Survive

Et fly med mange passagerere styrter ned i stillehavet. 7 drenge overlever, og kæmper sig op på en ø - en øde ø, for at være præcis. Uden autoriteter, uden regler. Drengene forsøger at skabe et demokrati, indtil de kan blive reddet. Men hvor længe kan de holde den kørende? Udkast: Der er ingen af os der bevæger os, tiden er gået i stå. Der er ingen af os der vil sige noget, begge venter på at modsatte part åbner munden og starter kampen, vi godt ved er uundgåelig. Jeg bider tænderne sammen, da hans stemme pludselig bryder den tavshed der har stået på i noget der minder om timer. I virkeligheden har den nok højest varet 5 minutter. ,, Matthew, sidste chance, for at komme over på den rigtige side. Vær nu ikke en tumpe." Jeg fatter ikke hvorfor det er nået så langt ud - men jeg ved også at det er for sent at vende rundt og bede om tilgivelse. Jeg kan og vil ikke lade mig overgive. * Movellaen bliver gjort rød senere hen.

8Likes
16Kommentarer
674Visninger
AA

5. ô Kapitel 4

Larmen omkring mig er øredøvende. Ungdomstilbud ja det er fint - Næste gang tager jeg et normalt fly, dyrere eller ej. Joey har vendt sig for at snakke med pigen der sidder bagved os, og resten af flyet summer af liv. Jeg vil egentlig bare gerne sove, men med det larm er der ingen chance for det. Det føles som om at vi lige er lettet, men da jeg kigger på mit ur, har vi allerede fløjet i et par timer. Hvordan kan det gå så hurtigt? Hvis det tager så lidt tid at komme af sted tager det da ingen tid at komme hjem igen!

Jeg sukker, og lukker øjnene for at døse hen endnu en gang, da det pludselig bumler under mig, og alle folk de lige pludselig holder mund. Hvad sker der?

Jeg blinker med øjnene, og mærker hvordan den bumlen under os bliver ved,og det ryster i sæderne da der lyder en stemme i højtaleren, og en mandlig stemme lyder. Den lyder ældre end alle de andre jeg har hilst på i dag.

"Det er jeres kaptajn der taler. Der er en smule turbulens i luften, så i bedes forholde jer stille og roligt, så er det ovre om lidt. " Han lyder fuldstændig koncentreret, og det er som om at det giver en speciel ro over alle passagererne. Et eller andet sted i mit hoved, er der noget der ikke passer. Turbulens? Den rumlen der kører under mig føles som mere end bare "lidt turbulens."

Et par af pigerne mumler hurtigt i munden på hinanden, og det er som om at Joey har opdaget at jeg måske er god at snakke med i den her situation. ,, Hvad tror du der sker Matt?" Han ser på mig, da der lyder et brag, under os, og jeg  kan allerede se panikken i hans øjne der breder sig. Med et føles det som om at hele flyet hælder til den ene side.

,, Rolig Joey. Der sker ikke noget." Mit forsøg på at berolige ham, virker ikke rigtig. Jeg lukker øjnene, da jeg ligepludselig mærker hvordan glas og andet hopper rundt i flyet, så jeg slår hurtigt øjnene op igen. Pigerne begynder at hvine let og jeg lader de sorte negle bore sig ned i de hvide lædersæder, da den rødhårede stewardesse kommer forbi. ,, Undskyld frøken.."  - ,, Kailey" Svarer hun hurtigt. Hun smiler lettere anstrengt, som om at hun havde behov for at fortælle mig sit navn. ,, Hvad sker der?"

Hun ser sig omkring, som er hun bange for at de andre passagerer skal høre hende, da hun bukker sig ned til mit sæde. ,, Vores ene motor er stået af, og vi taber højde. Vi er midt ude på stillehavet." Det er som om at hun ser panikken i mine øjne, for hun rejser sig pludselig og jager alle andre ind på deres sæder. ,, Bliv siddende, allesammen!"

Den brun-hårede stewardesse stikker sit hoved ud af kabinen. "Kailey, kom her!" Hun ser skræmt ud, og det er som om at alle andre også har opdaget faren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...