You're late

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang
Jeg vil ikke konkret skrive, hvad den handler om. Derimod syntes jeg, at du skal læse den. Det er oprindelig en dansk opgave, men jeg syntes lige, at jeg skulle dele den med jer. Min klasselære syntes, at det er mere spændende, hvis man ikke ved, hvad den handler om. Selvom det er en dansk opgave, så har jeg valgt at forsætte med kapitlerne.

0Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

3. Kapitel 3.

Hun vendte hovedet og kiggede på ham. Hendes mund og næse begyndte at trække sig sammen, hår begyndte at vokse alle vegne og hun blev pludselig dobbelt så høj, som hun var før. ''Dit bæst! Du ødelagde hende! Du tog hende fra mig!'' snerrede hun. ''Bæst? Vi to er ens, vi kommer fra den samme verden. Jeg er ikke mere bæst end du er!'' sagde han roligt og begyndte, at kunne mærke transformationen skride ind. Han stod roligt og afventede hendes næste træk. Han slikkede sig om munden. Hun hylede højt og fór frem. Han undveg hende let og vendte sig om, så de stod ansigt til ansigt igen. Hun lagde op til endnu et raseri angreb. Han undveg hende gang på gang. ''Giv op,'' sagde han med en rolig stemme. Hun snerrede og bed ud efter ham, men var ikke engang i nærheden af, at ramme ham. Hun forsatte med sine små meningsløse angreb indtil John fik nok. Han lagde hende ned så let som ingenting og gav hende en advarsel i form at et kraftigt bid. Hun snerrede og hylede, for at komme fri af hans greb. John rejste sig og gik mod byen i et behageligt tempo, stadig som lykantrop. 

Han gik målrettet mod stedet fra i går. Hun lå der stadig, men denne gang havde hun lukkede øjne og trak vejret stødvist. Han tog hende op og bar hende hjem i hans hule. Da han havde lagt hende, ned skiftede han tilbage i menneskelig form og fandt noget tørt og varmt tøj, Han fandt brænde og tændstikker, samt et varmt tæppe, som han lagde over hende. Han sætte ild til brændet og snart var hele hulen dejlig lun. Bagerst i hulen havde alt sit forråd. Her fandt han noget gammel tørret kød og nogle grønsager, som han lavede suppe af. Han kogte noget vand, tilføjede kamille og lod det stå og køle af. Ovre fra sengelejet hørte han et svagt klynk. Han rejste sig og gik over til hende. Hendes øjenlåg vibrerede. Han aede hendes kind og var lettet over, at hun stadig var her med ham. Hun slog øjnene op og klynkede. ''Shh, vent et øjeblik,'' sagde han og hentede teen. ''Her,'' sagde han og hjalp hende op og sidde. Hun tog imod teen og drak den hurtigt, hvorefter hun slog armene om ham. ''Undskyld,'' mumlede han. ''Hvorfor blev du ikke indedørs? Jeg sagde til dig, at du ikke måtte forlade din lejlighed,'' græd han mod hendes hals. Hun tyssede på ham og trak sig ud af krammet. Først der så han hendes smil. Hun tog hans hænder i sine. ''Du er smuk ligemeget hvordan du ser ud,'' sagde hun bare. Han kiggede væk. ''Jeg er et monster,'' mumlede han, men bemærkede at hun rystede på hovedet. ''Et monster ville ikke tage vise denne form for omsorg, ville det?'' smilede hun. Hun satte sig ved siden af ham og lænede sig op af hans brystkasse. Han lagde armene om hende. Sådan sad de et stykke tid, indtil han kunne høre hendes rolig åndedræt, som betød, at hun var faldet i søvn. Han lagde hende tilbage under tæppet. Maden havde han glemt alt om, men da hans mave knurrede mærkede han hvor sulten han entelig var. Han spiste en del af suppen og lod resten stå med låg på til i morgen. Herefter fandt han en masse tæpper og lavede sig en madras på gulvet tæt på hende. Der gik ikke lang tid før han faldt i søvn. Længe nåede han ikke og sove, for noget virkede helt forkert.

 

Ved godt kapitlet måske er lidt kort, men jeg har ikke den store tid.

Uha, hvad mon der virker forkert? Glæd jer til næste kapitel.

-LuluPigen...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...