You're late

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2014
  • Opdateret: 20 sep. 2015
  • Status: Igang
Jeg vil ikke konkret skrive, hvad den handler om. Derimod syntes jeg, at du skal læse den. Det er oprindelig en dansk opgave, men jeg syntes lige, at jeg skulle dele den med jer. Min klasselære syntes, at det er mere spændende, hvis man ikke ved, hvad den handler om. Selvom det er en dansk opgave, så har jeg valgt at forsætte med kapitlerne.

0Likes
0Kommentarer
252Visninger
AA

1. Kapitel 1.

Den mørke skov lå som en skygge om ham. Han mærkede det kolde træværk mod sin ryg. Gud, hvor han hadede det liv, han levede nu. Forbandede møgkælling! Selvom han havde kæmpet imod, vandt hun alligevel. Hvorfor lige ham? Hvorfor skulle det lige være ham, som aldrig ville opleve julen igen, uden at være et monster? Et kæmpestort pelset monster med skarpe tænder og snude. Hun var skyld i, at han nu skulle gennemgå denne smertelige forvandling. John, som hans menneskelige navn var, fik krampetrækninger. Hår voksede frem overalt. Han følte en ulidelig smerte i hans ansigt, som om det blev trukket fra hinanden. Et par øre skød op ovenpå hans hoved, og hans mund og næse smeltede sammen i en. Han faldt ned på alle fire, mens han hylede og snerrede. John rejste sig nu som en næsten fire meter høj lykantrop. Smerten var der stadig, som en sygdom der ikke ville forsvinde. Han virrede med hoved, og satte i løb mod byen. På sin vej, slog han alt levende ihjel. Hjorte, insekter, katte, kaniner.

Nede i byen, sås ikke liv i miles omkreds. Alle havde låst og lukkede dørene, trukket skodderne for og slukket alt lys. Han listede rundt mellem de mange små villaer. Mon ikke der var et lille dumt menneske, som havde bevæget sig udendørs? Han opfangede en sur stank af alkohol, med sin skarpe lugtesans. Inden længe hørte han en masse skingre og fordrukne stemmer. Han satte farten op, men bevægede sig stadig lydløst. Han smuttede ind i en lille forladt gyde. Ude foran så han, menneskenes skygger komme nærmere. Den første mand drejede, med stor overraskelse, ned mod ham. John snerrede og snappede ud i den kolde luft. For sig selv sagde han: ‘‘Kom nærmere. Kom, kom bare!’’ Manden så skræmt ud. Han vendte sig og slentrede ned mod den store vej. Uden at tænke sig om, farede John ned mod manden og stjal endnu et liv.

Han åd færdigt, hvilket nok tog fem minutter højest. En kold vinter brise slog ham i hoved. han vejrede lidt og satte i løb efter de andre mænd. En af de fordrukne mænd kom indenfor hans rækkevidde, troede han. Det viste sig, at være en ung og ganske køn pige. Han opdagede det inden, han nået, at dræbe hende helt.

Det mørke hår lå spredt ud i den kridhvide sne og hendes smukke blå øjne begyndte, at miste deres glans. En kvinde kom farende imod ham. Hende øjne glimterede af raseri. Han kendte hende. Hun var blevet ældre og en smule mindre attraktiv. Han snerrede: ‘‘Forbandede møgkælling’’. Hun smilede og sagde hånende: ‘‘Forsvind herfra dit ynkelig bæst!’’ Han undrede sig over, hvorfor han ikke virkede frygtindgydende for hende. ‘‘Selvom du kunne dræbe mig med et enkelt slag, ville det ikke gøre det nemmere for dig. Desuden kan du ikke få dig selv til det,’’ sagde hun koldt. Jeg vendte ryggen til hende og spurtede afsted mod skoven.

Han fandt en hulning i en klippeblok tæt på skoven, hvor han lagde sig. Hendes smukke blå øjne blev ved med, at plage hans sind. John besluttede sig for, at opsøge hende igen, så han satte afsted mod byen.

Hun lå stadig på vejen, med kvinden ved sin side. ‘‘ Klokken ni ved Grise-Olsens gamle piletræ. Husk det,’’ snerrede han. Hun vendte hovedet, ‘‘Du kan rolig regne med mig.’’ Han listede nærmere. Håret lå stadig, som han forlod hende, men hende øjne var mørke og kolde. John vendte sig og gik langsomt derfra. Hans hale slæbte sig hen ad vejen og ørene hang.

Da han kom til skoven dejsede han om. Tanken om, at han havde dræbt hende, var ikke til at bære. Det var også hendes skyld! Hvis ikke hun havde forbandet ham, ville hun stadig leve. Han lukkede øjne, mens han lå og bandede sagte for sig selv.

 

Jeg ved godt, at den måske virker lidt langtrukken nogle steder, men jeg håber vil bære over med mig.

Jeg beklager hvis i ikke helt forstår den endnu, men jeg lover jer, at det kommer hen ad vejen.

I skal være velkommen til at like eller putte den på favoritten.

Kommentér gerne, hvis i vil have mere ♥

-LuluPigen..-

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...