Glem mig ej

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 sep. 2014
  • Opdateret: 1 okt. 2014
  • Status: Igang
Livia og Lucas har et meget tæt forhold, og alt er perfekt. Men da der en dag sker en tragisk ulykke bliver Livia ladt alene. Men der hvor sorgen er tungest er glæden også størst. // Læs med i en livsbekræftende historie om sorg og kærlighed, og hvordan man bliver forenet i et liv, der ellers virkede håbløst.

2Likes
2Kommentarer
221Visninger
AA

2. Jeg husker..

Prolog


Det var vinter. Julen havde lige passeret og et nyt år var lige begyndt. Efter julen kom regnen. Den kom i store mængder. Gaderne var blevet til et virvar af vandpytter og sjap. Nogle få par gik hånd i hånd, og gav en smule farve på den ellers grå dag, og vi var et af dem. Din varme hånd i min. Din duft i mine næsebor, dine læber på min mund. Alt dette er noget jeg længes efter nu. Jeg ville ønske, at jeg på det tidspunkt vidste hvad jeg ved nu. 
Tag mig tilbage da vi sammen gik ned af de kolde gader og fyldte dem med varme, og lyset i mig og dig endnu var tændt. For da du blev revet fra mig, rev du mig med. Dit løfte til mig forsvandt den dag. Men et lille lys i mig er stadig tændt, for jeg vil ikke give slip på dig - ikke endnu. Jeg er ikke færdig med, at holde om dig, som du holdt om mig, da min hund gik bort. Jeg er ikke færdig med, at kysse dine læber, som da du kyssede mig for blot nogle dage siden på nytårsaften. Jeg er ikke færdig med, at mærke din varme hånd i min, som da vi gik i regnvejr ned ad den kolde gade.
Jeg kan ikke give slip, men åh, hvor ville jeg ønske jeg kunne. Hvis du ikke kommer tilbage vil mit lys forevigt blive slukket, men min brændende kærlighed vil vare ved.

Lucas, min elskede. Det eneste jeg beder dig om er at vågne, kan du i det mindste gøre det for mig?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...