dagbog

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 okt. 2014
  • Opdateret: 26 okt. 2014
  • Status: Igang
mit liv, op og nedture.

1Likes
6Kommentarer
438Visninger
AA

5. far

kære dagbog,

 

3 år af mit liv har jeg brugt på at hjælpe min far med at komme videre, 3 meget svære år, min far skulle komme over min mor og endelig ser jeg et smil på hans læber igen. Han har fundet en ny kvinde og selvom han ik har sagt han elsker hende, kan jeg se han er så forelsket i hende som et lille barn. Jeg er begyndt at skrive med hende, da jeg ik har mødt hende endnu og hun virker helt fantastisk. Jeg har ventet så længe på min far fandt en ny kvinde, en der holder af ham og det tror jeg virkelig hun gør.

Min bedste veninde må dog leve med den løgn, at jeg aldrig græder og at jeg ikke kan trøste folk, men den eneste grund til jeg er sådan, er fordi i de 3 år min far var helt ulykkelig sad jeg med ham mens han græd og trøstede ham. Det var ikke kun svært for ham, men ligeså så svært for mig. At se min far græde, gjorde jeg aldrig kom over min mors og fars brud, men jeg tror nu det er på tide jeg kommer videre og ikke gir min mor skylden for at splitte vores farmilie. Hun elskede ikke min far mere, og det må jeg også bare indse. ingen farmilie er perfekt og det min i den grad heller ik, men vi elsker hinanden, ligemeget hvor dumme vi alle engang imellem kan være. 

Min far havde fundet 3 kvinder, efter han blev skilt med min mor. Den første hed Sussi, den næste hed Lena, og nu tror jeg endelig han har fundet den rette kvinde, nemlig Salina.  

 

Jeg var ikke glad for min mor fik en ny kæreste, og jeg var heller ikke glad for min far gjorde! 

Min fars første kæreste, efter min mor var sussi, verdens støreste rædsel. Sussi var alkoholiker og virkelig umoden, jeg oplevede flere gange hun råbte af mig. Men jeg lærte at ignorer det, til den dag det blev for meget!

"Min far var kørt ud og handle, så mig min storesøster og mine to små søskende var alene hjemme. Det vil så sige indtil Sussi kom hjem, først virkede hun fin nok, men pludselig begyndte hun at rive ting ned fra hyldrene, så de smadrede. Heldigvis kom min far hjem, lige da hun begyndte på det. Men hun blev ved med at råbe, og være sur selvom der intet var at være sur over. Det begyndte at blive meget voldligt, så min storesøster og jeg, gemte mine to små søskende og så vores hund, låst inde på et meget lille værelse. Vi gik ind sammen med mine søskende og prøvede at spille høj musik, så de ikke kunne høre skrigende fra den rapkæftede Sussi. vores hund gemte sig under sengen, mens mig og min storesøster sad med de to små. Min far ringte til min mor og bedte hende om at hente os, men fra der hvor min mor bor til der hvor min far bor, tager det 2 timer at køre ned og hente os. Efter en time på værelset, hvor min far stadig kæmpede med at få Sussi til at falde til ro, valgte jeg at gå alene ud og se om vi måske bare kunne komme ud af huset. Men Sussi stod ved siden af døren, mens min far og to af hans kammerater, som min far havde ringet til! prøvede at få hende væk. Jeg smuttede hurtigt op på værelset igen, man kunne se på mine to små søskende, at de var helt chokeret og bange. men efter to timer oppe på værelset, kom min mor endelig. Da vi kom ud af værelset, lå der glasskår overalt. nogle af ruderne var smadret. Sussi var heldigvis kommet væk, ligeinden min mor kom. jeg kunne se min far var helt knust over at vi skulle opleve det, og selfølgelig var det totalt treds , men han kunne ikke gøre mere end han gjorde for at stoppe det. Jeg har aldrig set Sussi siden den dag og det skal hun være glad for nu, for hvis jeg en dag ser hende, har hun fanme lov til at være bange"

 

1. grunden til jeg ikke græder er fordi, jeg har gjordt det alt for meget, både med min far, men også en million gange alene.

2. jeg kan ikke trøste folk, for hver gang jeg prøvede at trøste min far, skubbede han mig væk, så jeg er bange for at den næste jeg vil trøste gør det samme.

3. hvis jeg begynder at græde, har jeg lært af min far at skubbe folk væk. Så de har virkelig svært ved at finde ud af hvorfor jeg er trist.

 

men nu er det på tide jeg kommer videre! over det hele!!!!!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...