lejerskole dagbog


0Likes
0Kommentarer
141Visninger
AA

2. billede analyse


~~På billedet har P.S. Krøyers skildret sin hustru stående på Skagen Sønderstrand. Hun står med ryggen til beskueren, og ansigtet er let drejet, så hendes fine profil fremstår klar og skarp mod det blå hav bag hende. Ved siden af hende sidder Krøyers jagthund, den brune pointer Rap.

 Krøyer har malet Marie mange gange, og gengiver hende altid som det smukkeste i verden. Her er hun klædt i en lang og flot kjole, hvis gule tone bliver fremhævet af det blå hav. Havet fylder det meste af baggrunden, for horisontlinjen ligger meget højere end den i virkeligheden burde. På den måde bliver havet som en væg af blåt, der kun brydes af månens stråler. Månens genskin i vandet skaber en anelse dybde i billedet, der ellers er bygget op af store flader og kontrastfarver.

 Krøyer har i flere værker skildret den blå time, som er det tidspunkt hvor dagen bliver til nat, og som han var meget betaget af, både stemnings- og farvemæssigt. Overgangen mellem den lyse dag og den mørke nat fungerer som et afskedsøjeblik, hvor man for en tid siger farvel til livet, symboliseret ved lyset, mens mørket, der symboliserer døden, afløser dagen. Det er med andre ord ikke kun de lyse nætter billedet skildrer, men lige så meget den længselsfulde og melankolske stemning.

 Der er således noget skrøbeligt og fint over den kvindeskikkelse Krøyer her har malet, hvilket måske siger noget om, hvordan Krøyer opfattede sin hustru.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...