James Potter (HP Fanfiction)

Historien omhandler den originale James Potters år på hogwarts, og hans forhold til Sirius, Reamus og Peter Petigrew. Og hans i starten dårlige forhold til Lily Evans og Severus Snape.

4Likes
6Kommentarer
404Visninger
AA

1. Toget

Jeg stod og kiggede på den store muggler station. Den var så grå, metallisk og kedelig. Var det virkelig her hvor jeg skulle med den berømte Hogwarts ekspress. Jeg stod kiggede på de forbi passerende mugglere, da min kaldte på mig: "James! Ved Merlins Skæg, lad være med at stå og glo på de stakkels mugglere, og kom over til din far og jeg." Jeg kiggede op, og så de velkendte brune øjne kigge på mig.

"Jeg kommer nu mor." 

"Skynd dig lidt" 

Jeg løb hen til mor og far for tog dem begge to i hånden. Vi gik igennem den store sal. Jeg tog billeten til Hogwarts ekspressen op ad min skoletaske. Der stod perron 9 3/4. Jeg kiggede hen mellem perron 10 og 9, men kunne ikke få øje nogle hvor der stod 9 3/4.

"Mor hvor ligger perron 9 3/4? Jeg kan ikke få øje på den." 

"James du glemmer helt, a vi er troldmænd. Vi kan komme alle de steder hen vi har lyst til, med et sving af vores tryllestav. Kom nu vi er der snart." 

Vi gik hen foran en af murstens vægende. 

"Hvorfor stopper vi op mor?" 

"Vi skal jo ind på perronen, ikke?" 

"Jo, men hvordan?" 

Ude svare mig, tog far min vogn, og så løb de begge to direkte hen mod væggen. Jeg tog et skridt fremad for at tage fat i dem, men inden jeg nåede det var de allerede forsvundet. Jeg kiggede fortvivlet rundt efter dem. Det kunne godt bare have været et nummer som mine forældre havde fundet på for at narre mig. Men så stak min mors hoved ud af væggen. 

"Skal du med eller hvad?" 

Jeg kiggede rundt for at se om der var nogle mugglere der kiggede, og så løb jeg hen mod muren. I det øjeblik hvor jeg normalt ville ramt muren, løb jeg ud på den anden side af den. Og der var den så Hogwarts ekspressen. Det var et kæmpe mæssigt sort damplokomotiv. Jeg havde aldrig i mit liv set noget så fantastisk. Efter at jeg havde kysset min mor og far farvel løb jeg hen mod toget og steg hastigt på. Da jeg gik ned gangen lagde jeg mærke til en lidt langhåret førsteårselev ligesom mig selv. Han stod og lagde an på nogle af de lidt ældre piger. De syntes selvfølgelig at det var fantastisk sjovt. Jeg syntes at han var lige lovligt smart, men kunne godt reflektere noget af mig slev i ham. Jeg fandt endelig en kupé hvor der kun sad en lille kraftigt bygget dreng ved navn Peter Petigrew. Jeg kan ikke huske så meget af turen, kun at syntes at han var fantastisk idiotisk.   

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...