og den uendelige bippen begynder. Du lagde på. Du endte tavsheden og erstattede den med det uendelig ingenting. Og jeg står stadig med telefonen i hånden. Lytter bare til stilhedens bippende vræl, mens en håndfuld minutter opløses foran mine fødder. 
  Du vil ikke mere, tænker jeg. Du vil ikke mig mere. Og så er jeg her heller ikke mere. For jeg er opløst i dig, og du ved det udmærket godt. Måske kan du godt lide at tvære i det? Det faktum at jeg synker sammen, når jeg ikke kan hive fast i din hånd, og det faktum at jeg elsker dig så højt, at det er til at grine af. Du sidder sikkert og griner nu, og venter på at Sofie ringer til dig. Men jeg kan ikke vide mig sikker. For hende snakker vi jo ikke om, du og jeg.

 

   Klokken bliver nattetid, og telefonen ligger nu på sengekanten. Den bipper stadig. Jeg vil ikke lægge på. Selvom du sprang den boble, jeg lå i. Den boble, der lå så fint i dine hænder. Og selvom du sprøjtede ukrudtfjerner på mine rødder. Vores timeglas er udrindet. Og vi skal aldrig mere ryge cigaretter sammen i de grønne sofaer. Men jeg håber stadig. Selvom der ikke er mere at håbe på.

   ”Er du der stadig?” lyder det nu fra værelsets kroge. Som en hæs hvisken, der rusker i mig. Jeg sluger en tåre og tager så en dyb indånding. Den saltede smag breder sig i min hals og gør det svært at sige noget.

”Nej,” hvisker jeg så. ”Ikke længere.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...