dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2014
  • Opdateret: 26 okt. 2014
  • Status: Igang
mit liv, op og nedture.

1Likes
6Kommentarer
443Visninger
AA

9. Kom videre

Kære dagbog 

 

lige da jeg troede at min fortid var fobi og jeg kunne komme videre, sker det igen.

Alt den tid jeg har brugt på min far, at trøste ham, hjælpe ham videre. Skal jeg nu gøre igen. Jeg troede endelig at han var kommet videre, så jeg kunne komme videre.

Jeg brugte en time på at trøste ham igår, og jeg magter ikke mere. Han får mig til at blive trist, når jeg vil være glad. 

Min mor vil ha myndigheder over mig og mine søskende, men han føler vi blir taget fra ham. Den eneste han har kæmpet for at få myndighed over, er mig.  

Det hårdeste min far har sagt er "Når mor får myndighed over dine søskende, er det kun dig og mig tilbage" Det er det hårdeste han har sagt til mig i lang tid.

Han fortalte han ikke kunne leve sit liv mere, og han nok gør noget dumt og ryger ind på et sygisk hospital. Jeg kan ikke klare at min far har sådan nogle tanker, jeg er bange for han på et tidpunkt gør noget dum/sårende.  Min far er stukket af 2 gange efter min mors og fars skilsmisse, og jeg er bange for ham gør det igen, han kan ikke håndtere sit liv, han flygter fra det hele. Alle de ord jeg fik i hovedet igår af ham, det var sårende at høre på.

Jeg trøster aldrig folk, men når det kommer til min far, prøver jeg altid.

 Før min farfar døde, da jeg var 4-6 år kan ik huske det, havde han altid sagt en ting til vores farmilie. "Vores farmilie er ikke født til at bo alene" den sætning har vi altid følget. Men min far husker mig på den sætning næsten hver dag, fordi han bor alene. 

Jeg har bare brug nye metoder at hjælpe min far på. 

 

XOXO Foxi

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...