Survive

Et fly med mange passagerere styrter ned i stillehavet. 7 drenge overlever, og kæmper sig op på en ø - en øde ø, for at være præcis. Uden autoriteter, uden regler. Drengene forsøger at skabe et demokrati, indtil de kan blive reddet. Men hvor længe kan de holde den kørende? Udkast: Der er ingen af os der bevæger os, tiden er gået i stå. Der er ingen af os der vil sige noget, begge venter på at modsatte part åbner munden og starter kampen, vi godt ved er uundgåelig. Jeg bider tænderne sammen, da hans stemme pludselig bryder den tavshed der har stået på i noget der minder om timer. I virkeligheden har den nok højest varet 5 minutter. ,, Matthew, sidste chance, for at komme over på den rigtige side. Vær nu ikke en tumpe." Jeg fatter ikke hvorfor det er nået så langt ud - men jeg ved også at det er for sent at vende rundt og bede om tilgivelse. Jeg kan og vil ikke lade mig overgive. * Movellaen bliver gjort rød senere hen.

8Likes
16Kommentarer
676Visninger
AA

6. ô Kapitel 5


,, Matthew?" En anelse lysere drengestemme lyder længere fremme, og da jeg ser Simons paniske ansigt, får jeg det skidt mentalt. ,, Simon, sæt dig ind på din plads. Det er snart ovre." svarer jeg højt gennem larmen, og læner mig tilbage i sædet.

Hvad er ovre? Vores liv? Eller vil vi blive rettet op, flyve videre som om intet er sket? Jeg tror mest på det første. ,, Matt, skal vi dø?" Joey ser angst på mig, med skrækken malet i de blå øjne, der nærmest er frosset til is. Jeg frygter det vi ikke ved, frygter at det hele er forbi om et åndedrag. Jeg mærker min stemme skælve, da jeg tager mig sammen til at svare ham. ,, Det ved jeg ikke Joey." Og det er faktisk det der skræmmer mig mest. Hvis jeg dog bare vidste hvad der skulle ske, så ville jeg kunne berolige ham - som jeg altid har gjort.

"Dette er jeres kaptajn. Spænd jer fast - vi er på vej til at styrte ned." Selv kaptajnen lyder rystet denne gang, og det at han har sagt det jeg frygter allermest, får mig til at synke tilbage i sædet, som om at jeg mister lysten til at kæmpe. Hvor stor en chance er der for at vi overlever?

 Vi flyver over stillehavet, og vores ene motor er stået af..

Vi har ingen chance for at lande - vi er over stillehavet, og det er jo ikke ligefrem fordi at det ligefrem er nemt at lande på vandet. Jeg sukker og lukker øjnene i, bilder mig selv ind, at hvis jeg lukker øjnene så er det ikke så svært at forholde sig til.

Der lyder skrig, og jeg mærker et sug i maven. Vi dykker, flyet dykker nedad. ,, Matt.. Se ud." Joey skubber til mig, og jeg åbner øjnene. Han peger ud af vinduet, hvor jeg kan se at vandet kommer tættere og tættere på os. Vi taber højde med forbløffende høj fart. ,, Joey, luk øjnene." Jeg siger det bestemt, mens jeg ser frem. ,, Hvorfo-" ,, Joey, Luk øjnene!" Denne her gang kommandere jeg, og jeg kan se hvordan han lukker øjnene i, hvorefter at jeg selv lukker mine i, igen. Det her ender ikke godt.

Jeg hører en eksplosion, og jeg er usikker på om det er fordi at flyet brager mod vandet med snuden først, eller den anden del af flyet der er gået i brand. Måske er det begge dele.

Skrigene bliver højere, men med ét er der stille. Men de høje skrig runger stadig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...